Pia K. om situationen i Vrå: - Det er helt uacceptabelt

Hverken borgere eller lokalpolitikere var blevet orienteret inden beslutning om at placere udviste asylansøgere i Vrå. Pia Kjærsgaard kalder forløbet uacceptabelt.

- Det er jo fuldstændig uovervejet og planløst det her.

Sådan lyder det fra Pia Kjærsgaard (DF), der er næstformand for Udlændinge- og Integrationsudvalget, om forløbet i Vrå, hvor Udlændingestyrelsen har lavet en aftale om husning af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, helt uden at orientere eller høre borgere og lokalpolitikere.

quote At de pludselig bliver flyttet, det fatter jeg slet ikke, at det kan ske

Pia Kjærsgaard

Ifølge folketingspolitikeren er det en gentagelse af tidligere situationer, hvor samme gruppe er blevet flyttet rundt i landet, hver gang til enorm frustration.

Det er især det faktum, at borgerne ikke er blevet hørt inden, der forarger Pia Kjærsgaard:

- Det er slemt nok, hvis man gennemfører noget på trods af modstand på en borgerhøring. At man her bare siger 'sådan er det', det er helt, helt uacceptabelt, siger hun og udtrykker bekymring for resultatet af det:

- Det, der sker, er, at rundt omkring i Danmark er der andre små samfund, som frygter, at det bliver dem næste gang.

Ministerens ansvar

TV2 Nord har forsøgt at få en udtalelse fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, men ministeriet henviser til Udlændingestyrelsen, som ikke vil stille op til kamera, men svarer på spørgsmål skriftligt

Udlændingestyrelsen blev i går gjort opmærksom på, at ikke alle godkendelser omkring botilbuddet var på plads, og det har de oplyst, at de nu vil undersøge. 

- Det med at de pludselig bliver flyttet, det fatter jeg slet ikke, at det kan ske. Selvfølgelig bør Udlændingestyrelsen udtale sig i den her sag og også ministeren, der er den øverst ansvarlige, siger Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkeparti-politikeren vil selv tage kontakt til ministeren for at få svar på 'hvad i alverden, der er foregået'. Hun mener, ministeren må have hånd i hanke med det.

- Grønland er en mulighed

Pia Kjærsgaard havde ønsket et andet forløb omkring placeringen af botilbuddet. Først og fremmest ønsker hun, at man går de berørte udlændinge igennem en gang til og vurderer, om nogen kan sendes hjem. Hvis ikke, mener hun, at samfundet omkring skal varskoes, så de kan indrette sig efter det:  

- Det har enorme konsekvenser for lokalsamfundet. Og det er selvfølgelig også det, de frygter, det kan jeg godt forstå, siger Pia Kjærsgaard.

Der vil vel altid være nogen, der er utilfredse - hvor tænker du, man skal placere dem?

Jeg vil gerne foreslå igen, at vi placerer dem på Grønland på Grønnedal under ordnede forhold, hvor mennesker før har boet. Det bør altså være en mulighed. 

Hvorfor er Grønnedal en god mulighed? 

- Det er opbevaring under gode forhold, og det er det, de må tage til takke med, når ikke de vender hjem, er holdningen fra Pia Kjærsgaard. 

Den nordjyske Venstre-politiker Preben Bang Henriksen er også utilfreds med forløbet i Vrå. Se interviewet med ham her: 


Bosted for udlændinge i Vrå

030822 Botilbud Vrå

play Ny udvikling: Udlændingestyrelsen siger nej tak til Vrå

botilbud vrå split

play Botilbud i Vrå føler sig ramt af hetz - men beboere og borgmester er uenige

Bosted_Vrå3

Indehavere af udskældt bosted bryder mange dages tavshed

Bosted_Vrå2

Botilbud holdt møde med kommunen - ville høre om mulighed for godkendelse

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland