LIGE NU:

Nyeste tal: Brønderslev har Danmarks næsthøjeste incidenstal

Brønderslev Kommune er hårdt ramt af covid-19. Torsdagens tal viser, at kommunen nu har næstflest smittede per 100.000 indbyggere.

Torsdagens tal fra Statens Serum Institut viser, at Brønderslev Kommune nu har landets næsthøjeste incidenstal. Det vil sige antal smittede per 100.000 indbyggere. 

Ifølge SSI har Brønderslev Kommune nu 196 smittede borgere per 100.000 indbyggere. Det er kun Ishøj Kommune, der har et højere incidenstal. Nemlig 241.

Samtidig viser tallene, at der de seneste syv dage har været 71 smittetilfælde i Brønderslev Kommune. 

Samlet set har der været 282 nye smittetilfælde i Nordjylland de seneste syv dage. I alt i Danmark har der været 822 nye smittetilfælde siden tirsdag. Tallene blev ikke opdateret onsdag. 

Dermed er var der 369 nye smittetilfælde fra mandag til tirsdag, hvor tallene ikke blev opgjort, fordi der var tekniske fejl i selve analyseproceduren, skriver TV 2.

I alt er der 60 indlagte i Danmark.