Minkavler om sit tabte livsværk: - Jeg får det stadig dårligt af at komme der

På årsdagen for startskuddet til aflivningen af alle danske mink venter tidligere minkavler John Haugaard fortsat på at kunne afvikle sit livsværk.

Da statsminister Mette Frederiksen for præcist et år siden meddelte på et pressemøde, at alle danske min skulle aflives, havde der været minkavl på John Haugaards farm nord for Frederikshavn i 60 år.

Det var en slem melding for John Haugaard, der har beskæftiget sig med mink hele sit liv.

- Jeg kan faktisk ikke huske, hvad der skete efter pressemødet. Jeg gik i chok, fordi det var jo et skarpt slag ned i mit liv, siger han.

quote Det værste er, at min og mange andres skæbne ligger i hænderne på de politikere, som vi har noget svært ved at stole på.

John Haugaard, tidligere minkavler

Fortsat hårdt ramt

Den nu tidligere minkavler får det fortsat dårligt, når han går blandt de tomme bure.

- Når jeg er heroppe på farmen, gør det stadig ondt, og det tror jeg egentlig, det vil blive ved med at gøre. Det, at der er gået et år, har ikke hjulpet på det overhovedet, siger han.

Selvom John Haugaard har lovet familien, han ikke vil blive til en sur og bitter mand, erkender han, at det engang imellem er lidt op ad bakke.

- Det værste er, at min og mange andres skæbne ligger i hænderne på de politikere, vi har noget svært ved at stole på. Jeg synes, at hele forløbet har været mildest talt underligt, siger John Haugaard.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har fået deltidsjob

Den tidligere minkavler har siden september haft et et deltidsjob som servicemedarbejder i Frederikshavn Firmaidræts Klub Hallen (FFK Hallen), hvor han er ansat 15 timer om ugen til at vaske gulv, lave småreparationer og gøre rent.

- Det giver mig simpelthen så meget. Det giver mig noget socialt, det at komme ud at snakke med nogle andre mennesker, hvor man ikke nødvendigvis snakker om mink. Det er faktisk skønt, siger John Haugaard, der håber, at det kan udvikle sig til mere, når han på et tidspunkt ikke længere behøver at bruge tid på minkfarmen.

Han er forbi den tomme minkfarm tre-fire gange om ugen for at tjekke, om alt er er som det skal være og lave småting.

Det er endnu uvist, hvornår erstatningsspørgsmålet er afklaret, så John Haugaard kan gøre sig helt fri af det tidligere livsværk. I sidste uge fik han slutafregning for de aflivede dyr, men også det får ham til at ryste på hovedet.

- De dyr, jeg puttede i containerne sidste år i november, fik jeg slutafregning på i sidste uge. Og heller ikke der holder de (politikerne, red.) ord, for i den forbindelse mangler jeg at få omkring 2,5 millioner kroner, siger han.


Coronavirus på minkfarme

Sidste mink aflivet

Minkavler risikerer at få fængselsstraf

martin korsbæk minkavnler

Minkforbud udløber - Martin står på spring for at komme i gang

PH 120622 IN Minkfarme bliver endelig vurderet Still

play Minkavlere må igen vente på erstatning: - Man bliver snart skør i hovedet

Sten

play Professor efter minkrapport: - Det bliver nærmest et blodbad

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland