Uni-studerende skal til digital eksamen: - Vi skal ikke have en sekunda-corona-årgang

Al undervisning, alle prøver og alle eksaminer på Aalborg Universitet skal gennemføres digitalt frem mod sommerferien. Der er tale om mange tusind eksaminer og prøver.

Mange tusind prøver og eksaminer på Aalborg Universitet skal frem mod sommerferien gennemføres digitalt - og det uanset om Folketinget måtte beslutte at genåbne universiteterne. Det har Aalborg Universitet meldt ud til alle deres studerende mandag.

- Siden den første melding om hjemsendelse kom, har vi øvet os på det her og nu ser vi så ind i en tid, hvor der er rigtig mange eksaminer rundt om hjørnet, og de studerende får nu glæde af, at der kommer en udmelding fra os, så de ved, hvad der venter, fortæller studiechef på Aalborg Universitet, Lone Vestergaard, til TV2 Nord.

4500 nye universitetsstuderende samlet på Aalborg Havnefront i efteråret 2019 - nu er de alle hjemsendt og skal undervises digitalt.
4500 nye universitetsstuderende samlet på Aalborg Havnefront i efteråret 2019 - nu er de alle hjemsendt og skal undervises digitalt.
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

Hun og rigtig mange kolleger arbejder lige nu på at få praktikken omkring prøver og eksaminer til at gå op. Det handler blandt andet om jura - at alt går til som det skal, om IT - at systemerne kan holde til det pres, der ufrvigeligt vil komme og mest af alt hvilket indhold, man kan prøve de studerende i.

- Der er prøver, hvor der normalt er et stort praktisk element i fokus som vi er nødt til at lave om. Studerende som enten er i praktik som en del af deres uddannelse eller som normalt har adgang til et laboratorium, hvor de kan arbejde, har ikke den muliughed lige nu, og så kan de naturligvis ikke komme til eksamen i det, siger Lone Vestergaard.

- Men så har vi så muligheden for at ændre på rammerne i de prøver, så de bliver hørt i teoretisk viden frem for praktisk, forklarer studiechefen videre. Og det hele bliver altså digitalt.

100 prøver gennemført indtil nu

Det er både undervisning, skriftlige prøver, mundtlige prøver og sågår kandidat- og Ph.d.-forsvar, der skal gennemføres digitalt og Lone Vestergaard kan onsdag ikke svare præcist på, hvor mange prøver og eksaminer, der samlet set skal gennemføres på en internetforbindelse.

- Det er mange tusinder. Vi har 20.000 studerende og det er sjældent at man ikke skal op til mindst en prøve eller eksamen, så det er rigtig mange prøver, der skal gennemføres, fortæller studiechefen.

På nuværende tidspunkt har man allerede gennemført omkring 100 prøver og eksaminer. De er alle gået godt, men lige rundt om hjørnet venter maj måned hvor der for alvor bliver afholdt prøver og eksaminer.

quote Noget af det vi forbereder os på er at systemerne kan holde til den belastning der bliver og vores IT-folk er på hårdt arbejde for at sikre den del

Lone Vestergaard, studiechef, Aalborg Universitet

- Noget af det vi forbereder os på er at systemerne kan holde til den belastning der bliver og vores IT-folk er på hårdt arbejde for at sikre den del, siger Lone Vestergaard der også fremhæver arbejdet med at få censorer sat ind i, hvordan en digital eksamen foregår ligesom de studerende, som man ellers kunne tænke var helt klar på at bruge IT-løsninger i undervisningen, kan have behov for klarhed.

Grupper skal til prøve sammen - hver for sig

Aalborg Universitet har ry som et universitet med stort fokus på gruppearbejde, og det fokus fastholder man i den corona-hverdag, der nu skal indfinde sig på universitetet - men de studerende skal ikke samles i deres grupper for at komme til eksamen.

- Grupperne deltager sammen ved prøverne - men de er altså hver for sig. Vi kommer ikke til at sige til nogen, at de skal sætte sig sammen for at deltage i en eksamen. Det gør vi ikke, siger Lone Vestergaard, der generelt kun har hørt positiv evaluering af de prøver og den undervisning, der allerede er gennemført digitalt.

- Der er selvfølgelig spørgsmål og en vis usikkerhed, men de er generelt positive omkring de ting, der er sat i værk for at prøverne kan gennemføres og de kan gennemføre deres studier, siger studiechefen, som også garanterer, at der er styr på kvailiteten af undervisningen og eksaminiationen.

- Der fraviges ikke krav på kvaliteten. Vi skal ikke have en sekunda-corona-årgang, så der er styr på kvaliteten, siger Lone Vestergaard.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland