Visse viser flaget og siger tak

I Visse er de begyndt at hejse flaget om lørdagen for at sige tak dem, der kæmper i forreste linje mod coronavirus. Lørdag var TV2 forbi for at filme flagene.

De sidste uger har borgerne i Visse sydøst for Aalborg hver lørdag hejst flagene.

- Vi har jo gjort det for at sige tak til alle dem, der arbejder her i Coronakrisen, siger sekretær Christina Thorsted Jensen fra Visse.

TV2 er lige nu i gang med at lave en kampagnefilm med titlen ”Tak” og i den forbindelse havde de lørdag en drone i luften over Visse for at vise, at danskerne hejser flaget.

- Vi har ikke andre måder at støtte dem på end det her. Vi kan bare vise dem, at vi er der for dem, siger elektriker Mikael Kvist-Jacobsen fra Visse.

-  Det hjælper ikke noget sådan direkte, men jeg tænker at det giver noget god energi, og vi viser, at vi sender dem en tanke, siger sekretær Christina Thorsted Jensen fra Visse.

Optagelserne til TV2’s kampagnefilm slutter på mandag, så filmen kan klippes færdig i næste uge.

 

Seneste nyt

fra Nordjylland