BLOG: Problemet er ikke karakterskalaen, men det evige fokus på den

Aabybro, Danmark, 20171214: BLOGGERE PÅ TV2 NORD - en række nordjyske personligheder blogger om dagligdagen, tendenser og begivenheder i Nordjylland. Freja Skinnerup. Foto: Mick Anderson. Foto: Mick Anderson

Freja Skinnerup mener ikke, at det hjælper noget at afskaffe karakteren minus 3 eller ændre den nuværende karakterskala. I stedet skal vi danne og ruste gymnasieelever til en verden, der ikke udelukkende handler om præstation.

I efterhånden mange år har præstationskulturen været under stærk kritik. Alt fra fokus på 12-talselever, en psykisk sygdomsramt ungdomsgeneration til de perfekte piger. Jeg har fulgt med, kritiseret, reflekteret og undersøgt det, hvor jeg muligt kunne. Det seneste påfund er nu, at vi skal have en ny karakterskala. Jeg må bare melde ud, at jeg ikke kan forestille mig, at min gymnasietid havde haft mindre fokus på præstation og karakterer, hvis tallene var anderledes.

Et forslag om afskaffelse af minus 3

Det første tiltag, som den nuværende uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), vil prøve at få gennemført, er en afskaffelse af karakteren minus tre. Denne karakter gives for den helt uacceptable præstation. I praksis betyder det, at man ikke opfylder de læringsmål, man bliver prøvet eller eksamineret i. Der er andre end vores kære uddannelses- og forskningsminister, der kæmper for en afskaffelse af denne minuskarakter. Både SF og Enhedslisten. Tankerne bagved er ganske fine. En idealistisk idé, hvor formålet er, at ingen af Danmarks unge mennesker skal føle sig ekskluderede eller give dem en følelse af mindreværd. Det er jeg sådan set ikke uenig i, at denne karakter giver.

Læs også BLOG: De unge mennesker er klar

Alligevel er der tre grunde til, at jeg ikke tror, at en afskaffelse af minus 3 vil løse noget. Først og fremmest er mit syn, når jeg kigger på min gymnasietid, at det var lettere at få 12 end minus 3. Minus 3 gives, når opnåelsen af læringsmålene er ikkeeksisterende. Det betyder, at man absolut ikke kan gengive eller forstå det pensum, man har gennemgået i undervisningen. Det er undtagelsen, hvor en elev får minus 3 og har kæmpet hårdt for at lære stoffet, vil jeg påstå, og jeg tager her stærkt udgangspunkt i mit eget studieliv og samtaler med andre.

Den anden grund til, at jeg ikke tror, det vil løse noget, er, at karakteren 00 eller en anden karakter med samme betydning bare vil overtage. Således vil det altså være et effektløst initiativ.

Den sidste og vigtigste grund er, at der tale om en total misforståelse af problemets rod. At unge føler sig pressede og ekskluderede handler ikke om karakteren minus tre. Det handler om, at unge mennesker i dag er gennemsyret af præstationssamfundets logik, hvor præstationen i mange af livets arenaer er målet. I henhold til den konkrete karakterskala bliver problemet altså, at karaktererne kommer til at rammesætte de unges holdning til dem selv. Ligeledes er disse karakterer også adgangsbilletten til universitetet, og de åbner således et hav af muligheder.

Ensretning mod gymnasiet

Som jeg ser det, kan problemerne i overvejende grad karakteriseres ved at være en konsekvens af præstationskulturen. Først og fremmest målrettes elever til at vælge en gymnasial vej. Jeg mindes, hvordan jeg i ottende klasse havde mit første seriøse møde med en uddannelsesvejleder. Denne sagde, at mine karakterer jo så ganske fine ud, så jeg burde nok vælge gymnasievejen. Det var et kæmpe kompliment for 14-årige undertegnede, men jeg undrede mig også.

Læs også BLOG: Det stærke køn viser vejen for ledelse med empati

Denne undren fik liv, da mange af mine klassekammerater erfarede det samme. Vejlederen havde slet ikke spurgt, hvad jeg egentlig ville. Jeg var bare klar til gymnasiet grundet mine karakterer. For mig har det været ganske fint, men jeg oplevede også, at mange i min gymnasieklasse havde gjort sig samme erfaringer. Og det var ikke alle, der havde en lyst til denne vej. Det er altså et kæmpe problem, hvis uddannelsesvejledere udelukkende guider elever mod gymnasievejen, blot fordi deres karakterer er adgangsgivende.

Gymnasiet er ikke for alle, og det er derfor, vi heldigvis har et hav af andre uddannelser, som unge mennesker kan tage. Det skal altså ikke være en ensretning mod de gymnasiale uddannelser, som min erfaring har været. Det er et billede, jeg i min tid som lærervikar blev bekræftet i, når jeg snakkede med unge mennesker. Har du karaktererne til gymnasiet, så gør det. Har du ikke, må du vælge en anden vej eller kæmpe hårdt. Groft sagt. Gymnasiets nuværende tilstand har altså meget fokus på præstation og karakterer.

En alternativ karakterskala som forslag fra politikerne

For så at fjerne noget af det fokus på karakterer er der blevet foreslået alternative karakterskalaer. Blandt andet en skala, som karaktergiver fra 1-10. Men hvad ændrer det, når det ej er de konkrete tal, der er problemet? Det handler ikke om tallet, men derimod den betydning og høje status, som tallene værdigives.

Skal der for alvor ændres noget, bør det være fokusset på karakterer. I virkeligheden burde man undersøge, hvordan fokusset fra præstation i alle livets aspekter kan blive mindsket, så det ikke tenderer til sygelige planer. Det skal allerede starte med folkeskolelærerne, der skaber en god kultur. Herefter: hvordan kan gymnasielærerne, hvis ypperste formål, efter min mening, er at danne eleverne, skabe elever, som ikke fokuserer på karakterer.

Læs også Blog: Mon man taler dansk på University College?

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg i min gymnasietid har hørt kommentarer som: ”Jeg fatter ikke en skid, men jeg lader som om” eller ”Jeg gider ikke spørge, for jeg vil ikke virke dum”. Dette er i virkeligheden det største problem, som kommer i kølvandet på præstationstendensen. Præstationstendensen har lagt sig lunt om hele det gymnasiale system, og man bør overveje, hvordan fokusset på en usund præstation kan blive fjernet frem for letkøbt at tro, at en alternativ karakterskala vil kunne løse dette fatale problem. Problemets rod er nemlig den værdi, vi tillægger karaktererne.

Afslutningsvist vil jeg sige, at det altså ikke hjælper, at ændre en karakterskala til andre tal, bogstaver, eller hvad end man ellers kan finde på. Det hjælper derimod, hvis gymnasielærerne bliver uddannet til at danne og ruste eleverne til en uperfekt tilværelse, der ikke udelukkende handler om præstation. Jeg ved, at der rundtomkring i det danske land er ildsjæle, der kæmper for dette. Bliv ved. Pas på dig selv. Du behøver ikke præstere i alt. Sammen kan vi. For en ny karakterskala rykker altså ikke noget, når problemet er den værdi, vi tillægger karaktererne.

Om bloggeren

Freja Skinnerup er en 20-årig samfundsinteresseret og litteraturelskende kvinde. Hun læser Samfundsfag på Aalborg Universitet og bor i Aalborg. I barndoms- og ungdomsårene har hun været bosat i Vesthimmerland, hvor hun som medlem af og formand for Vesthimmerlands Ungeråd gennem fem år kæmpede for et bedre kulturliv for unge. Hun vil stræbe efter at blogge om ungdommen og alt, der relaterer sig hertil.

Forsiden lige nu