Borebiller spiser Skagen-kunst for millioner af kroner
Det er borebiller som disse, der æder sig igennem værdifuldt kunst fra blandt andet Anna og Michael Anchers hånd. Foto: © entomart
De internationalt kendte Skagensmaleres værker er under pres i forhold til at blive konserveret, for museet mangler penge.
Skagens Kunstmuseer må prioritere benhårdt i hvilke kunstværker, der skal konserveres og passes på, efter coronakrisen har kradset et voldsomt hul i økonomien.
Borebiller æder sig nemlig lystigt igennem den dyrebare kunst i Skagen, og mens de borer sig ind, fosser pengene ud af kassen.
Penge, som det kendte museum ikke har.
- Det er akut. Vi skubber en regning foran os, og den forsvinder ikke, men bliver bare dyrere, siger museumsdirektør, Lisette Vind Ebbesen.
Disse dyr spiser simpelthen kunsten, hvis man ikke stopper dem.
Lisette Vind Ebbesen, direktør, Skagens Kunstmuseer
Mangler tre millioner kroner
Coronakrisen har betydet et svigtende besøgstal grundet nedlukninger og restriktioner.
Museet har nu i to år manglet en betydelig del af de vigtige entréindtægter, der normalt finansierer størstedelen af driften.
Om Skagens Kunstmuseer
- Beskæftiger 82 medarbejdere, hvoraf 48 er sæson- og honoraransatte
- Har ca. 230.000 besøgende årligt, heraf er 10 pct. lokale og 90 pct. turister og 550 skoleklasser
- Har en årlig omsætning på 30 mio. kr.
- Får 1,7 mio. kr. fra staten om året i støtte
- Får 3,8 mio. kr. fra Frederikshavn Kommune om året i støtte
Kilde: Skagens Kunstmuseer
Og det er et tab, der kan mærkes. For samlet er det næsten fire gange større end det beløb, museet modtager i statsstøtte.
- Vi har de seneste to år bremset hårdt op på alle aktiviteter, der koster penge, for at få enderne i årsbudgetterne til at hænge sammen, siger museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen og tilføjer:
- Besparelser på bygningsvedligehold og konservering af værker går ikke væk, fordi man udskyder dem. Tværtimod, så kan der ske yderligere nedbrydning, der ender med at blive langt dyrere, netop fordi man har ventet med opgaverne.
Vi har blandt andet fundet malerier, der er krøllet sammen.
Lisette Vind Ebbesen, direktør, Skagens Kunstmuseer
Mere end 60 procent af museets indtægter kommer fra besøgende. Alene i år mangler museet på toppen af Danmark lidt over tre millioner kroner i entreindtægter.
Borebiller spiser kunsten
Samtidig er udgifterne steget betydeligt – ikke mindst efter fusionen med de to kunstnerhjem, Anchers Hus og Drachmanns Hus.
For det har vist sig, at de to kunstnerhjem indeholder langt mere kunst end først antaget – og det er en kunst, der er i så dårlig stand, at det går til grunde, hvis ikke det bliver konserveret.
- Et eksempel er fund af borebiller i billedrammer og lærreder, som skal stoppes så hurtigt som muligt for ikke at skabe yderligere nedbrud af og skader på kunstværker. Disse dyr spiser simpelthen kunsten, hvis man ikke stopper dem, siger Lisette Vind Ebbesen.
- Det er vores fælles danske kulturarv, det går ud over, tilføjer hun.
Hvad er borebiller?
- Borebillen er et insekt, der borer i træ og spiser det.
- Det er borebillens larver, der borer og ødelægger træet.
- Borebillen kan kendes på punktstriberne på dens vinger.
- Borebiller vandrer og kan flyve, så de kan godt sprede sig.
- Borebiller laver huller på en-to mm.
Kilde: Videnscenter Bolius
Fra 1300 til 13.000 værker
Museumsdirektøren tilføjer, at noget af det, der har slået benene væk under museumsfolkene er, at man havde troet, der ville være omkring 1300 genstande i de to kunstnerhjem, men det viser sig, at der bliver ved at dukke nyt op.
- Vi har blandt andet fundet malerier, der er krøllet sammen, fortæller museumsdirektøren.
De midler, vi får fra staten, står ganske enkelt ikke mål med det ansvar, vi skal løfte.
Lisette Vind Ebbesen, direktør, Skagens Kunstmuseer
Så i stedet for 1300 genstande, står museet pludselig med 13.000 genstande og værker fra de berømte Skagensmalere.
Og de omkostninger, der er forbundet med det arbejde, dækker det beløb, som museet har fået ekstraordinært fra staten langt fra, ifølge Lisette Vind Ebbesen.
Der blev givet et engangsbeløb på en halv million kroner til et omfattende registreringsarbejde af genstande og kunstværker i kunstnerhjemmene, som med fusionen blev lovpligtigt.
- Den krise, som museet ligesom resten af samfundet har været igennem, udstiller sårbarheden i en finansieringsmodel, hvor hovedparten af midlerne skal skaffes på markedsvilkår - altså gennem entré. Og når den indtægt pludselig forsvinder, så mangler vi penge, siger Lisette Vind Ebbesen.
Midler står ikke mål med ansvar
Fusionen betød, at kunstnerhjemmene gik fra at være en privat samling til at være en del af et statsanerkendt museum. Og det medfører et krav om vedligeholdelse og konservering.
Det ærgrer Lisette Vind Ebbesen, at statstilskuddet ikke blev hævet med fusionen.
- De midler, vi får fra staten, står ganske enkelt ikke mål med det ansvar, vi skal løfte, siger hun.
Skagens Museum modtager nemlig fortsat kun statsstøtte, som var det før fusionen.
Alle er sådan set enige om, at støtten er skæv, men ingen har imidlertid formået at løfte opgaven med at gøre noget ved det.
Lisette Vind Ebbesen, direktør, Skagens Museum
Da Skagens Museum overtog Anna og Michael Anchers hus og Drachmanns hus blev der firkantet sagt en meget større kunstsamling, som man skal fordele pengene imellem - og ligeledes skal der bruges penge på at vedligeholde flere bygninger end tidligere.
- Vi har samme forpligtelser over for alle vores udstillinger og matrikler, men ikke de samme penge, forklarer Lisette Vind Ebbesen.
Fusionen betød, at kunstnerhjemmene gik fra at være en privat samling til at være et statsanerkendt museum. Og det medfører krav om blandt andet vedligeholdelse og konservering.
Se eller gense TV2 Nords indslag om Anna og Michael Anchers hus, der blev åbnet i august sidste år:
Håber på særbevilling
Skagens Museum har været i dialog med de seneste syv kulturministre omkring den meget skæve fordeling af statsstøtte og presset på for en revurdering, der i højere grad balancerer de statsligt pålagte og lovpligtige opgaver med de driftstilskud, der gives.
- Alle er sådan set enige om, at støtten er skæv, men ingen har imidlertid formået at løfte opgaven med at gøre noget ved det, lyder det fra Lisette Vind Ebbesen.
Nu er håbet, at der kan findes en særbevilling en årrække frem, så museet kan få arbejdsro, mens der stadig skal arbejdes på at finde en bedre langsigtet løsning for statstilskud, der balancerer tilskud bedre i forhold til de statsligt pålagte opgaver.