Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mille siger stop: - Jeg er blevet kaldt luder og fed

Se hele indslaget med Mille her.

Mille Leer sidder som mange teenagere timer hver dag ved sin pc, hvor hun dyrker sin store interesse Counter-Strike. På nettet har hun også masser af venner, som hun dagligt er i kontakt med.

Men hendes pc kan også være ubehagelig, og det har hun oplevet meget direkte på det seneste:

- Jeg er blevet kaldt luder og fed. Andre har skrevet, at jeg ingen venner har, og at min familie heller ikke kan lide mig, siger Mille Leer.

Derfor har Mille Leer skrevet et brev til TV2 Nord, hvor hun kommer med en kraftig opfordring - ikke bare til teenagere, men også voksne på de sociale medier.

Mille læser et brev, som hun har sendt til TV2 Nord, op. Foto: TV2 Nord

Hadefuld tone

Mille skriver blandt andet: 

”Det er som om, at folk har glemt, at bag hver en skærm eller ansigt er der et menneske med følelser. Det er ikke ok at nedgøre andre for at få et billigt grin.”

- Jeg synes, der er behov for, at vi snakker mere om den hadefulde tone, som alt for mange bruger på de sociale medier, for de påvirker mig meget. Jeg tror ikke, folk er klar over, hvor ondt deres hate-beskeder kan gøre, siger Mille Leer.

For få uger siden meddelte Frederikshavn Kommunes borgmester Birgit S. Hansen (Socialdemokratiet), at hun ikke genopstiller ved næste kommunalvalg. Det sker, fordi hun har modtaget hadefulde beskeder på sociale medier – ligesom Mille. 

Derfor tror formanden for Børne- og Ungeudvalget i Frederikshavn Kommune heller ikke, at der er en let løsning på problemet.

- Når et ungt menneske på 15 år oplever sådan noget og er så god til at sætte ord på det, som Mille er, synes jeg da, det er megaskræmmende for vores fremtid. Desværre er det ikke kun i skolerne, vi skal tage den debat, som Mille efterlyser – det gælder alle generationer. Uanset om man er forælder eller politiker, eller hvilken rolle man har i samfundet, skylder man, at opføre sig ordentligt – og der er vi langt fra nu, siger Christian Lykke Eriksen, (SF)

I første omgang var det Mille Leers hensigt, at hendes opsang ville give debat – og det har hun foreløbigt opnået:

- Jeg håber bare, at folk begynder at behandle hinanden med lidt mere respekt - ikke bare for min egen skyld, men for mange andre, for det er desværre meget udbredt, siger Mille Leer.

Læs Milles brev

Her er Milles brev til TV2 Nord.

"Jeg synes, der burde snakkes mere om det med at være teenager i den her forfærdelige generation, da jeg kender meget til det og har fået mange hate-kommentarer.

Som teenager i denne vanvittige generation føles det som om, at verden er gået fuldstændig amok. Det er som om, at respekten for andre er blevet kastet ud af vinduet, og i stedet erstattet med en skamløs attitude, der kun handler om ens eget ego og behov. 

Jeg ved ikke, om det er på grund af sociale medier eller bare den generelle kultur, men det virker som om, at alt er blevet en konkurrence om at være den mest uhøflige og respektløse person. Det er som om, at folk har glemt, at bag hver skærm eller ansigt er der et menneske med følelser. 

Det er ikke okay at nedgøre andre for at få et billigt grin eller for at føle sig bedre selv. Men det er desværre blevet normalt i vores samfund. Vi ser det overalt, fra mobning i skolen til hadefulde kommentarer online. Det er som om, at respekten er blevet en sjælden vare, der kun vises, når det passer os. 

Som teenager prøver jeg at navigere i denne kaotiske verden, hvor respekt er en mangelvare. Jeg forsøger at holde fast i mine værdier og behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles. Men det er svært, når man konstant bliver mødt med modstand og uforskammethed. 

Jeg håber, at vi som generation kan lære at vende tilbage til værdien af respekt. Respekt for hinanden, for vores forskelligheder og for vores fælles menneskelighed. For kun gennem respekt kan vi skabe et samfund, hvor alle har mulighed for at trives og være sig selv uden frygt for at blive nedgjort eller mishandlet.

Jeg håber virkelig, I måske vil tage det her til jer og snakke mere omkring det her emne

Hilsen 15 årige Mille❤️".


Jan har demens - særlig træning holder den i skak

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et nyt pilotprojekt viser, at målrettet fysisk træning kan gøre stor forskel for mennesker ramt af demens.

Da Jan Tranberg for to år siden ikke længere kunne finde ud af at tænde computeren, vidste den tidligere IT-mand, at noget var helt galt.

En tur hos lægen og flere undersøgelser senere kunne en overlæge overlevere det svar, han havde frygtet:

Du har alzheimers.

Med sine 72 år ligger Jan i den unge ende af folk, der får demens.

- Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af. Det med computeren er stadigvæk ikke godt, men ellers er jeg bevægelig og kan dyrke alt det motion, jeg vil. Det håber jeg, at jeg kan blive ved med, fortæller han.

Og netop motionen er måske en rigtig god ting at holde fast i.

Se indslaget herover.

Pilotprojekt med sved på panden

Jan Tranberg er en af de syv mænd, der har været med i et pilotprojekt fra Rebild Kommune og UCNs fysioterapiuddannelse. Her har man testet, om målrettet træning for borgere med demens har gavnlig effekt.

- Vi har fokus på, at det skulle være høj intensitet, for det er det forskningen bakker op omkring, så det er det, der virkelig har fyldt meget, og så har vi haft fokus på at støtte fællesskabet og give gode oplevelser til borgerne, fortæller Camilla Køpke Rasmussen, der er en af de to fysioterapeuter, bag forløbet.

Camilla Køpke Rasmussen og Lærke Juul Nielsen har haft stor succes med deres træning.

Træningen er en del af Rebild Kommunes demensstrategi, og det har gjort indtryk at se, hvilken forskel det gør i den enkelte borgers liv.

- Det har betydet rigtig meget for livskvaliteten hos de enkelte. De er jo på meget forskellige niveauer. Men der er ingen tvivl om, at det med egen mestring i eget liv, det betyder rigtig meget for den enkelte borger, fortæller centerchef i Pleje og Omsorg i Rebild Kommune, Birgitta Sloth Christiansen.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

De hurtige fremskridt, der er opnået med høj intensitet og simple øvelser, har både været overraskende og givende at være en del af, fortæller Lærke Juul Nielsen, projektets anden fysioterapeut.

- Det er jo det, der bærer dem videre, og de kan meget mere, end man tror. De er rigtig gode til at give den gas og vil rigtig gerne give den gas, understreger hun.

Fællesskab og fremskridt

Det er ikke kun selvstændigheden og livskvaliteten, der er vokset. Det samme gælder for mændenes fællesskab.

- Alle de øvelser vi laver, man får det godt fysisk, og bagefter sidder vi og hygger os med noget kaffe. Så der er flere ting i det, fortæller Jan Tranberg.

De gode resultater vækker så stor begejstring hos kommunen, at man nu arbejder på at fortsætte konceptet.

- Alt andet giver jo ikke mening, så der vil også blive lavet nye hold, og dem, der træner her i dag vil også blive inviteret ind, når vi starter et nyt forløb, fortæller Birgitta Sloth Christiansen.


Henrik Nielsen, der er ledende overlæge og professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital bekræfter, at Nordjylland har fået det første tilfælde af coronavirus.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Epedemien er sæsonbetonet, og opfører sig, som influenza plejer.

I øjeblikket er der særligt mange, som bliver ramt af en infektionssygdom.

Og det er særligt influenza, som folk bliver ramt af. Det er på trods af, at en vaccine blev tilbudt gratis til ældre over 65 år og andre borgere i særlige risikogrupper. I øjeblikket er omtrent 12 personer indlagt i Nordjylland med influenza.

- Ved juletid begynder de første tilfælde, og så de kommende uger, der bliver der flere og flere, så vi er i en epidemi af influenza nu, forklarer Henrik Nielsen, Henrik Nielsen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Og lige præcis den fase, vi står i nu af den her epidemi, hvad er det for en fase?

- Ja, det er den tid, hvor der over nogle uger kommer flere og flere tilfælde, indtil vi når et toppunkt, som formentlig kommer i løbet af februar, svarer han.

Men det er meget normalt, så der er ikke noget usædvanligt ved det, vi oplever lige nu?

- Nej, det er jo sæsonbetinget og klimatisk. Det jo vinter, og indimellem kommer der lidt sne, og indimellem er der lidt koldt og regn. Og det er jo de vilkår, som er godt for virus - og smitte i blandt mennesker, siger Henrik Nielsen.

Antallet af påviste tilfælde og indlagte er på højt niveau og både antal tilfælde og indlæggelser er stigende, skriver SSI i den ugentlige opgørelse.


Hans arbejdsplads er 'Danmarks bedste': Fahad er stolt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det vækker smil på fabrikken i Aalborg, at de er blevet hædret med titlen som 'Årets Arbejdsplads' af 3F.

Fahad Mohammed Omar, der har arbejdet på fabrikken i et helt årti, er i hvert fald et stort smil, da TV2 Nord møder ham fredag.

- Det motiverer en til at være her i 10 år mere. Siemens er bare et glad sted, mere kan jeg ikke sige, smiler han.

Se hele indsalget øverst i artiklen.


Foto: Ib Wiliam Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den nordjyske succestræner kan jobbe fra hjemmet i Vodskov.

Jacob Friis er netop præsenteret som finsk fodboldlandstræner. Men han kommer primært til at opholde sig i Nordjylland.

Det kom lidt som en overraskelse og så alligevel ikke.

- De har valgt blandt så mange, og at det så lige blev mig, det er jeg da enormt stolt og ydmyg over, fortæller han.

Sådan lyder det fra den nordjyske succestræner, Jacob Friis, der i starten af ugen blev præsenteret som ny cheftræner for det finske A-landshold.

Og den nordjyske beskedenhed er ikke til at tage fejl af.

- Det er jo ikke sådan, jeg render rundt og klapper mig selv på skulderen hver dag, så det er jo nok menneskelig natur, at det er rart at blive bekræftet i, at noget af det, man gør, ikke er helt skidt.

Jacob Friis har tidligere været cheftræner i AaB og Viborg. Han har senest fungeret som assistenttræner i den tyske Bundesligaklub Augsburg. Men selvom trænergerningen snart i stedet foregår i Finland, flytter ham og familien hjem til Nordjylland.

Nærmere bestemt Vodskov.

- Jeg elsker fodbold og er privilegeret over at leve af at være fodboldtræner. Men det, der er endnu vigtigere, er, at familien har det godt og trives, siger Jacob Friis.

Hør hvad han fortæller om det nye job her:

TV2 Nord talte fredag med Jacob Friis over FaceTime.

Savnet hjem

Han og familien har nu boet 15 måneder i Tyskland. Fodboldtrænerens tre børn på henholdsvis 6, 9 og 11 år har i mellemtiden gået på international skole.

Men savnet til det nordjyske har været stort.

- Vi har haft det godt i Tyskland, men når man har små børn, så vil de gerne være tæt på bedsteforældre, venner og alt det, de kender. Nu får jeg det bedste fra begge verdener, siger han.

I jobbet som finsk landstræner behøver Jacob Friis nemlig ikke at være i Finland på fuld tid.

Ifølge ham er det et moderne job, hvor mange opgaver kan varetages fra hjemmet i Vodskov.

- Jeg skal have en god fornemmelse af, hvad der sker i finsk fodbold og besøge klubberne i Finland, siger han og forsætter:

- Men en lige så stor del af arbejdet ligger i at screene de finske spillere, der spiller rundt omkring i Europa og hele verden. Det er et internationalt moderne job, hvor det er lidt underordnet, hvor man er bosat. Meget af arbejdet ligger andre steder.

Rejsedage væk fra familien kan dog ikke undgås. Så nordjyden skal have gang i lidt skema-gymnastik.

- Nu får jeg flere sammenhængende dage, hvor jeg er væk fra familien, men også flere sammenhængende dage, hvor jeg kan planlægge min tid og mine opgaver, så vi kan være sammen, lyder det fra Jacob Friis.

Jacob Friis begynder i jobbet som finsk landstræner på søndag, mens han og familien flytter til Nordjylland i slutningen af marts.


Nordjyske borgmestre er enige: Nyt værft til Forsvaret bør være her

Et nyt værft, som skal bygge fartøjer til Forsvaret, bør placeres i Frederikshavn. Det mener de nordjyske borgmestre og regionen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det værft, som de næste 25 år skal bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe til Forsvaret, skal ligge i Frederikshavn. Det mener sammenslutningen af de nordjyske borgmestre og regionen.

Hvor og hvem som skal bygge og stå for det værft, som skal levere de mange skibe, er endnu ikke besluttet.

Frederikshavn blev allerede sidste år nævnt, som et muligt bud på en placering, da Det Maritime Partnerskab sammen med regeringen fremlagde en rapport, som konkluderede, at der bør investeres 40 milliarder kroner i byggeri af både det nye værft og de 55 fartøjer.

På havnen i Frederikshavn ligger et areal på hele 135.000 kvadratmeter tomt, og det er velegnet til placering af et værft. Frederikshavn Kommune er i gang med at få området til at opfylde kravene for et værftsbyggeri.

- Her ser vi muligheder for at lave noget, siger Frederikshavns borgmester Karsten Thomsen (S).

Ny lokalplan sendt i høring

Et enigt Økonomiudvalg i Frederikshavn Kommune besluttede onsdag at sende en ny lokalplan og kommuneplantillæg for det 135.000 m2 område i offentlig høring. Den nye lokalplan vil blandt andet tillade, at der på området må bygges i op til 50 meters højde og dermed dobbelt så højt, som den nuværende lokalplan tillader.

Den nye lokalplan vil også tillade, at der ændres på vejen i området, hvis det måtte blive nødvendigt. Dermed er den nye lokalplan tilpasset de krav, som der bliver stillet til byggeriet af et nyt værft.

- Det er i hvert fald en mulighed for, at det her område kan komme i spil til at bygge, vedligeholde og servicere flåden. Vi har alle muligheder, og vi har Orskov, der har de nødvendige kompetencer, så det ligger lige til højrebenet at udnytte det her areal, siger borgmester Karsten Thomsen (S).

Der skal investeres 40 milliarder kroner

Det Maritime Partnerskab Danmark fremlagde sammen med regeringen for snart et år siden en rapport, som konkluderede, at der skal investeres 40 milliarder i at bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe i Danmark til søværnet, og i stedet for at skibene skal bygges ud i verden, så var vurderingen, at det fremover skal ske i Danmark.

Udover at verden er blevet et farligere sted, så er vurderingen, at Danmark i det nuværende sikkerhedsklima skal kunne klare sig selv og derfor bygge sine egne skibe og reparere dem, hvis de går i stykker.

I stedet for at være afhængig af andre lande eller fremmede fabrikker, skal det hele laves og ordnes i Danmark.

I Nordjylland er Business Region North Denmark, som er en sammenslutning af de 11 kommuners borgmestre og regionen, enige om, at et nyt orlogsværft bør placeres i Frederikshavn.

BRN-formand: Frederikshavn er ideelt

Formanden for Business Region North Denmark, Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V), lagde fredag formiddag vejen forbi området på havnen, som Frederikshavn Kommune peger på, som placering for et nyt værft.

- Vi er meget optaget af, at vi får de her aktiviteter til Frederikshavn. Vi mener, at vi har et stærkt mandat. Det er jo ikke så tit, at 11 kommuner og en region kan stå sammen om noget så vigtigt som erhvervsudvikling. Vi har en speciel lokalitet her på havnen, som i øvrigt også er NATO-havn. Vi mener, at der er et kæmpe potentiale, siger Per Bach Laursen (V).

To nordjyske borgmestre på den grund på havnen, hvor de mener et nyt værft kan placeres.

Frederikshavn blev sammen med Odense sidste år nævnt, som de mest oplagte steder at placere et nyt værft.

- Vi vil gerne have landspolitikerne til at få øjnene op for Frederikshavn, siger formanden for Business Region North Denmark, Per Bach Laursen.

800 nye arbejdspladser på spil

Det anslås at koste omkring 2,4 milliarder kroner at bygge et nyt værft med industrihal på 160 meter i længden, og værftet ventes at skulle beskæftige mellem 500 og 800 mand.

- Det betyder alt, at vi her i Nordjylland står sammen, og vi har de kompetencer, som der skal til. Vi skal nok skaffe folkene, hvis vi får mulighederne for det, siger borgmester Karsten Thomsen (S).     

Når politikerne på Christiansborg har besluttet, hvor det nye værft placeres, så vil det første fartøj til søværnet kunne være klart i løbet af fire år. Sådan lød vurderingen sidste år, da planerne blev fremlagt. I Frederikshavn sætter man allerede nu ekstra fokus på at have folk klar, og derfor har kommunen netop bevilliget ekstra penge til Erhvervshus Nord til den opgave.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at servicere arbejdspladserne Frederikshavn Kommune, siger Karsten Thomsen.