Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mister eneste ambulance i byen: En ordentlig lussing

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Til nytår mister Sæby sin ambulance. Det gør borgmester både frustreret og vred.

Opdateret 14:09 med en kommentar fra Region Nordjylland.

En ordentlig lussing.

Sådan betegner borgmester Birgit S. Hansen (S) det slag, der har ramt Frederikshavn Kommune. 

Fra nytår mister kommunens næststørste by, Sæby, nemlig sin ambulance.

Baggrunden for den beslutning bunder blandt andet i bemanding, men handler også om økonomi.

Men uanset årsag, er Birgit S. Hansen frustreret over, at Region Nordjylland ikke spiller med åbne kort, når de skærer i serviceniveauet.

Hun havde hørt lidt om det på vandrørerne, men bliver alligevel taget på sengen af besparelserne, da hun fik vished om planerne tirsdag.

- Vi havde hørt lidt som lokalpolitikere, men vi er ikke blevet orienteret af regionen eller fået det bekræftet. Jeg synes, det er det, jeg kalder en sniger, siger hun.

For regionens præhospitale virksomhed har stået for ambulancedriften i Vendsyssel og Aalborg-området siden 1. april sidste år, men der er problemer med at bemande ambulancerne, fordi der mangler ambulancebehandlere. Det gør sig også gældende i Sæby.

- Status er, at der blot er to ambulancebehandlere til at dække et døgnberedskab, hvilket stiller store krav til frivilligt merarbejde og generelt giver en endog meget svingende bemanding. Hertil kommer, at den økonomiske opbremsning i 2023 og driftsoptimeringen for 2024 indebærer en meget restriktiv tilgang til at bemande de vakante stillinger med overtidsvagter. Derfor udgår døgnberedskabet i Sæby fra 1. januar, siger Pia Buus Pinstrup, der er formand for det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland.

Region Nordjylland skal spare syv millioner kroner på det præhospitale område næste år. Borgmesteren i Frederikshavn Kommune ønsker, at regionen spiller åbent ud med, hvilke konsekvenser det får.

- Det er jo en ordentlig lussing vi får her. Når man træffer en så voldsom beslutning for et område, så må man som minimum stå på broen og fortælle og forklare, hvad man så har tænkt sig i stedet for, siger hun.

Hvad er planen så?

Netop det, at der ikke bliver fortalt eller forklaret noget fra regionen, mener hun, ikke er i orden.

- Det, der er behov for, når man skal spare – og det forstår jeg jo om nogen som lokalpolitiker - det er, at man så fortæller, "hvad er planen så". Hvad har man tænkt sig i forhold til responstid? Og det skal vi så nok også trække ud af regionen, siger Birgit S. Hansen (S). 

Den Præhospitale Virksomhed fortæller, at Sæby-området fremover vil blive dækket af ambulancer fra andre områder. Derudover vil der fra årsskiftet blive indsat en akutbil i Sæby. I løbet af 2024 bliver den dog flyttet til Østervrå. Langt fra en fuldgod erstatning, mener borgmesteren.

- Der er ét menneske i en akutbil, og det vi har brug for, er, at der er en rigtig ambulance med to personer, der bemander den. Fordi hvis der sker et trafikuheld eller man får en blodprop, hvor tid betyder noget, så skal man afsted med ambulancen, siger Birgit S. Hansen. 

Men hvis man spørger regionen, kan det faktisk hjælpe på responstiden - i hvert fald i nogle tilfælde - at der i stedet er en akutbil i byen.

For da den placeres i Sæby og sidenhen i Østervrå, kan den herfra hurtigt være fremme i blandt andet Sæby-området. Og da ambulancen ikke er optaget med at køre patienter til og fra hospitalerne, kan det faktisk gå hurtigt, lyder det.

Region Nordjylland understreger, at de driver det præhospitale beredskab hvor der måles på første vogn på stedet, som i resten af landet.

- Man skal som sæbynit ikke være bekymret for, at man ikke kan få den hjælp, som man har behov for. I det præhospitale beredskab indgår både ambulancer, akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler. Og i alle døgnets 24 timer arbejder vi for at sikre, at der er de kompetencer i beredskabet, som der er brug for ved akut og kritisk sygdom ved de nordjyske borgere, siger Martin Rostgaard-Knudsen, der er lægefaglig direktør i Den Præhospitale Virksomhed.

Og selvom ambulancen i dag har base i Sæby, kan man som sæbynit ligeså godt være ude for, at ambulancen ikke er i byen, da den er en del af et samlet ’flydende beredskab’.

- Ambulancer flyttes efter behov for at give den bedst mulige dækning for alle nordjyder – også sæbynitterne. Og akutbilerne er en vigtig del af vores beredskab og kan opstarte behandling, hvis der er behov for det. Vores servicemål er politisk fastsatte, og dem efterlever vi, siger han.

TV2 Nord har i adskillige artikler allerede beskrevet udfordringer for ambulancetjenesten i Nordjylland.

Artiklerne om ambulancetjenesten handler blandt andet om, hvor ofte ambulancer er ude af drift, og at der er mangel på ambulancereddere i Region Nordjylland.

Ambulancetjenesten i Nordjylland

I mange år kørte Falck ambulancerne i Nordjylland, men et flertal i regionsrådet vedtog, at regionen fra 1. april sidste år selv skulle overtage mere end halvdelen af driften. Det betyder, at Region Nordjylland selv kører ambulancerne i 60 procent af landsdelen, mens den private leverandør PreMed står for de resterende 40 procent. 

Tallene taler dog deres tydelige sprog, som viser, at PreMeds ambulancer kun er ude af drift i 2,4 procent af tiden, mens det for Den Præhospitale Virksomhed er 18,6 procent.

Akutbil er ikke nok

Selvom der altså kommer en akutbil til Sæby, så fjerner det ikke utilfredsheden over, at der bliver pillet ved servicen. 

- Det, der er brug for, når der sker de store uheld, det er en ambulance, hvor der er to ambulancebehandlere, der kan tage patienten med. Det en akutbil kan, det er at komme derud med én behandler og være der, indtil ambulancen kommer, siger Birgit Hansen og fortsætter:

- At regionen tæller akutbilen med i forhold til responstid var jo ikke det, man gjorde, da det var Falck, der havde det. Det blev de straffet for. Og der bliver det altså lidt hyklerisk, at man nu, fordi det er regionen, kan tælle det med. 

Hvis du ikke er tryg ved situationen, kan borgerne i kommunen så være det?

- Jeg er ikke optaget af at sprede utryghed. Jeg er optaget af at kæmpe for, at vi også bliver set i de dispositioner, der skal ske i forhold til at have ambulancer, der er bemandet med to behandlere. Fordi det betyder virkelig noget med de afstande, vi har i min kommune, og det er det, jeg påberåber. Det er, fortæl dog hvad I har tænkt jer, slutter borgmesteren. 


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.