Ifølge en seniorforsker tyder meget på, at det er fugleinfluenza, som er årsagen til de mange dødsfald blandt måger og terner på Hirsholmene nær Frederikshavn.
Normalvis har Hirsholmene sin helt egen lyd. Rå mågeskrig og splitternes skarpe kald fylder luftrummet over den lille øgruppe øst for Frederikshavn.
Hirsholmene huser nemlig nogle af de største fuglekolonier i Danmark. Trods dét er der lige nu mere tavst end vanligt, og det skyldes ikke, at de mange ynglefugle har forladt rederne og er trukket væk.
Vi frygter, at vi i de kommende år vil se flere udbrud blandt fiskeædende kolonirugende fugle
For midt i yngletiden døde flere af mågerne og ternerne, og det kan der meget vel være en god grund til.
- Ud fra fuglenes opførsel, mens de stadig var i live, bedømmer vi, at det er fugleinfluenza, der er årsag til de mange døde, men vi ved det ikke med sikkerhed, da Fødevarestyrelsen ikke løbende har kunnet overkomme at analysere de døde fugle fra Hirsholmene, siger Thomas Bregnballe, seniorforsker ved Aarhus Universitet.
Mere end 200 voksne sølvmåger er døde på Hirsholmene, og samtidigt er der fundet et mindre antal døde hættemåger.
Læg dertil at der er fundet 32 voksne døde splitterner og omkring 700 unger, der også er døde.
Sygdom hærger flere steder
Hirsholmene er langt fra det eneste sted, hvor der ligger et stort antal døde fugle. Også på Krik Sandø ved Agger Tange er der fundet massevis af døde splitterner og unger. Endda endnu flere end på Hirsholmene. Og uden for Danmarks grænser er dødstallene markant højere.
- I to kolonier på øen Texel i Holland blev der fundet over 3500 splitterner, der var døde af fugleinfluenza, forklarer Thomas Bregnballe.
Senere i efteråret samles forskere fra Danmark, Tyskland og Holland derfor for at sætte fokus på årets voldsomme udbrud af fugleinfluenza.
- Vi frygter, at vi i de kommende år vil se flere udbrud blandt fiskeædende kolonirugende fugle. Derfor vil vi gerne få et bedre kendskab til sygdommen og dens spredning. Det er eksempelvis relevant at afklare, om der kan gøres noget for at forebygge spredning, siger Thomas Bregnballe.
Splitternen har fået et knæk
Allerede nu står det klart, at den danske bestand af splitterner, som blandt andet yngler i nogle få store kolonier i Hirsholmene, har fået et knæk, fortæller biolog ved Aarhus Universitet, Jacob Sterup.
Da en del af de splitterner, der er blevet ramt af fugleinfluenza dør uden for kolonierne, er det endnu ikke muligt at fastslå konsekvenserne for den danske bestand af splitterner, der i disse uger er på vej til overvintringskvarteret ud for Vestafrika.
- Først ved ynglesæsonen til næste år kan vi se den fulde effekt af årets fugleinfluenza, forklarer Jacob Sterup.
At splitternen på landsplan har fået et knæk, er der dog ikke tvivl om. Splitternen kan blive op til 30 år gammel, og under normale forhold er overlevelsen blandt gamle fugle tæt på 90 procent, så bestanden vil derfor have svært ved at komme sig efter det voldsomme udbrud af fugleinfluenza.
I Storbritannien menes tusindvis af suler også at være døde. Det er dermed både terner, måger og suler, som er hårdt ramt, og det er måske ikke helt tilfældigt.
- Terner, måger og suler yngler meget tæt sammen - ofte skulder ved skulder, og de kan derfor let smitte hinanden, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
