Seneste nyt:

Biltur i høj fart endte fatalt - tiltalte husker ikke ulykken, der kostede kammerat livet

Retten i Hjørring var fyldt med pårørende torsdag, da der blev taget hul på retssagen om en omfattende og tragisk trafikulykke med voldsomme konsekvenser.

Den 24-årige mand fra Hjørring, der i dag satte sig på anklagebænken, har store, sorte pletter i hukommelsen fra den nat, hvor en trafikulykke endte med at koste hans kammerat livet og lemlæste tre andre.

Ulykken fandt sted 30. oktober 2021 omkring en halv time efter midnat. Den 24-årige var fører af en BMW, der kørte galt ved Frederikshavnsvej mellem Hjørring og Sønderskov. 

Her mistede han kontrollen over bilen, som væltede rundt flere gange og endte i nogle træer. Ifølge anklageskriftet havde den 24-årige en promille på 1,27, og han kørte mindst 140 kilometer i timen.

En død og flere tilskadekomne

En 26-årig mand, der var passager i bilen mistede livet, mens tre andre fik meget alvorlige skader. 

En af dem fik skader på lever og bugspytkirtel, brud på højre kraveben, en lungeskade og brud på den 2. halsryghvirvel. Skaderne førte til langvarige indlæggelse og mén for resten af livet. 

En anden passager pådrog sig blandt andet brud på nakkehvirvler, ryghvirvler, hoften og skade på rygmarven, hvilket også har medført varige mén.

Den sidste passager pådrog sig permanente hjerneskader som følge af blødninger i hjernen, kraniebrud og blødning i hjernens overflade. Derudover fik passageren blødninger i en lunge, brud på bækkenet og brud på næsen.

Husker ingenting efter bump

På første retsdag fortalte den tiltalte om timerne op til ulykken, hvor han og kammeraterne mødtes og vaskede biler. I den forbindelse blev der drukket en øl eller to. De blev enige om ved 21-tiden at køre en tur til Sindal, hvor den tiltaltes bror bor. Her blev der set på biler og knallerter, der blev spillet spil og hygget såvel inde som ude i garagen. Også her drak den tiltalte en øl eller to. 

Den tiltalte følte sig ikke beruset og så det ikke som et problem at indtage alkohol og sætte sig bag rattet fra Sindal mod Hjørring, hvor han satte kammeraterne af flere forskellige steder i Vendsyssel.

Ingen sagde nej til fart og druk

Han husker, at der var god stemning og musik i bilen, og at vejret var mørkt, koldt og glat at køre i. Den tiltalte fortalte, hvordan han husker at have slået et sving ved Sønderskov, hvor han satte hastigheden ned. Han ramte et bump på vejen, og så husker han ikke mere, før han vågner op i skoven efter ulykken.

Her kan han se, at personen, der sad ved siden af ham i bilen, ikke giver livstegn fra sig. Han råber om hjælp og hører en anden kammerat spørge, om han er okay, hvortil han svarer nej.

Forsvareren i sagen spurgte i retten, om den tiltalte husker, at nogle af hans kammerater kommenterede eller advarede om hans fart. Dertil svarede han nej, de havde alle biler, der kunne køre stærkt. 

Forsvareren spurgte også, om den tiltalte lagde skjul på, at han havde drukket. Til det svarede den tiltalte, at de alle var klar over det, og at druk og kørsel ikke var et emne, der blev diskuteret.

Var netop blevet far

I retssalen kom det også frem, hvordan den tiltalte netop var blevet far og skulle planlægge barnedåb den efterfølgende dag. Derfor havde han også fået en ny bil med plads til barnevogn, og det var planen, at det ikke skulle blive en sen aften.

I Retten i Hjørring var der omkring 40 personer på tilskuerrækkerne. Politiet viste dronebilleder fra ulykkesstedet, taget om natten. Der var helt stille i retssalen, da videoen blev vist, fortæller TV2 Nords udsendte reporter.

Der er sat tre retsdage af til sagen, som skal endeligt afgøres 19. december. Den tiltalte erklærer sig delvist skyldig i alle anklager.


Forsiden lige nu

Svane1

Så er det opklaret: Her er den makabre årsag til massive strømafbrydelser

martha

Oprykningsfest afblæst - EH Aalborg snubler mod direkte konkurrent

spejdergruppe 25 års jubilæum

play Spejdere laver Danmarks længste træstamme

claar

Aalborg-profil blev skade kvit og drev gæk med TTH Håndbold

Svane1

Så er det opklaret: Her er den makabre årsag til massive strømafbrydelser

martha

Oprykningsfest afblæst - EH Aalborg snubler mod direkte konkurrent

spejdergruppe 25 års jubilæum

play Spejdere laver Danmarks længste træstamme

90404740 NLTED S1E8 - Trine Matea Kostending (1)

play Sorgen over farens død satte sig i TrineMateas krop – tre år efter blev hun sygemeldt

20230321-194503-L-3840x2560ma

Guld-håbet lever: Pirates klar til semifinalen

Split Klitgaard og Hansen

play Bilka-planerne i Hjørring er lagt i graven: Nu melder nabokommuner sig på banen

strømsvigt

gallery Tusindvis af borgere var uden strøm - nu er den vendt tilbage

inger

Travhesten Inger Støjberg fik debut på Skive Trav

Split

Mette Frederiksen blander sig i debat om nedlagt nordjysk ammunitionsfabrik

240323 240323 Kalle chlu 6412

play Kalle født med ultrasjælden sygdom: Da mor rakte ud på Facebook eksploderede det

20230321-194503-L-3840x2560ma

Guld-håbet lever: Pirates klar til semifinalen

Split Klitgaard og Hansen

play Bilka-planerne i Hjørring er lagt i graven: Nu melder nabokommuner sig på banen

Søren Virenfeldt

Søren fra Solhaven takker af

Mads Moldt vinder x-factor

Kort efter at han vandt 'X Factor', traf han en vigtig beslutning

20230321-194503-L-3840x2560ma

De forsvarende danske mestre presset ud i kamp syv: - Jeg tror, det bliver ulideligt spændende

TV2 vejret frost

Prognose: Sne og frost på vej

240323 Hobro ro og kajakklub pieg 6404

play 88-årige Ulla er roklubbens ældste medlem: - Alder er kun et nummer

politi afspærring forbrydelse genre

Berygtet blotter stadig på fri fod - men nu henlægges sagen

politi udrykning blå blink genre

Fire biler rippet: Mystisk indbrudsbølge i nordjysk by

Elløbehjul 3

Tre hurtige og nogle bajere: Anholdt for spirituskørsel på løbehjul

Til forsiden

Til forsiden