Her sidder Peter Iversen i sin lejlighed, som han flyttede ind i for godt og vel tre måneder siden. Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En decemberdag gik det helt galt for Peter - nu står stedet, der fik ham på rette køl, til at lukke

Besparelser i Hjørring Kommune rammer udsatte borgere.

Peter Iversen måtte for et par år siden igennem en svær skilsmisse. En skilsmisse, der skulle vise sig at kaste lange skygger over den 65-åriges tilværelse.

Pludselig tog alkoholindtaget for alvor overhånd. Den ene genstand blev efterfulgt af den anden.

- Jeg har det problem, at når jeg først drikker, så stopper jeg ikke, før jeg ligger i rendestenen, siger Peter Iversen.

I december sidste år stod det så slemt til, at han måtte indlægges på hospitalet. Kroppen sagde simpelthen fra grundet det store misbrug.

Efterfølgende kom han på afvænning i Thisted, inden han flyttede ind på Herberg Nord i Hjørring.

Det blev vendepunktet.

Fik glæden tilbage

For ikke mange trappetrin under lejligheden ligger Den Blå Sociale Café, og her begyndte Peter med tiden at spise frokost hver dag. Samtidigt fik han nye venner, som han kunne vende stort og småt med.

- Samværet, samtalerne og i det hele taget den støtte, jeg har modtaget, betyder sindssygt meget, fortæller Peter Iversen.

Efter kort tid var alkoholen lagt på hylden. Årsagen til dét er Peter Iversen ikke bleg for at fortælle om. Han tilskriver nemlig værestedet det meste af kreditten for, at han næsten er kommet på rette køl. 

- Jeg ville have været død, hvis det ikke var for det her sted, lyder det skråsikkert og med alvor i stemmen fra hovedpersonen selv.

Snart er det imidlertid slut med at tage den daglige tur ned i værestedet. For caféen, der var med til at få Peter Iversen på ret kurs, står til at lukke.

Hjørring Kommune har nemlig halveret værestedets årlige støtte på 570.000 kroner fra næste år, og fra 2024 er støtten helt væk. Den er den barske sandhed ovenpå kommunens seneste budgetaftale, hvor der skal spares millioner af kroner. 

- Det er simpelthen et spørgsmål om økonomi, og så i det lys at der er andre tilbud her i byen, som brugerne kan benytte, siger borgmester i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V).

- Den tanke kan jeg slet ikke holde ud

Lukninger af steder som Den Blå Sociale Café kan få store konsekvenser for de faste stamgæster på stedet. Sådan lyder det fra en ekspert.

- Den her type borgere er særligt sårbare. Ofte har de været nødt til at udskifte hele deres sociale netværk i forbindelse med deres misbrugshistorie. Derfor er sådan nogle væresteder særligt centrale omdrejningspunkter for deres trivsel, siger Mia Arp Fallov, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Kan der ikke risikere at komme flere indlæggelser og andre ting, hvis steder som Den Blå Sociale Café lukker?

- Det kan der sagtens være noget rigtigt i. Men stadigvæk er der andre lignende tilbud til brugerne, siger Søren Smalbro til TV2 Nord.

Som det ser ud nu, bliver det sidste måltid serveret i Den Blå Sociale Café 31. juli næste år, og det faktum er, ifølge Peter Iversen, ikke til at bære.

- Jeg håber virkelig, at stedet overlever. Det er helt uoverskueligt at forestille sig, hvordan det bliver, hvis det lukker. Den tanke kan jeg slet ikke holde ud, siger han.

Sammenholdet i caféen samt de mange snakke med personalet er blandt årsagerne til, at Peter Iversen nu efter tre måneder, er på udkig efter sin egen lejlighed.

Herberg Nord lukker ikke, og i den første tid kan han fortsat komme at spise frokost i Den Blå Sociale Café, som han plejer. Næste sommer er værestedet, som det ser ud nu, dog væk.

- Det er lidt angstprovokerende at flytte på egen hånd. Jeg vil dog stadigvæk komme her på caféen, så længe jeg har muligheden. Det er et fantastisk sted at være, og jeg håber virkelig, at det bliver bevaret.


Efterårsvejret vil gradvist indtage Danmark i løbet af næste uge.

Hvis man sætter pris på det flotte og lune septembervejr, er denne weekend nok sidste chance for at komme ud og nyde det.

Allerede på mandag vil højtrykket forlade os, og mere omskifteligt efterårsvejr bliver en realitet.

Solrig lørdag, men tågen kan drille

Weekenden starter ud med flot solskinsvejr til store dele af landet lørdag.

Foto: TV 2 Vejr / GRAF

Dog er natten til lørdag både klar, kølig og stille, og netop derfor er der risiko for tæt tåge.

For de fleste vil solen bryde frem allerede om formiddagen, men ved de østvendte kyster kan tåge og lavthængende skyer rulle ind over land ud på eftermiddagen.

Prognosekort for lørdag eftermiddag klokken 16.30. Foto: TV 2 Vejr / GRAF

Temperaturen topper mellem 18 og 23 grader, og vinden vil være svag til jævn fra skiftende retninger.

I de fleste landsdele kan højtliggende skyer sløre solen i løbet af eftermiddagen, men det ændrer ikke på, at langt de fleste vil opleve en flot solskinsdag.

Op til 22 grader søndag

Solen kommer igen frem til en fin tørvejrsdag søndag, men der vil fortsat være risiko for tåge først på dagen.

Prognosekort for søndag eftermiddag. Foto: TV 2 Vejr / GRAF

I løbet af dagen vil nogle højthængende skyer passere landet og sløre solen i perioder.

Luften forbliver lun, og temperaturen vil ligge mellem 17 og 22 grader om eftermiddagen.

Efteråret ankommer i næste uge

Weekenden er sandsynligvis sidste chance for at nyde det flotte sensommervejr.

Foto: TV 2 Vejr

Den nye uge starter med skyer, og fra mandag eftermiddag kommer de første regnbyger ind fra vest. Derefter vil vejret gradvist blive køligere, mere blæsende og omskiftligt.


Foto:

Peter fik et chok efter gåtur på stranden: 'Katastrofalt' syn mødte ham

Den tidligere miljømedarbejder kalder det trist.

Peter Holm, der er tidligere miljømedarbejder, kom forleden dag gående på stranden ved Skagen. Her blev han mødt af et 'katastrofalt' syn ifølge ham selv.

- Jeg tænke, at det var godt nok voldsomt, konstaterer han.

På stranden ligger der nemlig store mængder af fedtemøg. Både i vandet, i vandkanten og på land, og udover at det ikke er en fryd for øjet, så lugter det også kvalmende.

- Det er den begyndende svovl og brinte lugt, der begynder at komme i forbindelse med omsætningen af bakterier på algerne, der ligger her.

- Det er tydeligt, konstaterer Peter Holm.

Påvirker turismen

Selvom algerne ikke er farlige, så er de altså stadig et problem ifølge Peter Holm.

- Det er et kæmpe problem. Jeg vil gå så langt at sige, at en stor del af vores indre danske farvande er døende på grund af blandt andet det her, understreger han.

Hvert år besøger over en million mennesker toppen af Danmark, som er det særlige sted, hvor Skagerrak og Kattegat mødes.

- Det er trist. Det er ikke et kønt syn, og jeg kunne forestille mig, turisterne synes, det ser træls ud og lugter skidt, påpeger han.

- Der er også mange turisterhverv, som er afhængige af et rent havmiljø blandt andet lyst- og erhvervsfiskeri, tilføjer han.

Administrerende turistdirektør i Destination NORD, Tonny Skovsted Thorup, er heller ikke begejstret ved udsigten til den nye forureningstrussel. Han har sendt en mail til Gylle.dk

”Vi er selvfølgelig kede af, at der optræder fedtemøg langs de danske kyster, og det er en udvikling, vi følger med i og er i dialog med kommunerne om.”, skriver han til mediet

Landbruget er synderen

Peter Holm forklarer, at fedtemøg er en fælles betegnelse for marine alger, som findes alle steder i vores havmiljø, men når de bliver begunstiget af så store nærringsstoftilførsler, som vi har set i år på grund af de store nedbørsmængder, så bliver der skyllet store mængder næringsstoffer ud fra landbrugsarealer via vandløb og dræn, som ender i havmiljøet, og det påvirker algevæksten.

- Det er lidt som en græsplæne. Jo mere næring, de får, jo hurtigere vokser de, forklarer han.

Han fortæller, at forskning fra Aarhus Universitet viser, at hovedparten af kvælstoftilførslen til de marine områder kommer fra landbruget med cirka 70 procent. 10 procent kommer fra spildevandet fra for eksempel åløb og industrien, og de sidste 20 procent kommer fra for eksempel flytransport i luften.

- Man er nødt til at reducere kvælstoftilførslen fra landbruget gevaldigt, hvilket man er i gang med at forhandl i trepartsaftalen, som er lavet i folketinget. En af løsningsmodellerne er, at tage landbrugsarealer ud. Der skal reduceres på landbrudsarealet til de marineområder, før det hjælper, konstaterer Peter Holm.

Har der ikke altid været fedtemøg, så det ikke som sådan er landbrugets skyld?

- Der har altid været alger i vandet også den type, der hedder fedtemøg, men det er landbrugets udledninger, der primært er årsagen til, at det blomstre sådan op. Det er nærringsstofkoncentrationen i det marine miljø, der er for høj.

- Det har ikke været der i de her mængder, hvor strandene er dækket af det, påpeger Peter Holm.

- Det rør os ikke en skid

Peter Holm påpeger, at der ikke er fisk, fordi der ikke er levemulighed for fiskene på grund af algerne.

- Fedtemøget sætter sig på de gode planter som for eksempel ålegræs, der er et godt opvækstområde for mange fiskearter, når den forsvinder, så forsvinder fiskene også, forklarer han.

TV2 Nord fangede fredag to fiskere ved havnen, der udmærket ved, hvad fedtemøg er. Det er dog ikke noget, de ser som et problem, selvom Peter Holm påpeger, at det er.

- Det er noget slim ude i vandet, der stiger op for bunden, tror jeg, vi ser det daglig. Det har altid været der, det er ikke et nyt fænomen, konstaterer Peter Friis.

Men der er kommet mere af det?

- Det siger du, men det, tror jeg ikke, der er, konstaterer han.

Det er ikke noget, der påvirker dig som fisker?

- Nej, det gør det ikke, understreger Peter Friis

- Det rør os ikke en skid, stemmer makkeren Hasse Jakobsen i.

Fremtiden er positiv

Selvom Peter Holm ser med stor alvor på de mange alger, så er han dog stadig fortrøstningsfuld for fremtiden.

- Fremtidsudsigterne er forhåbentlig positive, fordi regeringen forhandler om den indgået trepartsaftale, som er lavet omkring at forbedre vandmiljøet ved blandt andet at udtage landbrugsarealer. I det øjeblik, at nærringsstoftilførslen bliver reduceret, vil de her problemer forsvinde over tid. Det er ikke noget, der lige sker, men vi vil ret hurtigt kunne se en effekt, afslutter Peter Holm.


Foto: Tor Løkken

Han bliver kaldt ”bonderøven” i klassen – og det tager han som en kompliment

10-årige Niklas Bjerg er vild med maskiner, traktorer og livet på landet.

Under en varmelampe på en gård mellem Tversted og Bindslev står et lille lam. Lammets mor havde ikke mælk, og derfor skal lammet have mælkeerstatning i de første uger for at kunne overleve.

Det er en opgave, som 10-årige Niklas hygger sig med at hjælpe med om morgenen, inden han skal i skole.

- Jeg kan godt lide at passe dyr. De er dejlige at sidde med. Man er ikke alene, hvis man har et dyr – så har man noget fællesskab, siger han og aer lammet på ryggen.

Se første afsnit af ”Æ Knejt” her – artiklen fortsætter under programmet.

Se første afsnit af Æ Knejt her.

I klassen kalder de andre elever ham en bonderøv, fortæller han stolt.

For det er livet på landet med alt, hvad det indebærer, der trækker i Niklas, som TV2 Nord følger i serien Æ Knejt.

Svært i skolen

Lige så let, som det er for Niklas at deltage i aktiviteterne hjemme på gården, lige så svært er det for ham at følge med i skolen.

Niklas er nemlig stærkt ordblind.

- Det er ikke svært for ham at være en god kammerat eller en ordentlig elev, men alt ud over det er sindssygt svært, og som ordblind kan man nemt komme bagefter, siger Kristina Møller Andersen, der er mor til Niklas.

Foto: Tor Løkken

Et sted, hvor Niklas derimod aldrig har været bagefter, er, når det gælder motorer og maskiner.

Da han var omkring fire år, sad han i en traktor sammen med sin far for første gang, og siden da har den nu 10-årige ’knejt’ prøvet lidt af hvert hjemme på gården.

 - Først var det den lille røde traktor, så var det havetraktor, så var det 430’eren, boxeren og 400’eren, remser Niklas op.

- Jeg bliver glad

Som otteårig fik Niklas lov til selv at sætte sig bag rattet, og i sommerferien står han tidligt op for at vende hø på marken.

Ikke fordi, han skal, men fordi, han ikke kan lade være.

- Han blomstrer, når han kommer hjem med skolebussen, går ud i værkstedet og tager overalls og sikkerhedstræsko på. Så har han det bare godt. Så fungerer det for ham, siger Kristina Møller Andersen.

Niklas er lidt af en samler, og han og hans mor har en diskussion om, hvad der skal smides ud. Foto: Tor Løkken

Niklas kan godt mærke, at han skiller sig lidt ud fra de andre drenge på hans alder, men det gør ikke så meget.

- De andre er meget interesserede i spil som for eksempel Fortnite. Jeg spiller også lidt, men det har ikke været min interesse, siger han.

Når Niklas endelig spiller computerspil, er det mest landbrugsspil, der trækker. For ham er der ikke noget, der kan hamle op med maskiner og motorer.

- Det er sjovt at ligge og køre traktor. Det betyder meget. Jeg bliver glad, siger han.

Se Æ Knejt længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.


Det er ikke for sarte næser, at gå på dækket på en sandsuger, mens den pumper havvand og sand op. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Derfor sejler et stort skib lavt i nordjysk havn

Sand fra Limfjordens munding bliver til cement på Aalborg Portland.

Hvis du tager en tur til Hals inden mandag, og ser et stort skib ligge lavt i sejlrenden, så er der en god grund til det.

Sejlrenden er nemlig ved at blive renset og uddybet, og en sandsuger arbejder i denne uge i døgndrift på at hente tusindvis af tons sand op fra Limfjorden. I alt 1200 kubikmeter sand i timen bliver pumpet op fra sejlrenden i Limfjorden.

- Jeg synes, det er fantastisk, konstaterer Mogens Pedersen, der er terminalmanager hos Aalborg Portland.

Det er Havnens Samarbejdsudvalg, der består af Aalborg Hav, Aalborg Portland og Nordjyllandsværket, der fire til fem gange om året bestiller en sandsuger til at rense sejlrenden i Limfjorden, og leverer det oppumpede sand til Aalborg Portland.

Hver gang sandsugeren kommer, tager det en uges tid, og der bliver skrællet 15-20 centimer af sejlrenden. I alt godt 22.000 tons sand.

- Det er ikke kun prisen. Det er lige så meget, det samarbejde, der er. Det miljøaftryk det giver. Der skal jo nogen lastbiler til for at køre 22.000 tons sand af 40 tons per læs i forhold til, sandbåden her, den kommer ind, forklarer Mogens Pedersen.

På dækket af sandsugeren lugter der af råddent æg. Gammelt mudder og sand fra havets bund ligner umiddelbart ikke noget, der kan genbruges til cement, men det kan det.

- Efter et par uger, så ligner det den fineste hvide sandstrand, smiler Mogens Pedersen.

Det tager et par timers arbejde at fylde sandsugeren, og herefter er der et par timers sejlads til Aalborg Portland for at læsse af. Sådan fortsætter det 24 timer i døgnet, indtil cementfabrikkens lager er fyldt op igen.

Bare rolig der er ingen lugt på indslaget, men til gengæld kan du se, hvordan de pumper sand op fra Limfjordens bund.

Foto: Dansk Folkeparti

Ny spidskandidat: Majbritt skal kæmpe om vælgernes gunst i Inger- og Metteland

Hun blev næstformand, da det så allersværest ud for Dansk Folkeparti. Nu er hun partiets nye spidskandidat til folketingsvalget i Nordjylland.

Det bliver Majbritt Birkholm, der skal kæmpe om de nordjyske vælgeres gunst mod blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) og Inger Støjberg (DD), når der senest 31. oktober 2026 skal afholdes folketingsvalg i Danmark.

- Det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg er vild med Nordjylland og nordjyderne, og jeg ser frem til at stille op, siger den nyslåede folketingskandidat.

Hvis navnet vækker genklang, er det nok fordi, du har stiftet bekendtskab med hende under det seneste valg til Europa-Parlamentet.

Men der er nok en større chance for, at du ikke har stiftet bekendtskab med hende endnu. For den 43-årige vestjyde er endnu et relativt ukendt navn i politik, selvom hun har været medlem af Dansk Folkeparti i ti år og næstformand i partiet i godt halvandet år.

Og for nogle politikere kunne det i den sammenhæng måske godt være angstprovokerende at kæmpe om de samme stemmer som to markante politikere, der på godt og ondt i hvert fald ikke er ukendte i nordjysk sammenhæng, nemlig statsminister Mette Frederiksen (S) og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

- Det ser jeg som en udfordring, der er spændende og sjov. Selvfølgelig kæmper vi om nogle af de samme vælgere. Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har i hvert fald lighedspunkter på politikken. Men det handler jo i bund og grund om at repræsentere de vælgere, der bor i Nordjylland, og det kan godt være, jeg ikke har så meget politisk erfaring, men jeg ved, hvordan det er at være borger og have et ganske almindeligt job.

Hun har både været købmand, politibjetjent og nu vil hun gerne ind i Folketinget. Foto: Dansk Folkeparti

Fik øjenåbner efter datters død

Men Majbritt Birkholm besidder måske også mere mod end gennemsnitsdanskeren.

Som 18-årig kastede hun sig ud i at åbne sin egen købmandsbutik i vestjyske Handbjerg, og hun var for en stund enlig mor i København, mens hun gik på politiskolen.

- Jeg ved ikke, om jeg er mere modig end de fleste, men jeg er i hvert fald ikke en lemming. Hvis alle går den ene vej, så spørger jeg, om det nu også er det rigtige. Da jeg mistede min datter for mange år siden, fik jeg en øjenåbner; for hvad ville jeg bruge resten af mit liv på? Det, jeg kom ud med på den anden side med, var, at der ikke var noget, der skulle holde mig tilbage, siger Majbritt Birkholm om tabet af sin ufødte datter.

Derfor tøvede hun heller ikke, da Dansk Folkeparti befandt sig i deres hidtil største krise.

Både store DF-profiler som Kristian Thulesen Dahl, Lise Bech og Liselott Blixt havde forladt partiet, og også vælgerne havde svigtet. men det gav kun Majbritt Birkholm mere blod på tanden.

- Da vi havde vores helt store nedtur, fik jeg ondt i maven over, at det parti, som jeg tror på, var i så dårlig forfatning. Hvis ikke nogen tør steppe op, så er der ikke noget DF, tænkte jeg. Der var ikke nogen, der vidste, hvem jeg var, men det vidste de efter kort tid, siger hun og fortæller videre, at hendes helt store forbillede er partiets stifter, Pia Kjærsgaard.

Store ligheder mellem nord og vest

Men hun har før tænkt tanken om at stille op i politik. Men på grund af hendes arbejde som politiefterforsker har anonymitet været et vilkår.

- Jeg var hverken på Facebook, Instagram eller Twitter, inden jeg blev næstformand, så det har været en stejl læringskurve, siger den nyslåede folketingskandidat med et grin.

Men selvom hun stadig arbejder som efterforsker, har hun alligevel valgt at stikke næsen frem.

- Jeg er meget bevidst om, at der bliver holdt godt øje med, hvad jeg ytrer mig om. Jeg må gerne have en holdning ud fra mine erfaringer, og det liv, jeg har været igennem. Men jeg har brugt meget energi på at sørge for, at jeg har den rigtige kasket på i den rigtige sammenhæng.

- Det nytter ikke at råbe af fjernsynet, hvis man ikke tør gå ind i den kamp, siger Majbritt Birkholm om sit entre i folketingsvalget. Foto: Dansk Folkeparti

Selvom hun endnu ikke har vundet de nordjyske vælgeres gunst, ser hun store ligheder i de problematikker, som de vestjyske og nordjyske kommuner kæmper med og mod.

For skal man dø tidligere, fordi man er nord- eller vestjyde og der er længere til behandling og lægen, spørger Majbritt Birkholm retorisk.

- Der tror jeg, at hvis man selv bor i provinsen med tre børn, og skolerne bliver nedlagt og busserne ikke kører, så har man et helt andet forhold til de problemstillinger.

For vælgerne er der en del lighedspunkter mellem jeres, Danmarksdemokraternes og Socialdemokraternes politik. Hvordan vil du markere DF, så vælgerne rent faktisk kender forskel?

- Det er ret så tydeligt, hvis vælgerne sætter sig ind i, hvad politikerne siger, og hvordan de stemmer i folketingssalen. Det kan godt være, man vil have grænsekontrol eller kriminelle udlændinge ud, men er der handling bag? Når vi i DF snakker tørklædeforbud, stemmer vi også for, slutter Majbritt Birkholm.