Eftersøgningen intensiveres i jagten på forsvundne Oliver

Nordjyllands Politi sender igen dykkere i Limfjorden mandag og tirsdag for at finde 21-årige Oliver Ibæk Lund, der har været forsvundet siden en bytur natten til fredag.

I to dage har både politibetjente, dykkere, sporhunde og frivillige ledt efter 21-årige Oliver Ibæk Lund, der forsvandt efter en bytur.

Ingen har siden natten til fredag set ham, og politiet har kun sparsomme oplysninger om hans færden. Man ved blot, at den 21-åriges sidst kendte færden var omkring Vestre Havnepromenade.

Derfor intensiveres jagten på Oliver Ibæk Lund nu med eftersøgning endnu flere steder i Limfjorden. Søndag satte beredskabet gummibåde og dykkere i vandet - og den mulighed forsøger man sig nu med igen.

quote Vi har ingen konkret formodning om, at han er faldet i vandet, men vi søger bredt i området.

Poul Fastergaard, vagtchef, Nordjyllands Politi


Hverken de mange eftersøgninger eller efterlysninger i pressen og på sociale medier har givet pote.

- Indtil videre uden held. Desværre. Vi har søgt hele dagen i dag, og vi fortsætter vores arbejde – også i morgen, hvor vi udvider vores eftersøgning, siger politikommissær Michael Karstenskov, der leder politiets eftersøgning.

Søndagens eftersøgning gav ikke nye spor efter den 21-årige.

- Vi har ingen konkret formodning om, at han er faldet i vandet, men vi søger bredt i området, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Sidst set efter en bytur

Oliver Ibæk Lund er sidst set på Toldbod Plads i Aalborg cirka klokken 01.00 natten til fredag. Her ventede han, mens nogle af kammeraterne var på McDonald's for at hente mad. Da de kom tilbage, var han væk.

Oliver Ibæk Lund beskrives som en mand af almindelig bygning med mørkt kort hår. Natten, hvor han forsvandt, var han iført en mørk uldfrakke, lyseblå jeans og brune sko. Han bærer desuden briller.

Hvis du har set eller hørt noget, bedes du kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.

21-årige Oliver Ibæk Lund har været meldt savnet siden natten til fredag.
21-årige Oliver Ibæk Lund har været meldt savnet siden natten til fredag.

Hvor er Oliver?

110222 Blomster Aalborg Havn Oliver Ibæk Lund

Efter tragisk dødsulykke: Nu sættes der 11 nye kameraer op på havnefront

220322 fra østjylland

play Anettes nevø druknede i havnen: Nu vil hun have love om sikkerhed

Busrazzia

play NT-formand: - Bussen skal køre, så de unge kan komme sikkert hjem

180222 3 Værnepligt Still

gallery Værnepligtige lægger blomst for at vise Mia og Oliver respekt

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland