Beredskab måtte ud til røg i køkkenet i bageri

Et bageri i Blokhus har i dag stået i flammer. Heldigvis var flammerne små, og en medarbejder klarede ildebranden, der genererede en del røg.

Der var særdeles meget røg i køkkenet i et bageri i Blokhus omkring middagstid. Faktisk var det så slemt, at Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt. 

- Der var gået ild i en gryde med olie, og det havde skabt forholdsvis meget røg, da vi ankom, fortæller indsatsleder Per Hansen. 

Men ilden var allerede slukket, da Nordjyllands Beredskab ankom til adressen. En medarbejder, der tidligere har haft kursus i brandslukning, havde slukket ilden i gryden. 

- To medarbejdere er blevet tjekket for røgskader af en ambulance, der kom derud, men det var ren rutine, siger Per Hansen. 

Han oplyser desuden, at bagerbutikken ikke har lidt overlast i forbindelse med brand- og røgudviklingen. Det er derimod i den tilhørende privatbolig, der er kommet en smule røg. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seneste nyt

fra Nordjylland