Opdateret: 5. marts 2023
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Daniel kunne ikke tro det: Kommunen har givet jægere vilde jagtområder til 'underpris' i 12 år

Jammerbugt Kommune er endt i en konflikt om jagtarealer, som ikke har været i udbud i 12 år.

Daniel Christensen fra Aabybro elsker at gå på jagt, men der er normalt mange om buddet. Derfor spærrede han også øjnene op, da han fandt ud af, at to jagtforeningener i 12 år har lejet gode naturarealer af Jammerbugt til en spotpris.

Og værst af alt: Kommunens jagt har ikke været i udbud, men har i stedet været en eksklusiv godbid for en lukket kreds af jægere.

- Jeg er da ærgerlig over, at ikke alle jagtforeninger har haft mulighed for at byde på jagtarealerne, for kommunens jord burde da komme alle ligeligt til gode. Det er forkert, hvis jagtarealerne på forhånd bliver fordelt til en lille klike eller en enkelt forening, siger Daniel Christensen, der er forarget både som jæger og skatteborger i Jammerbugt Kommune. 

Lejen er heller ikke blevet reguleret i de 12 år. Det viser en aktindsigt, TV2 Nord har begæret i sagen. 

Og det forargrer den lokale jæger og skatteborger Daniel Christensen. Han mener, at Jammerbugt Kommune har udlejet sine jagtarealer alt for billigt og på vilkår, der har holdt andre jægere fra at byde på jagten.

Efter henvendelsen fra Daniel Christensen har TV2 Nord søgt aktindsigt i Jammerbugt Kommunes udlejning af naturarealer til jagt. Den viser, at Klim Sogn Jagtforening i 12 år har lejet hele Klim Bjerg - et areal på knap 75 hektar for 12.000 kroner årligt. 

Moseby Jagtforening betaler 6000 kroner for sammenlagt knap 33 hektar fordelt på flere mindre parceller. Lejen har aldrig været reguleret.

- Jeg synes, det lugter af nepotisme. Der har været rygter i mange år om, at Moseby Jagtforening har haft nogle arealer på meget attraktive vilkår, men jeg synes, at 6000 kroner for 33 hektar lyder ekstremt billigt. Det ser heller ikke godt ud, at en tidligere toppolitiker er medlem af den jagtforening, siger Daniel Christensen.

Afviser anklager om nepotisme

Det er den tidligere formand for Teknik og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Jens Christian Goldning, der bliver skudt på, men han afviser helt, at den billige jagtleje er et bevis på nepotisme:

- Hvis sagen nogensinde har været behandlet politisk, har det været lang tid, før jeg kom i Økonomiudvalget. Jeg tager de anklager helt roligt, for jeg ved, at de ikke er sande. Jeg har for øvrigt heller ikke deltaget i jagter på de arealer de sidste 15 år, siger Jens Christian Golding, der tidligere var spidskandidat for Socialdemokratiet i Jammerbugt Kommune.

Ifølge aktindsigten er det tilsyneladende en embedsmand, der for 12 år siden fastsatte jagtlejerne for både Moseby Jagtforening og for Klim Sogn Jagforening, der altså lejer hele Klim Bjerg for 12.000 kroner om året.

Den leje synes det konservative byrådsmedlem Jørgen Ravn Christensen til gengæld lyder meget billig:

- Jeg synes ikke, det er godt nok. Vi skal som kommune drives effektivt, og det gør vi blandt andet ved at sikre, at vi får den rigtige pris for en vare, når vi sælger. Sådan nogle jagtarealer skal vi have i frit udbud, og så må vi se, hvad de kan give, siger Jørgen Ravn Christensen.

- Latterlig lav pris

Ifølge et svar fra Jammerbugt Kommune er der ikke et krav om, at for eksempel jagtarealer skal i udbud, men til gengæld skal kommunen sikre, at lejen svarer til markedsværdien. Det gør den slet ikke, mener Daniel Christensen.

- Prisen er latterlig lav. Vi ved, at der er både krondyr, dådyr, rådyr og snepper begge steder og i det hele taget godt med vildt, så jeg mener, at der tale om god jagt, som burde koste væsentligt mere, siger Daniel Christensen.

Jens Christian Golding er træt af kritikken, som han mener skyder over mål. Især arealerne ved Moseby er så små hver for sig, at de er svære at udnytte til jagt for andre end Moseby Jagtforening. De har nemlig jagten på arealerne rundt om den kommunale jord.

- Jeg ved jo godt, at jagt driver misundelsen frem i folk, og det synes jeg lidt, at det her er et udtryk for. Hvis Daniel gerne vil gå på jagt i Koldmose, er jeg sikker på, at han kan melde sig ind i Moseby Jagtforening og så tage med på jagterne der, siger Jens Christian Golding.

Men det argument fejer Daniel Christensen af banen. For ham er den tilfældige fastsættelse af jagtlejen både uretfærdig og udemokratisk.

- Jammerbugt Kommune mangler jo penge, så jeg synes ikke det er i orden, at nogle få skal sidde og have fordelene af en gammel lukrativ aftale, siger Daniel Christensen.


Patrick Engel - Børn-og Ungehjem Bøgen 002. Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Patrick har boet på døgninstitution: - Jeg manglede en rollemodel

Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

24-årige Patrick Engel er en af de mange unge, der har boet på en døgninstitution. Nu er han vendt tilbage som mentor for de unge, der bor der i dag.

Patrick Engel åbner døren ind til det værelse på Bøgen, der tidligere var med til at give ham de rammer, han manglede i sin ungdom.

- Her boede jeg. Det er blevet indrettet til en ny ung, en pige, der skulle flytte ind her snart. Det er ikke fordi, det er det største eller noget, men det er ens eget, siger den 24-årige nordjyde, mens han viser frem på værelset.

Bøgen er et specialiseret børne- og ungehjem, der ligger i Vodskov lige nord for Aalborg, og Patrick Engel har været en af de 11.600 0-17-årige, der har været anbragt uden for hjemmet.

Jeg følte, jeg manglede en rollemodel

Patrick Engel, tidligere anbragt

Og han er gået fra at være en af de unge, der havde behov for at bo på Bøgen, til at blive mentor for dem, der nu kalder det deres hjem.

Var ikke en del af fællesskabet

Da Patrick Engel flyttede ind på børne- og ungehjemmet, brugte han primært sine dage på at sove.

Han flyttede ind på stedet, fordi han oplevede omsorgssvigt i sit barndomshjem.

- Jeg kom i hvert fald ikke i skole. Jeg var oppe om natten og spillede bare computer og passede mig selv. Jeg var ikke rigtig interesseret i fællesskabet, erindrer han om den første tid på Bøgen.

Der er som skrevet tidligere knap 12.000 unge i alderen op til 17 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Og mange af dem er blevet anbragt på grund af omsorgssvigt fra de nærmeste - ligesom Patrick Engel har været det.

Det var ikke fordi, han fra første øjeblik omfavnede sin nye tilværelse. Men når han kigger tilbage på den tid i dag, kan han godt se, at han havde behov for at få hjælp.

- Jeg flyttede herop, fordi jeg havde brug for de rammer, som det kunne give. Og jeg havde brug for den hjælp, som jeg kunne få herovre, fortæller han.

De ville mig det godt

Langsomt men sikkert fik pædagogerne arbejdet sig ind på Patrick Engel, og ligesom i så mange romantiske film, serier og bøger spillede en pige også en rolle i hans liv.

Hun gav ham med egne ord 'lidt motivation til at komme op og få fjernet de sure underbukser fra gulvet'.

- Jeg havde nogle gode pædagoger, der var støttede mig i de beslutninger og var der for mig, når jeg havde brug for dem. Men de lod mig også være, når jeg bare skulle have lov til at passe mig selv og lære af min fejl, siger han.

Patrick Engel - Børn-og Ungehjem Bøgen 008. Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord
Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Han begyndte at tro på, at pædagogerne havde gode intentioner.

- Når de bad dig om at gøre noget eller sagde, at du bliver nødt til at gøre sådan her, så stillede du ikke spørgsmålstegn ved det, fordi du vidste ligesom, at de ville dig det bedste, siger Patrick Engel og fortsætter:

- Man binder sig jo helt klart til mere til nogle mennesker end andre. Der var ikke den der tvivl om, at de ville mig det godt - det ville de 100 procent. Det kan jeg jo se nu, at det ville alle de ansatte oppe. Men dengang, der havde man bare brug for den der tryghed. Fordi man har oplevet de svigt, som man nu har oplevet.

Patrick Engel Still. Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord
Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Vil være rollemodel

Nu har han både lært at arbejde med sig selv, han har lært at komme op og komme afsted i skole. Og så ikke mindst at komme afsted til aftaler.

Han er fortsat sammen med kæresten fra dengang og kan også kalde sig stolt far.

Og nu vil han gerne give noget af det tilbage, som han selv fik dengang af pædagogerne og trygheden i at være på Bøgen. Han bestræber sig på at være der en gang om måneden.

- Jeg følte, jeg manglede en rollemodel. En person, der kom ind og støttede dig og bare var der, og som havde prøvet det på første hånd. Så det vil jeg gerne støtte op om, siger den 24-årige, inden han fortsætter:

- Og de vil virkelig gerne. Det er nogle unge mennesker, der bare brænder så meget for det og kommer stolt og fortæller: 'Jamen jeg har fået en læreplads', eller: 'Jeg har fået et arbejde'. Det er mega fedt, slutter han.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.