De døde suler blev fundet på en strækning mellem Rødhus og Hirtshals.
Årsagerne til at døde suler og ænder i massevis er drevet i land i Nordjylland kan være mange - og det kan også være helt naturligt.
Det er endnu ikke lykkedes at finde frem til, hvorfor over 60 suler døde og skyllede i land langs den nordjyske vestkyst tidligere på ugen. På samme måde ved man endnu ikke, hvorfor op mod 200 ænder endte med at drive døde i land på Læsø eller hvordan et mindre antal ænder fik Hirsholmene ved Frederikshavn som deres hvilested.
Alt er indtil videre teorier, hypoteser og spekulationer. Intet er afklaret med sikkerhed og derfor er den mulighed, der hedder fugleinfluenza stadig på bordet. Men den kan ikke hverken be- eller afkræftes med hjælp fra de døde fugle, der er fundet på både vestkysten og på den østlige side af Grenen.
- Vi tester for de sygdomme, der kan smitte til husdyr - i det her tilfælde fjerkræhold og -produktion, forklarer Flemming Kure Marker, der er veterinærchef ved Fødevarestyrelsen. Med det mener han, at man tester for fugleinfluenza, men det kan man ikke gøre med de fugle, der er blevet fundet i den seneste tid:
- Det er indtørrede fugle og fugle, der i øvrigt bærer præg af at have været døde i et stykke tid og dem kan vi ikke teste på, forklarer Flemming Kure Marker, der altså ikke kan bidrage til at løse mysteriet, som det ser ud lige nu.
Er sulerne gået i garnet?
En anden teori om hvad, der har ført til de mange fugles død er, at de er druknet i fiskegarn, der har stået og fisket efter stenbidere. Den fremføres og støttes af Dansk Ornitologisk Forening hvor biolog Knud Flensted uddyber:
- Min hypotese er, at sulerne er endt i fiskernes garn og den har jeg fået bestyrket af, at vi har fået henvendelser fra tre fiskere, der har taget døde suler, dykænder og måger op i deres garn, forklarer han.
Den voldsomme mængde af døde fugle skulle derudover hænge sammen med, at der er blevet fisket rigtig meget efter stenbider i vinteren og det tidlige forår, forklarer Knud Flensted, der dog understreger, at hans hypotese altså kun er en hypotese.
Aldrig set så meget stenbiderrogn før
Og umiddelbart kunne hypotesen godt få ben at gå på, hvis man spørger Hirtshals Fiskeauktion om udbuddet af stenbiderrogn i de forgangne måneder:
- Vi har aldrig set så meget stenbiderrogn på auktion som i januar, februar og marts, fortæller Karsten Brovn Pedersen, auktionsmester ved Hirtshals Fiskeauktion.
- Men 90 procent af det er fisket omkring Hals, så det underbygger jo ikke rigtig teorien om, at der har været flere so-garn, sulerne kunne gå i, siger auktionsmesteren videre og henviser til Hirtshals Fiskeriforening, der har helt styr på, hvordan og hvor meget der bliver fisket i de farvande, Hirtshals-fiskerne sejler på.
Herfra lyder det, fra formand Niels Kristian Nielsen, at der lige nu er mindre garnfiskeri end normalt på grund af coronakrisen.
- Der bliver ikke fisket så meget for priserne er dårlige, så der er færre, der vil bruge deres kvote, hvis den ikke er arbejdet værd, siger han og fortæller i øvrigt, at han selv har været garnfisker i 25 år og aldrig har fået en sule som bifangst.
- Jeg er da mere nervøs for, om det kan være noget sygdom, siger han videre.
- Ikke ekstremt alarmerende
Bjarke Huus Jensen er biolog ved Naturstyrelsen i Vendsyssel. Han er godt bekendt med de fund af døde fugle, der er gjort på både øst- og vestkysten, men maner til besindighed.
- Jeg synes ikke, det er ekstremt alarmerende, det vi har set, siger han og uddyber:
- Det er fugle, der har været døde længe, som er kommet i land og de kan altså ligge og flyde længe og så være bragt til kysten med den nordvestenvind vi har haft for nylig.
- Hvis det allesammen var friske fugle, var det noget andet, men der er jo også muligheden for, at de fugle, der er drevet i land nu, er størstedelen af dem, der er døde over hele vinteren og så er det pludselig ikke så dramatisk, siger Bjarke Huss Jensen.
Han fortæller, at der er op mod 200.000 suler, der lever på havet ud for de nordjyske kyster og at kyststrækningen fra Rødhus og nord på i øvrigt er et sted, hvor mange døde dyr, driver i land.
- Det skal undersøges
Naturstyrelsen har været ude og samle en af de fugle, der er bedst bevaret ind. Den ligger lige nu i en fryser og kan ikke blive undersøgt for at finde frem til en dødsårsag.
- De laboratorier, der kan undersøge den her slags, de er allesammen lukket ned eller kører med begrænset kapacitet på grund af coronaepidemien, så den er ikke undersøgt endnu, forklarer Bjarke Huus Jensen. Men det skal undersøges, siger han.
- Som sagt er det ikke ekstremt alarmerende, men det er alarmerende nok til, at det skal undersøges, men som vi kan se, så er der altså mange andre forklaringer på bordet end lige sygdom, siger Bjarke Huus Jensen.
Indberet døde fugle med app
På bundlinjen står altså, at ingen ved noget med sikkerhed. Der kan være tale om sygdom, men det kan også ske, at der slet ikke er tale om en unormal dødelighed blandt suler og ænder - blot et usædvanligt sammentræf hvor mange fugle ender på kysterne på samme tid.
Fødevarestyrelsen er dog meget interesserede i at høre fra alle, der finder døde fugle langs kysterne og i øvrigt. Det fortæller Flemming Kure Marker.
- Det er kun fugle, der er døde for nylig, vi kan teste på, så hvis man finder sådan nogle, må man meget gerne indbrette det til os via vores app eller hjemmeside, siger han.
Appen hedder Fugleinfluenza Tip og findes på Google Play og Apple App Store
Hvis man gerne vil indberette sit fund på styrelsens hjemmeside kan det gøres HER
