39-årig tiltalt i klitsagen: - Jeg er blevet bedt om at skubbe lidt sand af Hans Andersen

Den 39-årige mandlige entreprenør, der er tiltalt i sagen om hærværk på to klitter i Skagen, gav onsdag sin forklaring ved retten i Hjørring.

Sagen om hærværket mod to klitter på Skagen Sønderstrand er i øjeblikket for retten i Hjørring

På retssagen første dag skulle den ene af de to tiltalte, den 39-årige mandlige entreprenør, afgive forklaring om hans ageren i om natten den 26. oktober, hvor en gummiged skrællede toppen af to klitter.

Den 39-årige forklarede i retten, at han flere gange i løbet af de sidste fem år har arbejdet for Hans Andersen i forbindelse med sit firma, hvor han er entreprenør.

Specielt havde de to snakket en del om et arbejde den 39-årige skulle udføre for Hans Andersen på hans grund i Hasseris ifølge den 39-årige. Netop det skulle de to nu tiltalte mænd mødes og tale om i Skagen dagen inden de klitter på Skagen Sønderstrand blev ødelagt, forklarede den 39-årige i retten.

Hans Andersen befandt sig i sit sommerhus i Skagen som ligger umiddelbart overfor de to klitter, der senere blev ødelagt, mens den 39-årige mand var i gang med et arbejde ved Netto i Skagen nogle kilometer væk.

quote - Han viste det, mens jeg skubbede, hvor meget der skulle tages af.

39-årig tiltalt.

De to aftale at mødes til en frokost dagen inden, sandet blev skubbet af klitterne, men fordi Hans Andersen blev forsinket aftale de, at de skulle møde hinanden ved Hans Andersens sommerbolig om eftermiddagen.

- Da vi mødes, går vi ned og kigger på stranden og klitterne, og Hans siger, om vi ikke kan skubbe lidt på det, forklarede den 39-årige entreprenør i retten i Hjørring.

Den udlægning af sagen var Hans Andersen dog helt uenig i, da han efter den 39-årige afgav forklaring i retten, om hvad der skete dagen før hærværket og på tidspunktet for selve hærværket.

Hans Andersen forklarede, at han rigtig nok mødtes med den 39-årige mand dagen inden hærværket mod klitterne blev begået, men han forklarede, at de blot skulle ud og spise frokost og snakke om et projekt den 39-årige skulle hjælpe Hans Andersen med i Hasseris. Til spørgsmålet om, hvorvidt de to havde snakket om, at der skulle skubbes sand af klitterne, svarede Hans Andersen prompte.

- Nej, det gør vi ikke, forklarede Hans Andersen ved retten i Hjørring.

Penge i hånden

Den tiltalte entreprenør forklarede, at han og Hans Andersen gik rundt på Skagen Sønder Strand i 10 til 15 minutter, hvorefter de gik ifølge entreprenøren gik ind i Hans Andersens bolig i Skagen, hvor den 39-årige tiltalte ifølge ham fik 10.000 kroner i kontanter fra Hans Andersen for at flytte noget sand fra klitterne på Skagen Sønder Strand.

- Jeg skulle skubbe lidt sand ned, 20 centimeter eller noget, forklarede den 39-årige tiltalte mand i retten.

Hans Andersen blev også spurgt ind til, om han havde betalt den 39-årige for at udføre arbejdet i klitterne på Sønder Strand. Det nægtede han pure og svarede lige så prompte på det, som på spørgsmålet om, hvorvidt han havde aftalt med den 39-årige, at han skulle skubbe sand af klitterne.

- Jeg har aldrig betalt den tiltalte, og jeg går aldrig rundt med 10.000 kroner på lommen, forklarede Hans Andersen.

Den 39-årige tiltalte forklarede, at han i forbindelse med sit arbejde på Netto i Skagen havde bestilt en gummiged til at komme til Skagen.

Gik og rettede med en rive

Efterfølgende blev gummigeden kørt til en tankstation i Skagen, hvor den 39-årige kørte den til Sønder Strand. Alt sammen skete omkring klokken fire lørdag morgen. På Sønder Strand kørte den 39-årige ifølge ham selv op i klitterne og begyndte at skubbe sandet af klitterne. Lidt efter dukkede Hans Andersen op i klitterne og ifølge den 39-årige viste Hans Andersen med hænderne, hvad der skulle gøres.

- Han viste det, mens jeg skubbede, hvor meget der skulle tages af, forklarede den 39-årige i retten i Hjørring i dag.

Ifølge den 39-årige gik Hans Andersen rundt på klitterne, mens den 39-årige skubbede sand fra klitterne ned på stranden.

- Han retter lidt til hist og her med en rive, forklarede den 39-årige tiltalte.

- Det må stå for hans egen regning. Det er rigtig mørkt på det tidspunkt i oktober. Jeg kan ikke se hvordan jeg skulle kunne rive med en rive, når det er rigtig mørkt, forklarede Hans Andersen, da han blev spurgt ind til, om han havde været ude på klitterne på tidspunktet for hærværket. I stedet forklarede han, at han lå og sov inde i sin bolig i Skagen kort fra klitterne, men ikke havde hørt noget til gummigeden.

Hans Andersen blev også spurgt ind til en udtalelse, som han også har givet overfor os på TV2 Nord tilbage i sommeren 2020. Her fortalte han i et længere interview, at han måske godt kunne have sået et frø.

Det spurgte anklageren ind til under Hans Andersens forklaring.

- Hvis jeg ikke havde mødtes med ham og var kommet for sent, så havde vi aldrig været ude ved stranden og så var der ikke sket noget, forklarede Hans Andersen.

Mængden af sand

Ifølge den 39-årige blev der fjernet 10-20 centimeter sand i den time, hvor han kørte i klitterne. I det hele taget var mængden af sand også et stort tema ved retten onsdag. Især Hans Andersen lagde vægt på, at mængden af sand var overvurderet fra start.

I starten hed det i politianmeldelsen, at der var fjernet mellem 3.000 og 3.5000 kubikmeter. Det er siden af anklagemyndigheden blevet justeret til et estimat omkring 800-1.100 kubikmeter sand. Både Hans Andersen og den 39-årige tiltalte mener dog, at det ikke kunne lade sig gøre at flytte så meget sand på den time, hvor den 39-årige skubbede sand fra klitterne og ned på stranden.

Retssagen fortsætter igen torsdag og fredag.


Seneste nyt

fra Nordjylland