Nu er der flere tilfælde af COVID-19 på Læsø

I sidste weekend blev det første coronatilfælde konstateret på Læsø. Nu er der konstateret ét mere smittetilfælde på øen.

Opdateret: Onsdag eftermiddag har SSI registeret tre COVID-19-tilfælde.

Der er nu to coronasmittede på Læsø, bekræfter borgmester i Læsø Kommune, Karsten Nielsen (DF). 

Han fortæller, at man har hånd om situationen og er i kontakt med sundhedsmyndighederne i forhold til inddæmning af smitte samt smitteopsporing.

- Det nye smittetilfælde har ikke relation til det kommunale virke. Heller ikke dette drejer sig om kommunalt ansatte, siger Karsten Nielsen til TV2 Nord, og fortæller, at det gør sig umage med at skærme ældre på øens plejehjem.

På Læsø er der 1.806 beboere - indtil september har øen været uden tilfælde af COVID-19

 


Seneste nyt

fra Nordjylland