Alarmerende udvikling
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er iltsvind i 10 danske fjorde - det er to flere end samme tid sidste år.
Normalt er iltsvindet i de danske fjorde værst i september. Men allerede nu er 10 fjorde ramt af iltsvind, og det er to flere end samme tid sidste år, hvor Danmark oplevede det værste iltsvind i 20 år.
I Nordjylland er det især Vilsund, Mariagerfjord og Thisted Bredning, der er ramt af det, der af Miljøstyrelsen klassificeres som kraftig iltsvind.
Det viser målinger, der er foretaget mellem 5. og 16. august.
Og det giver grund til at frygte, at vi til efteråret løber ind i endnu et efterår med historisk omfattende iltsvind.
– Det er enormt bekymrende, at vi allerede her midt i august kan konstatere et så voldsomt niveau af iltsvind. Det er ikke normalt, og det tegner ikke godt for det liv, der er tilbage i fjordene, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
Disse fjorde har været ramt af iltsvind
I 2024 har der indtil videre (t.o.m. 16. august) været målt kraftigt iltsvind i Limfjorden, Mariager Fjord, Ringkøbing Fjord, Haderslev Fjord, Aabenraa Fjord, Als Fjord, Flensborg Fjord og Faaborg Fjord. Samtidig har der været moderat iltsvind i Horsens Fjord og Vejle Fjord.
I samme periode sidste år blev der målt kraftigt iltsvind i Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord, mens der blev mål moderat iltsvind i Nissum Fjord, Als Fjord og Faaborg Fjord.
Iltsvindsmålingerne kan findes her: https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/havet/iltsvind
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Fra onsdag sætter Danmarks Naturfredningsforening derfor fokus på det svigtende ilt i de danske fjorde med en stafet, hvor de besøger 30 fjorde på 30 dage, inden de 20 september når politikerne på Christiansborg.
– Derfor er det nu kun endnu mere afgørende, at der handles hurtigt og resolut for at nedbringe landbrugets kvælstofudledning. Vi skal simpelthen have stoppet ulykken. Det gør vi bedst ved, at vi hurtigst muligt kommer i gang med at få udtaget landbrugsjord og reduceret landbrugsarealet i de områder, som er hårdt ramt af iltsvind og fedtemøg, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Det er et stort arbejde, hvor både vi som civilsamfund og myndighederne har en vigtig opgave om at engagere os i det arbejde. Men det er særligt landbruget, som har et stort ansvar i at gå konstruktivt ind i de her ordninger og melde areal ind, der skal omlægges og udtages. Det skal gå stærkt.