Foto: Arkivfoto. TV MIDTVEST.

Tørretumbler brød i brand i Arden

Ingen kom noget til ved tørretumblerbrand i Arden søndag eftermiddag.

”I en kælder sort som kul” - sådan kan de nærmest synge i Arden, efter en brand i en tørretumbler har forårsaget sod- og brandskader i en kælder.

Nordjyllands Beredskab fik meldingen klokken 17.04, og efter ankomst fik de hurtigt bugt med flammerne.

- Der gik ikke længe før beboerne opdagede branden, så den nåede ikke at udvikle sig til det helt store, siger Kasper Weisberg fra Nordjyllands Beredskab.

Han fortæller, at kælderen har fået sod- og brandskader, mens resten af huset har fået røgskader.

Ingen er kommet til skade ved branden.

- Nu skal der ryddes op, og så skal ejerne på indkøb efter en ny vaskemaskine og tørretumbler, siger Kasper Weisberg. 

Læs også El-fejl i tørretumbler skyld i Svinkløv-brand