Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Få, nye oplysninger i Mia-sagen: Mange var mødt op for at høre Thomas Thomsens forklaring

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Blandt andet Hammer Bakker var en del af Thomas Thomsens forklaring - og præcisioner dertil.

Tredje dag i ankesagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn fik få nye oplysninger frem - samt forklaringer fra Thomas Thomsen og den retsmediciner, der obducerede Mia Skadhauge Stevn.

Det var ikke mange nye oplysninger og forklaringer, der i dag, onsdag, kom frem i Vestre Landsret i ankesagen om Mia Skadhauge Stevns drab tilbage i februar 2022. 

Både 38-årige Thomas Thomsen og den retsmediciner, der obducerede den 22-årige sygeplejestuderende skulle afgive forklaring igen. 

I modsætning til i mandags, hvor der var oplæsning af dokumentation hele dagen, var der i dag mødt en masse tilhørere op for at høre forklaringerne. Alle stole i salen var næsten fyldte. Det var både folk med og uden kendskab til Mia Skadhauge Stevn. 

Men det var altså sparsomt, hvad nyt der kom frem. Men de præciseringer, som Thomas Thomsen til retsmødet i går fortalte, at han havde, fik vi kastet lys over i dag. 

Hør reporter Pia Egeberg fortælle om Thomas Thomsens forklaring fra landsretten i dag.

Kortere "kvas"

Dog var Thomas Thomsens forklaring næsten identisk med forklaringen fra byretten. Men da anklager Emil Stenbygaard begyndte at stille ham spørgsmål om hans færden i Hammer Bakker, havde han flere specifikationer. 

Tilbage i byretten forklarede han, at det var på vej ind i Hammer Bakker, Mia Skadhauge Stevn faldt i noget "kvas". 

- Jeg hører en lyd, som om noget hænger fast. Da jeg vender mig om, ser jeg Mia falde. Hun falder forover, og jeg ser, at hovedet giver et unaturligt ryk tilbage, forklarede den dengang 37-årige i byretten. 

Thomas Thomsen mente, at det "kvas" Mia Skadhauge Stevn faldt i, var længere inde end det sted, som anklageren viste billeder af. Endnu engang var det ikke muligt for pressen og tilhørerne at se det, der blev vist på skærmene i retten.

Thomas Thomsen kunne ikke udpege stedet præcist.

Han forklarede, at "kvaset" var lavere end det, der kom frem i forklaringen i byretten, og at der blandt blade og småkviste, som han forklarede, befandt sig i "kvaset", var der noget, der stak op, som Mia Skadhauge Stens taske kom til at sidde fast i, men han kunne ikke komme nærmere, hvad det var.

- Den bunke, jeg har beskrevet som "kvas", er maksimalt i skinnebens højde, og det er i det niveau, tasken sad fast, forklarede han.

Han forklarede i byretten, at Mia Skadhauge Stevn tidligere på morgenen havde bundet sin taske op i remmen, så den sad tættere på brystet. Det skulle ifølge Thomas Thomsen være den rem, som Mia Skadhauge Stevn fik om halsen. 

Anklageren spurgte derfor, om Thomas Thomsen kunne forklare, hvad han så, da Mia Skadhauge Stevn faldt, og hvad tasken kunne hænge fast i ved skinnebenshøjde, nu når tasken sad ved brystet.

Thomas Thomsen forklarede, at hun faldt forover, og det var først, da hun faldt ned, at han hørte en lyd, der gjorde, at han blev opmærksom på det.

- Nu da jeg har tænkt over det, kan det også være hendes hoved, der fjedrede ned, sagde han.

Det var i det her område, at Thomas Thomsen forklarede, at han og Mia Skadhauge Stevn var, da de skulle have aftalt at have sex i Hammer Bakker. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Thomas Thomsen: Hun løb ikke

Derudover ville Thomas Thomsen også gerne ændre sin forklaring omkring de hop, som Mia Skadhauge Stevn skulle have taget på vej ind i Hammer Bakker. Thomas Thomsen kaldte det "bunnyhop". 

- Det var mere små gadedrengehop, sagde han og understregede, at hun i hvert fald ikke løb. 

Mette Grith Stage, som er Thomas Thomsens forsvarer, var efter retsmødet glad for, at han fik lov at komme med præciseringerne. 

- Der var nogle mindre misforståelser fra hans forklaring fra byretten, så derfor var det rigtig vigtigt, at min klient i dag fik lov at slå helt fast, hvad han mente, siger hun. 

Hør Thomas Thomsens forsvarer, Mette Grith Stage, kommentere på tredje dag i ankesagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn.

Ny viden: DNA på indersiden af dørkarmen

Anklageren brugte meget tid på at stille spørgsmål om den tid, Mia Skadhauge Stevn befandt sig i Thomas Thomsens soveværelse. Det kom blandt andet frem, at Mia Skadhauge Stevns DNA var fundet på indersiden af dørkarmen. 

Anklageren spurgte ind til, hvornår han var sikker på, at Mia Skadhauge Stevn var død.

Thomas Thomsen fortalte, at det var han sikker på, da der flød slim ud af Mia Skadhauge Stevns mund inde i hans seng, og at han bar hende derind, fordi han i bilen i indkørslen ikke troede, hun var død, fordi hun sagde en lyd, da han åbnede bagagerummet. Men det konstaterede han, at hun var, da hun var i hans soveværelse, forklarede han. 

Anklageren spurgte igen, om han ikke ville have tilkaldt hjælp.

Dette er et billede af Thomas Thomsens værksted, efter at politiet har fjernet alle beviser, og huset er overtaget af en ny ejer. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Og til det svarede Thomas Thomsen, at det burde han havde gjort, da han lagde hende i aflåst sideleje.

- Jeg tænkte slet ikke rationelt, sagde Thomas Thomsen.

Ifølge Thomas Thomsen var Mia Skadhauge Stevn ikke i live i soveværelset, og han fortæller, at "det ikke var fordi, hun prøvede at komme ud" at der var DNA på indersiden af dørkarmen. For ifølge Thomas Thomsen kunne døren ind til soveværelset ikke lukkes.

Han forklarede DNA-sporet med, at hun må have ramt dørkarmen med hånden, da han bar hende ind. Eller at han har haft hendes DNA på sig og rørt ved dørkarmen.

Ifølge anklager Emil Stenbygaard er der ikke noget ved Thomas Thomsens forklaring i dag, der overrasker ham. 

- Nu har han haft mulighed for at fremhæve de præciseringer og uddybe forklaringen fra byretten, så landsretten har haft lejlighed til at høre den, siger Emil Stenbygaard og fortæller, at det var en forventet forklaring, han hørte fra Thomas Thomsen i dag. 

Retsmedicineren ændrede ikke forklaring

 I eftermiddags var det den retsmediciner, der obducerede Mia Skadhauge Stevns ligdele og var med til undersøgelserne i Dronninglund Storskov, der skulle afgive forklaring. 

Dog kom der ikke noget nyt frem i forhold til hans forklaring fra byretten. Han forklarede igen, at de ikke udelukker kvælning, da de har fundet væske i hjernen og også lidt blødning, som han dog forklarer, at han på grund af de opløsningsmidler, Thomas Thomsen har brugt, ikke med sikkerhed kan sige, er blødninger - men han kan ikke se, hvad det ellers skulle være. 

Han forklarede også, at han ikke har andre bud på en dødsårsag - og at han på baggrund af ligdelenes tilstand heller ikke kan fastslå et dødstidspunkt præcist. 

Igen opsummerede han, at selve obduktionen generelt var vanskeliggjort af tilstanden på de i alt 231 dele, der blev fundet i to grave i Dronninglund Storskov. 

Dog slog han fast, at han stadig vurderer, at Mia Skadhauge Stevn er død ved kvælning. 

11 vidner torsdag

Til slut under retsmødet i dag blev fire vidners forklaringer læst op. Det var fire vidner, som ikke er indkaldt i landsretten. Det er blandt andet en af Thomas Thomsens gamle bekendtskaber fra, da han gik til Judo. Derudover var det ekskærester. 

I morgen fortsætter ankesagen med 11 vidneforklaringer. Det er vidneforklaringer fra både Thomas Thomsen og Mia Skadhauge Stevns vennekreds - og fra folk, der befandt sig i Jomfru Ane Gade den nat i februar. 

Det forventes, at der falder dom den 30. maj. 


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.