Børn og unge skal ud i naturen: Ni nordjyske projekter har modtaget støtte

Børn og unge skal mere ud i naturen. Derfor giver Friluftsrådet 3,8 millioner kroner til projekter der netop får børn ud i det fri.

Læring, bevægelse og sjove oplevelser. Naturen rummer masser af muligheder for børn og unge. Det har 2020 sat en tyk streg under.

Derfor har Friluftsrådet netop uddelt 3,8 millioner kroner til 81 lokale projekter, der fremmer børn og unges friluftsliv og naturforståelse. I Region Nordjylland modtager i alt ni nye projekter samlet set 359.500 kroner.

- Det er helt afgørende, at børn og unge får et godt og nært forhold til naturen så tidligt som muligt. De er nysgerrige og fulde af gåpåmod. De kan lære uendeligt meget. En af de ting, det er vigtigt, at de lærer, er at elske at være i naturen. For man passer godt på det, man elsker, siger Niels-Christian Levin Hansen, der er formand for Friluftsrådet

Friluftsforeningen Skipper Klements plads ved Ryå er en af de heldige, der har modtaget midler. De har modtaget 25.000 kroner. Herudover har også Dronninglund Kunstcenter fået støtte. De har fået 30.000 kroner til et udendørs kunstprojekt.

Se her, hvilke projekter, som har modtaget penge.  


Seneste nyt

fra Nordjylland