Bolden ruller snart igen: - Vi var ude, hvor vi ikke kunne bunde

Både spillerne i Hobro IK og i AaB er mere end klar til igen at komme i gang med at spille Superliga.

- Uanset hvilket niveau du spiller fodbold på, så er det jo også for kammeratskabets skyld.

Sådan lyder det fra cheftræner hos AaB, Jacob Friis.

quote Seks uger er lang tid for en fodboldspiller, det er længere tid end en normal sommerferie og en normal vinterpause, så det var pludselig ude, hvor vi ikke kunne bunde, men heldigvis kan vi nu samles igen.

Jacob Friis, cheftræner, AaB.

- Seks uger er lang tid for en fodboldspiller, det er længere tid end en normal sommerferie og en normal vinterpause, så det var pludselig ude, hvor vi ikke kunne bunde, men heldigvis kan vi nu samles igen, siger Jacob Friis, til TV2 Nord.

Siden d. 8. marts har Superligaen ligget stille. Spillertrupperne har i en periode været sendt hjem, og ellers har den stået på træning i små grupper. Men nu har Divisionsforeningen meldt ud, at Superligaen genoptages i slutningen af maj.

Det sociale ved at komme i gang igen betyder meget for spillertruppen.

- Nu får vi lov til at gå til den og spille noget rigtig fodbold igen. Det har vi savnet rigtig meget. Det er fedt at se hele truppen igen og at kunne være sammen en lille smule socialt, inden vi sætter os i bilerne og køre hjem igen, siger AaB-spiller, Jakob Ahlmann, til TV2 Nord. 

VIDEO: Kom med på træningsbanen hos AaB og Hobro IK.

Hårdt prøvet økonomi

I Hobro IK er spillertruppen også tilbage i fuld vigør. Nedlukningen af Danmark var i sidste ende ved at komme til at koste klubben rigtig dyrt.

- Vi var på vej hen mod en konkurs, men man ved det selvfølgelig aldrig, før man sidder i skifteretten, for der kan jo komme en rig mand med en pose penge, men vi var vildt pressede, hvis vi ikke var kommet i gang igen, siger bestyrelsesformand i Hobro IK, Lars Kühnel, til TV2 Nord.

Hobro IK skal en tur til Randers d. 1. juni, mens AaB dagen før gæster Esbjerg. Hobro IK indtager i øjeblikket 12.-pladsen og derfor venter en spændende periode, hvor der skal kæmpes for livet i Superligaen, hvor der er hele tre direkte nedrykkere i denne sæson. Derfor er klubben også særligt glad for, at man selv får indflydelse på sin skæbne.

- Det skal ikke afgøres ved et skrivebord, det skal afgøres på en fodboldbane. Det har vi altid sagt, og det bliver vi ved med at sige, så at vi kommer igang igen, det betyder alt for fodbolden, siger Lars Kühnel.

Sidste runde af grundspillet bliver spillet d. 7. juni og herefter venter enten et medaljeslutspil eller en kamp for overlevelse i en af to nedrykningspuljer.


Seneste nyt

fra Nordjylland