Det kniber med hjælp til voldsramte mænd: - Mænd og kvinder skal have lige rettigheder
Voldsramte mænd kan ikke få den samme hjælp som voldsramte kvinder.
Voldsramte mænd og kvinder er ikke lige for loven i Danmark. Når en kvinde bliver udsat for partnervold, har hun et retskrav på at få hjælp. Voldsramte mænd har ikke de samme muligheder.
Det hjemmelavede sengetøj er fyldt med børnetegninger, og i et hjørne står der ”Verdens bedste far”.
Forstanderen på Mandecenteret i Aalborg, Rikke Underbjerg, viser værelserne, hvor centerets mænd bor. Det er her, mænd med deres børn kan søge hen, hvis de er udsat for psykisk eller fysisk vold af konen.
- Det er ikke særligt anerkendt, at mænd kan være udsat for vold, hverken i samfundet eller i lovgivningen. Vi har også mænd, der selv er i tvivl om, om de har været udsat for vold fra deres samlever, selvom de kommer med blå mærker og brækkede håndled, siger Rikke Underbjerg.
Serviceloven spænder ben for mændene
Hvis en kvinde er ramt af vold i hjemmet, har hun et retskrav på at få hjælp. Det er skrevet ind i Servicelovens § 109. Hun har blandt andet ret til at komme på krisecenter anonymt, få psykologhjælp og en koordinerende sagsbehandler i kommunen, der skal rådgive om bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen med videre. § 109 i Serviceloven er forbeholdt kvinder, og det mener Mandecenteret er urimeligt.
- Kvinder får koordinerende sagbehandling. De kan få psykologbehandling. Der er også mere hjælp, hvis de har børn med sig. Det er ikke det samme, mændene kan få, siger Rikke Underbjerg.
Voldsramte mænd kan få hjælp efter Servicelovens § 110. Det er en paragraf, der gælder for både mænd og kvinder, der har brug for at komme på et herberg. I paragraffen står der ikke noget om voldsramte mænd. Derfor mener Rikke Underbjerg, at voldsramte mænd også burde blive omfattet af paragraf 109, og dermed få de samme rettigheder som kvinder.
- Vold er vold. Mænd og kvinder skal have lige rettigheder, siger Rikke Underbjerg.
19.000 mænd er udsat for vold
En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed skønnede i 2017, at 19.000 mænd havde været udsat for fysisk partnervold i det seneste år. For kvinder var tallet 38.000. Undersøgelsen viste også, at den vold, kvinderne bliver udsat for, ofte er grovere, end den mænd oplever.
Hvis voldsramte mænd skal have de samme rettigheder som kvinder, kommer det formentligt til at koste penge.
Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) er derfor ikke parat til at lade mænd komme under § 109 i Serviceloven, som Mandecenteret efterlyser.
- I den tid vi lever i, skal vi have ligestilling. Det er jeg helt med på. Men jeg må samtidig sige, at inden vi disponerer flere penge på den her konto, så er der altså ældre på plejehjem, der ikke kan komme i bad. Man er altså nødt til at prioritere pengene. Så i et vist omfang skal der være penge til at hjælpe voldsramte mænd, men det må være i de grove tilfælde, siger Preben Bang Henriksen.
Presset til sex og overfaldet med kniv
I TV2 Nords nye dokumentar "Når mænd får tæv", fortæller to anonyme mænd om, hvordan deres koner har udsat dem for psykisk vold. Konen kontrollerer deres liv, deres udseende og deres penge.
Mændene bliver presset til sex og udsat for daglige ydmygelser, og begge har oplevet, at konen har overfaldet dem med kniv.
Voldsramte kvinder har ret til 10 timers gratis psykologhjælp. Det har mænd nu også fået - dog kun i en forsøgsordning. Når ordningen er blevet evalueret i slutningen af 2023, vil aftaleparterne i Folketinget tage stilling til, om voldsramte mænd skal have samme rettigheder som kvinder. Det er lang tid, mændene skal vente, mener de på Mandecenteret.
- Det er kostbar ventetid for fædrene og især deres børn, siger Rikke Underbjerg.
Se indslaget her