Falsk forside: Dagens BT fjernet fra hylderne i Nordjylland

Dagens udgave af BT er tirsdag blevet fjernet fra flere butikker i Nordjylland, efter det kom frem, at forsiden var falsk.

Hvis du sidst på dagen er kommet i tanker om, at du gerne ville have nyeste udgave af BT, har du flere steder i Nordjylland måttet kigge langt efter avisen. 

Avisen er nemlig blevet fjernet fra flere hylder, fordi en falsk forside og et opslag midt i avisen med en falsk historie har ramt hylderne hos utallige supermarkeder, kiosker, tankstationer, bagerforretninger i det meste af Jylland - og altså også i Nordjylland. 

Avisens forside prydes nemlig med et billede af en ung lyshåret pige og henover står teksten: ”Forsvandt sporløst for 10 år siden” og så med store typer: ”Nu får hun endelig fred”.

Inde i avisen kan man på side 18 læse historien, der fylder næsten to sider, og hvor en overskrift også spørger: ”Greve-morderens første offer?”

- Det er mest smart at tage dem væk

Men historien er det pure opspind.

quote Jeg synes ikke, vi kan noget stående fremme, som ikke passer.

Sanne Jakobsen, Meny Aabybro

Det har altså fået flere butikker til at tage avisen af hylderne. En af dem er Meny i Aabybro, hvor personalet i første omgang ikke anede uråd, men solgte dagens BT som alle andre dage. Men da de om eftermiddagen blev klar over, hvordan sagen hang sammen, blev de sidste eksemplarer fjernet igen.

- Jeg synes ikke, vi kan have noget stående fremme, som ikke passer. Så derfor synes jeg, det er mest smart at tage dem væk, siger Sanne Jakobsen, der er salgsassistent i Meny i Aabybro.

"Den store brøler"

Den falske BT-avis er blevet fremstillet med et formål: At blive vist i tv-krimiserien ’Den som dræber’. Det skriver BT selv på sin hjemmeside. Historien på forsiden og på avisens side 18, har altså intet at gøre med virkeligheden, skriver avisen, der beklager, hvad de selv betegner som ”den store brøler”. 

- Der er tale om en fuldstændig åndssvag fejl, siger BT's chefredaktør Michael Dyrby.

Ifølge ham blev trykkeriet i Jylland ikke orienteret om, at den forside, der var kommet er én, der ikke skulle bruges til BT-oplaget, så trykkeriet af avisen gik i gang, som det plejer. Trykkeriet på Sjælland var derimod blevet underrettet om den falske forside, så uden for det vestlige Jylland har BT's læsere fået den rigtige forside.

Om den falske forside har givet BT et bedre salg end normalt i Jylland, melder historien endnu ikke noget om. 

Nordjyske læse af avisen BT fik i dag en avis med en falsk forsidehistorie

 


Seneste nyt

fra Nordjylland