Nederst i artiklen kan du se et lille uddrag af nordjydernes lysende julebilleder fra coronamørket.
Det er en kold og mørk tid, vi lever i. Ikke kun fordi kalenderen siger efterår og snart vinter, men også fordi coronavirussen stadig ulmer i landet og ikke mindst i Nordjylland.
Mange nordjyder er derfor begyndt at lyse Nordjylland op med farverige julelys, og nogle har i år haft et særligt behov for at lyse den mørke tid op tidligere, end de normalvis plejer.
På TV2 Nords facebookside bad vi brugerne om at dele, hvordan deres hjem lyser op i denne tid, og det er der kommet flere forskellige bud på. Derudover har en ny facebookgruppe set dagens lys. Under nedlukningen af Nordjylland blev gruppen "Nordjylland lyser op" oprettet, hvor nordjyder kan dele billeder og videoer af deres julebelysning.
Nedenfor kan du se et lille udvalg af nordjydernes billeder af deres julebelysning fra TV2 Nords kommentarspor og fra facebookgruppen "Nordjylland lyser op".