Unge bliver tilbudt stoffer i og omkring Jomfru Ane Gade. Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Justitsminister efter TV 2-dokumentar om drugging: - Det er en meget gusten kultur

Folketinget er i øjeblikket ved at behandle et forslag om at give drugging sin egen selvstændige paragraf i straffeloven.

Fænomenet drugging, hvor en fremmed putter narkotika i typisk unge kvinders drink, gør stort indtryk på justitsminister Peter Hummelgaard (S).

- Jeg ser meget alvorligt på det (drugging, red.), også fordi jeg ser det som en meget gusten kultur. Der er en generation af unge mennesker, der render rundt og propper ting i andres drink med henblik på at se dem sejle eller begå overgreb mod dem, siger Peter Hummelgaard til TV 2.

Reaktionen kommer ovenpå TV 2 Echo-dokumentaren 'Drugged i nattelivet', der afdækker, at drugging er et omfattende problem i nattelivet i Aalborg.

I forbindelse med dokumentaren har flere end 50 unge fortalt om deres oplevelser med drugging i nattelivet i Aalborg. Samtidig viser en ny Megafonmåling, at knap hver femte unge enten har oplevet eller mistænker at være blevet drugged.

følge Peter Hummelgaard giver TV 2s afdækning anledning til, at regeringen går i dialog med politiet for at undersøge, om landets politikredse har de rette værktøjer til at efterforske sager om netop drugging.

- I første omgang kan vi indskærpe over for politiet, at det er nødt til at have klare retningslinjer i de efterforskningsskridt, der skal foretages, når sådan en forbrydelse bliver anmeldt, siger Peter Hummelgaard.

Vil lave drugging-paragraf

Afdækningen af drugging kommer i kølvandet på en tid, hvor der allerede er politisk fokus på fænomenet.

Folketinget skal således i denne uge andenbehandle et beslutningsforslag stillet af SF om at give drugging sin egen selvstændige paragraf i straffeloven.

- At give drugging en særlig paragraf skærper opmærksomheden omkring, at det her er en forbrydelse, som skal tages meget alvorlig. Jeg håber på, at det også vil bidrage til, at flere faktisk anmelder, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen.

Som det ser ud nu, kan drugging dømmes under paragraf 244 for simpel vold og 245 for grov vold. I nogle tilfælde også under paragraf 250 om ikke at hensætte en person i hjælpeløs tilstand.

Simpel vold straffes med bøde eller fængsel i op til tre år.

Grov vold straffes med fængsel i op til seks år.

Om det er simpel eller grov vold, afhænger af, hvilke stoffer der er drugged med, mængden og dermed, hvor alvorlige konsekvenserne har været for offeret.

Jeg tror, at det, vi ser nu, er toppen af isbjerget

Karina Lorentzen (SF)

Peter Hummelgaard mener dog ikke, at der er behov for en selvstændig paragraf.

- Det er ikke, fordi jeg har den store modstand imod det. Der er bare ikke behov for det, fordi det er allerede strafbart, siger han.

Toppen af isbjerget

Kun ganske få sager om drugging kommer faktisk for retten og bliver dømt.

Det skyldes ifølge flere eksperter, at der generelt er få anmeldelser, og at forbrydelserne er svære at bevise.

- Jeg tror, at det, vi ser nu, er toppen af isbjerget. Lige nu ligger drugging og roder i en blandet bunke af voldsanmeldelser, og det betyder, at vi ikke får særlig mange data, så vi kan følge udviklingen, siger Karina Lorentzen (SF).

Drugged i nattelivet

TV 2 Echo sætter fokus på drugging i nattelivet. 

Til dokumentaren 'Drugged i nattelivet' og til den øvrige dækning på TV2.dk og på sociale medier har vi talt med mere end 50 unge mennesker fra Aalborg og en række andre fra både Sjælland og Jylland, der angiver at være blevet drugged

Vi har vurderet hver medvirkende i dækningen og faktatjekket så godt som muligt. Det har vi eksempelvis gjort ved at se på journaler fra sygehuse og læger samt fra politiet. I nogle tilfælde har vi også talt med venner og familie til dem, der fortæller om oplevelser med drugging

Selvom drugging er en alvorlig forbrydelse, falder der næsten ingen domme i sager, hvor det er hovedforbrydelsen. Derfor kan man ikke bruge domsafsigelser til afdækning af området. 

Derudover angiver kun 3 procent af de adspurgte, der i en Megafon-undersøgelse mistænker, at de har været udsat for drugging, at de anmeldte episoden til politet. 

For at flere kan blive dømt for drugging, kræver det først og fremmest, at flere sager bliver anmeldt.

Som det ser ud lige nu, skal der først foretages en anmeldelse til politiet, før der kan testes for stoffer. Og der kan gå dyrebar tid, før en person når frem til en beslutning om at anmelde.

SF har stillet forslag om at give drugging-forbrydelser sin egen selvstændige paragraf i straffeloven. Foto: TV 2 News

Derfor mener SF også, at personer, der mistænker, at de er blevet drugged, skal sikres retten til at få taget en blodprøve.

På den måde kan personen enten selv eller ved hjælp af venner omkring en hurtigt komme på sygehuset og få taget en prøve, før stofferne – og dermed bevismateriale – er forsvundet ud af kroppen igen.

Der er i forvejen så mange paragraffer. Jeg tror, at vores straffelov bliver meget uoverskuelig

Preben Bang (V)

Det Konservative Folkeparti bakker op

Det Konservative Folkeparti bakker op om SF’s forslag om at lave en selvstændig drugging-paragraf.

- Der er alt for mange unge, som i dag bekymrer sig for, om der er nogen, der hælder noget i deres drink, og sådan skal det ikke være at være ung, siger retsordfører Mai Mercado (K).

Derfor vil de konservative gerne være med til at se på, om drugging kan få sin egen selvstændige paragraf.

De konservative har flere bud på, hvordan man fra politisk side kan bidrage til at komme drugging-problematikken til livs. Foto: TV 2 News

Derudover ønsker de konservative at indføre hårdere straffe, bedre mulighed for at efterforske drugging-forbrydelser og et opholdsforbud, så personer dømt for drugging ikke kan befinde sig i et bestemt område af byen.

I Venstre vil man gerne være med til at kigge på, om straffen for drugging skal hæves. Men partiet mener ikke, at en selvstændig paragraf til drugging er vejen frem.

Det fortæller retsordfører for Venstre, Preben Bang.

- Der er i forvejen så mange paragraffer. Jeg tror, at vores straffelov bliver meget uoverskuelig. Vi kommer til at operere med så mange bestemmelser, at vi måske egentlig til sidst fritager domstolene for det skøn, de skal have over hver situation, siger Preben Bang (V) til TV 2.

Forslaget forventes at skulle andenbehandles i Folketinget 1. juni.

Se dokumentaren 'Drugged i nattelivet' på TV 2 Play eller tirsdag klokken 20.30 på TV 2 Echo.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen