Dokumentaren 'Drugged i nattelivet' får nu Aalborg Universitetshospital til at ændre praksis. Det handler om de patienter, de får ind, som de mistænker for at være blevet drugged.
Dokumentaren 'Drugged i nattelivet' sætter fokus på nattelivet i Aalborg, hvor TV 2 Echo har talt med over 50 unge, som mener, de er blevet drugged i nattelivet. De er altså blevet forgiftet med stoffer, mens de har været i Jomfru Ane Gade.
Aalborg Universitetshospital modtager i den forbindelse mange af ofrene. TV2 Echos dokumentar fortæller blandt andet om, at der har været to piger, som er kommet på hospitalet på grund af drugging, men som ikke har fået taget en blodprøve - det til trods for at politiet har spurgt efter den.
- Der er juridiske aspekter ved at teste folk. Vi kan kun tage blodprøver efter aftale med politiet, siger Jørn Munkhof, der er cheflæge ved akut- og traumecentret på Aalborg Universitetshospital.
DRUGGING
En påtvungen forgiftning skyldes ofte, at du har indtaget et bedøvende middel, uden at du selv var klar over det (eksempelvis "noget i drink").
Hensigten kan være tyveri eller at opnå seksuelt samkvem, eksempelvis voldtægt.
Drugging finder eksempelvis sted på værtshuse eller diskoteker.
Der anvendes ofte lugt-, farve- og smagsløse hurtigtvirkende stoffer, eksempelvis alkohol, benzodiazepiner eller GHB (gammahydroxybutyrat, fantasy, flydende ecstasy)
Symptomer kan være, at din bevidsthed er påvirket, og at du har svært ved at huske noget.
Kilde: Sundhed.dk
Ny praksis undersøges
For at lignende tilfælde, som eksemplerne med de to piger, ikke gentages i fremtiden, skal der nu ændres i praksis. Det betyder, at politiet ikke behøver at nikke ja til en blodprøve, inden den tages.
I stedet kan hospitalspersonalet tage en blodprøve uden politiets tilsagn, hvis de mistænker, at der er tale om ofre for drugging.
- Vi vil lave en aftale med politiet, hvor vi får en forhåndsgodkendelse af, at vi på politiets vegne rekvirerer nogle blodprøver til at undersøge for forskellige lægemidler.
Når hospitalet tager blodprøver af folk, der kommer ind, som er blevet drugged, kommer resultatet først flere dage efter. Derfor vil blodprøverne ikke hjælpe hospitalspersonalet i deres førstehjælp af ofrene, men i det efterfølgende efterforskningsarbejde vil det hjælpe politiet.
- Det vil sige, det er blodprøver, der kører uafhængigt af det, vi egentlig i almindelighed gør herinde, siger Jørn Munkhof.
VIDEO: Se interviewet med cheflæge Jørn Munkhof.
