Nordjysk firma tager bæredygtigt ”måneskridt”

Firmaet Aage Vestergaard Larsen A/S kan nu, efter fem års udviklingsarbejde, lancere en revolutionerende teknologi indenfor bearbejdelsen af plast. Firmaet kalder det et "måneskridt", der nu skal sikre rekordomsætning.

I Mariager har de fundet guld i andres affald. Plastaffald helt specifikt. 

Det nordjyske firma Aage Vestergaard Larsen A/S kan efter et fem årigt langt udviklingsarbejde i samarbejde med blandt andet Reno-Nord og Teknologisk Institut, offentliggøre deres nye teknologi. En maskine der gør det nemmere at genanvende samfundets, og ikke blot industriens plastaffald.

Firmaet er Nordens største indenfor deres branche, og med mange kunder i hele Nordjylland producerer og leverer de genanvendt plast. 

Produktprogrammet anses som et "lille måneskridt" indenfor branchen og gør, at det nordjyske firma nu kan lægge sig ud med større virksomheder. Både i indland og udland.

Aage Vestergaard Larsens administrerende direktør Franz Cuculiza og bestyrelsesformand Gitte Buk Larsen. Foto: Pressefoto
Aage Vestergaard Larsens administrerende direktør Franz Cuculiza og bestyrelsesformand Gitte Buk Larsen. Foto: Pressefoto

Forventer at øge omsætning med 50 procent

- Vi skaber en bedre og mere konkurrencedygtig platform, fordi vi kan mere og mere. Det er klart at omsætningen følger med og med en øget omsætning på 50 procent, når vi op over de 100 millioner, lyder det fra Administrerende direktør hos Aage Vestergaard Larsen A/S Franz Cuculiza.

Afkastet af den kommende øgede omsætning skaber ifølge Franz Cuculiza en direkte effekt på mængden af medarbejdere.

- Det får selvfølgelig en effekt på medarbejderstaben, som også øges. Øget aktivitet giver øget mængde ansatte.

Det nordjyske firma, placeret i Mariager, har dermed korte udsigter til at ønske nye ansatte velkommen.

Øget efterspørgsel på grønnere løsninger

Den nye teknologi har der været stor efterspørgsel på. Franz Cuculiza fortæller, at mange af firmaets kunder oplever, at deres slutkunder i højere grad efterspørger et mere bæredygtigt produkt. Og den nyudviklede teknologi muliggør netop dette.

- I princippet er det en vaskemaskine, vi har udviklet, lidt ligesom den man har derhjemme, bare væsentligt større. Først vaskes og tørres plasten, hvorefter det sorteres efter densitet og skilles efter plasttype. Hovedparten af plasten kommer slutteligt over i en ny kombineret vaske og tørretumbler, hvor der sker en oprensning og en ekstra tørring af den nye plast-råvare, lyder det fra Franz Cuculiza, der beskriver processen af den nye teknologi.

Den store efterspørgsel forventer at give det  økonomiske afkast, der sikrer firmaets vækst. 


Seneste nyt

fra Nordjylland