SF og Radikale Venstre foreslår, at man fjerner loftet for antallet af landvindmøller - men nordjyske borgmestre er ikke udelt begejstrede for idéen.
Antallet af landvindmøller skal ned på maksimalt 1850 inden vi når år 2040.
Sådan lyder den nuværende aftale for landvindmøller, men SF og Radikale Venstre foreslår nu, at man fjerner loftet som følge af energikrisen og stigende elpriser.
- Vi skal have sendt vindmølleloftet på pension. For vi står netop i en situation, hvor vi skal bede kommunerne om at sætte flere vindmøller op, siger energiordfører Sine Munk (SF) til TV2 News.
Hun mener, at det er nødvendigt for at kunne producere mere grøn strøm til at opnå klimamålene, få billigere strøm og blive uafhængige af russisk gas.
Folketinget skal tage ansvar
Når Sine Munk siger, at kommunerne skal sætte flere vindmøller op, rammer det et ømt punkt hos flere nordjyske borgmestre. For det, at ansvaret placeres hos kommunerne, er netop et af borgmestrenes største kritikpunkter.
- Det, jeg står og mangler, er, hvordan vi finder de områder, hvor møllerne så skal stå, og hvad man i givet fald stiller op med den røde glente og den spidssnudede markmus og så videre, siger borgmester i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V).
Han bakkes op af Mogens Gade (V), der er borgmester i Jammerbugt Kommune, som også efterlyser, at folketingspolitikerne tager ansvar for beslutningerne omkring placeringer af vindmøller.
- Det er ikke nok, at Folketinget synes, at kommunerne skal sætte flere møller op. Vi vil ikke have mere skældud af borgerne, siger han.
HVORFOR ET LOFT FOR LANDVINDMØLLER?
Loftet for antallet af landvindmøller kom med energiaftalen i 2018.
Det bygger på beregninger af udbuddet, der viser, at el fra havvindmøller bliver billigere at producere.
Aftalen indebærer, at fremtidig vindproduktion gradvist skal opprioriteres på havet - ud fra en forventning om, at pris og teknologisk udvikling vil understøtte denne udvikling.
Aftalen bunder altså i et ønske om færre, men mere effektive og nyere møller.
Loftet er blevet kritiseret ad flere omgange, blandt andet for at forventningen om, hvor længe de nuværende møller ville holde, var for lav.
Kræver vindmøllepakke
Det er ikke bare placeringen af vindmøllerne, Mogens Gade ønsker, Folketinget tager ansvar for. Han mener, at det vil kræve en hel vindmøllepakke, som politikerne på Christiansborg skal tage ejerskab over.
Pakken skal foruden planer for placering blandt andet også indeholde en bedre løsning for erstatning.
- Dem der bor tættest på vindmøllerne, skal erstattes ordentligt. Hvis man bor i nærheden, skal man for eksempel kunne købe anparter i møllerne, så man får del i det overskud, de giver, siger Mogens Gade.
Han mener nemlig, at vi alle skal have større ejerskabsfølelse over vindmølleprojekter, for at det kan blive en succes. For Søren Smalbro er erstatningsspørgsmålet også et afgørende punkt:
- Det er os ude i kommunerne, der gang på gang står med balladen. Men hvis SF og Radikale Venstre kan komme med nøglen til den problemstilling, så tager vi den derfra, siger han.
- En gratis omgang
Så længe der ikke bliver taget konkrete beslutninger om placering og erstatning, er det ifølge Søren Smalbro en billig og gratis omgang for de to partier at stille forslaget, som også bakkes op af Enhedslisten.
For Sine Munk er det først og fremmest et spørgsmål om grøn energi:
- Det er ikke antallet af møller, der tæller, men det, at vi skal producere mere grøn strøm. Derfor giver det ikke mening at styre efter en politisk aftale, hvor det selvstændige mål er at reducere antallet af vindmøller, siger hun til TV 2 News.
Hverken Søren Smalbro eller Mogens Gade er helt afvisende overfor idéen, men de savner begge afklaring på forholdene omkring forslaget.
- Vi er ikke dem, der står og råber hurra over det, men vi har brug for at blive uafhængige af tyranner som Putin, så det kan godt være, at det er et skridt på vejen, siger Mogens Gade.
Se TV-indslaget her: