OL-billetten er nær: Fie er finaleklar

Nordjyske Fie Udby Erichsen lagde flot fra land, da der lørdag formiddag blev taget hul på OL-kvalifikationsstævnet i roning sammen med de øvrige danske deltagere.

"Vi vandt vores første løb sammen. Med dette resultat er vi direkte i finalen mandag om 2 OL-billetter. Vi er meget lettede over at dette løb nu er overstået med et godt resultat". Sådan skriver Fie Udby Erichsen på sin Facebook-profil lørdag, efter hun og Lærke Berg Rasmussen, total overlegen stil satte konkurrenterne til vægs i indledende løb. De var i mål cirka 15 sekunder foran nummer to, Tjekkiet.

Dermed er Fie Udby Erichsen og Lærke Berg Rasmussen hos kvinderne klar til finalen, hvor der er OL-billetter på spil.

De to blev for mindre end tre uger siden sat sammen i en ny satsning i en toer uden styrmand, var side om side med den tjekkiske både efter de første 500 meter.

Men de havde slet ingen problemer med at booke deres billet til finalen for OL-kvalifikationen.

- Det var en dejlig start og det var skønt at komme godt i gang. Alt i alt var det fint for et indledende løb, men vi kan gøre det endnu bedre. Vi havde to faser i løbet, hvor det virkelig spillede ved 800 og 1200 meter, og så var der andre faser, der var mindre gode. Men alt i alt en skøn start, lyder det fra Fie Udby Erichsen, der stammer fra Hobro.

Fie Udby Erichsen har de seneste 11 år roet singlesculler, men er ikke kvalificeret til sommerens OL i den diciplin, i stedet går hun nu efter en OL-plads med Lærke Berg Rasmussen, der vandt OL-bronze i 2016 med Anne Dsane Andersen i toer ude styrmand.


Seneste nyt

fra Nordjylland