Tusindvis af kilometer af gamle eternit vandrør, der indeholder asbest, leverer drikkevand til de europæiske forbrugere. Det viser en international afdækning af udbredelsen og sundhedsrisikoen ved de gamle rør, som TV2 Nord har været en del af. 

I Danmark alene ligger der stadig mere end 1000 kilometer gamle eternit vandrør - og Aalborg Kommune er den kommune i landet med flest. Her er godt 20 procent af de aktive vandrør stadige gamle eternit vandrør.

Prisen er menneskeliv

Det har igennem mange år været kendt, at de gamle vandrør kan risikere at afgive asbest til drikkevandet, og at al indtagelse af asbestfibre er farligt. Derfor har Europa-Parlamentet igennem flere år kæmpet for, at en udfasning af de gamle vandrør blev en del af det asbestdirektiv, der blev vedtaget i slutningen af 2023. Men uden held.

Den danske europaparlamentariker Nikolaj Villumsen (EL) har tidligere fortalt til TV2 Nord, at Parlamentet har oplevet modstand fra både Kommissionen og fra de enkelte regeringer:

- Det er i virkeligheden det, som jeg har presset på for, og som flertallet af EU-parlamentet også har bakket op om, men som vi ikke er kommet i mål med, fordi medlemslandene, inklusiv den danske regering, ikke har ønsket at gå med til det, fortæller Nikolaj Villumsen til TV2 Nord.

- Og det er jo fordi, det grundlæggende handler om kroner og ører - eller euro, som man vil sige i Bruxelles. Og desværre er det jo sådan, at hvis ikke man betaler prisen for at få fjernet den her farlige asbest, så bliver prisen, at der er mennesker, der mister deres liv.

- Vi har gået foran

Men det kan Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke genkende . Hun henviser til, at alle 27 medlemslande skal være enige, før en udfasningsplan kan blive forhandlet med Parlamentet. Og der er de enkelte medlemsstater ikke.

- Jeg kan ikke genkende kritikken om, at Danmark ikke har været ambitiøse på asbest. Det har vi. Vi har gået foran. Det har vi også herhjemme, hvor vi blandt andet har vedtaget en ny autorisationsordning, vi er i gang med at udarbejde. Og jeg kommer til fortsat også at arbejde målrettet med asbest.

Hvad synes du så om, at en udfasning af asbest i bygningsmassen og vandrør ikke er blevet en del af direktivet?

- Jeg tror, simpelthen ikke det var muligt. Men derudover er det jo også en afvejning af at sige, at der er asbest i rigtig, rigtig mange dele af vores samfund - så mange, at vi ikke har noget overblik over, hvor det er. Blandt andet, hvad for nogle tage rundt omkring det er i. Og hvis vi skulle sige til alle boligejere, at nu skal du have lagt et nyt tag, fordi der er asbest i dit tag, ville jeg ikke synes var den rigtige vej at gå her og nu. Det ville være meget dyrt. Men jo også potentielt en kæmpe opgave i lyset af, at asbest først er farligt, når man bryder hul på det.

Nikolaj Willumsen peger netop på, at meget af det handler om kroner og ører. Altså at det simpelthen vil være meget dyrt at få den her udfasning med i direktivet. Har han ret i den kritik?

- Jeg tror da, at penge har betydet noget i forhold til de forskellige landes positioner. Og når vi har lagt arm mellem de europæiske lande, så har det også betydet noget. Men Danmark har været i den ambitiøse ende hele vejen igennem, afslutter Ane Halsboe-Jørgensen.