Flere mindre gymnasier langer ud efter den nye model for elevfordeling.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi ender med at få så dårligt et resultat, altså så ringe en fordeling, lyder det fra Per Knudsen, der er rektor på Brønderslev Gymnasium. 

Gymnasiet får efter sommerferien 82 elever på den almene studentereksamen, STX, der har plads til 112 elever. 

Én enkelt elev, som ikke havde søgt ind på gymnasiet, har de fået tildelt fra den nye omfordelingsordning. Og det gør ifølge rektor ikke den store forskel: 

- Det gør en meget, meget ringe forskel. Så man må sige, at modellen ikke har opnået det, der var meningen med den. Det er vi dybt skuffede over, siger Per Knudsen. 

- Systemet virker ikke

Det er første gang, at den nye omfordelingsmodel er blevet brugt til at fordele gymnasieelever forud for næste skoleår. 

Men det er ikke nok elever, der er blev omfordelt, lyder det fra flere mindre gymnasier. 

- Nej, det er ikke mange, og hvis du spørger mig, om modellen virker for de små gymnasier, er svaret: Nej, det gør den tilsyneladende ikke, slår Lars Nørgaard Jørgensen, der er rektor på Dronninglund Gymnasium, fast.  

På Dronninglund Gymnasium får man næste skoleår tre elever, som ikke havde søgt ind på gymnasiet. På Fjerritslev Gymnasium er der blevet tilført fire elever igennem omfordelingen,  og på Vesthimmerlands Gymnasium og HF har de også fået fire ekstra elever omfordelt. 

"Lokale unge skal redde deres gymnasium"

Målet var blandt andet at skabe en mere bæredygtig balance, så en del af kapaciteten på de store gymnasier blev flyttet ud til de mindre gymnasier. 

Men effekten dumper, mener Danske Gymnasiers næstformand, Søren Hindsholm: 

- På den måde virker det nye system ikke, og det kommer ikke bag på mig. Jeg har været med til at fordele masser af elever som formand for fordelingsudvalget (i regionen red.), og derfor er man nødt til at finde en ny model, siger Søren Hindsholm. 

Derfor vil Danske Gymnasier nu råbe politikerne op.

- Vores forslag er altså, at man tager de elever, der bor tættest på et gymnasium med for få elever, og så flytter man dem der hen, så det bliver de lokale unge, der redder deres lokale gymnasium, lyder det fra Søren Hindsholm. 

Skidt for økonomien

Som noget nyt i år er det ikke regionerne, men Børne- og Undervisningsministeriet, der står for at fordele gymnasieelever. 

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er ikke enig i, at modellen har fejlet:

- Det er faktisk lykkes at give 94 procent af alle unge en plads på deres drømmegymnasium. Det er et meget højt tal. Men det er jo rigtigt, at vi har også ambitioner om, at der er elever nok på gymnasierne i de mindre byer. Der er enkelte steder, hvor jeg kan se, at der er behov for justeringer, men grundlæggende synes jeg faktisk, det er gået ret godt. 

Mens mange unge kan glæde sig over en plads på deres førsteprioritet, så taber de små gymnasier på det ifølge rektor på Brønderslev Gymnasium.

- Vi får en klasse mindre, og vi får tre klasser i 1.G, som ikke er fyldt op. Så det er selvfølgelig dårligt for økonomien også, siger Per Knudsen.