LIGE NU:

Sommerbyger på vej til store dele af Nordjylland

Byerne tæt på den østlige kyst i Nordjylland kan se frem til en våd omgang med kraftige byger.

Endnu en sommerdag uden sommervejr på programmet. Det er seneste udmelding fra TV2 Vejret. 

Temperaturen vil i løbet af eftermiddagen komme op omkring 18-20 grader. Men det er med byger i bagagen. Især nedover den østlige del, kan der komme kraftige byger. Så Frederikshavn, Aalborg og Hobro kan se frem til en våd eftermiddag.

Mere heldige er de i Thy og i det hele nordvestlige Jylland. Her slipper de umiddelbart for de værste byger. 

Ud på aftenen vil bygerne gå i sig selv, og temperaturen falde til omkring 14-15 grader.