Syv nordjyder stævner ud mod beskæftigelse: Skoleskibet Georg Stage har knækket koden
Foto: Henning Bagger (Ritzau/Scanpix). Arkivfoto.
Til højre ses skibet Georg Stage til Tall Ships Races 2019 i Aalborg.
Skoleskibet Georg Stage har syv nordjyske skibsaspiranter om bord i dette halve år. Skoleskibet har stor succes med at få de unge i beskæftigelse efter et halvt år på havet.
Syv unge nordjyder kan meget vel gå en fremtid i både med enten uddannelse eller job.
De syv nordjyder er alle lige nu en del af skoleskibet Georg Stage, og her har de stor succes med at få de unge skibsaspiranter i enten arbejde eller uddannelse efter et halvt år til søs.
Vi mener i al ubeskedenhed, at det er lykkedes os at knække koden.
- Asser Amdisen, Direktør, Georg Stage.
Tal fra Danmarks Statistik trukket på de unges cpr-numre har i årevis vist, at konsekvent under en procent af de unge ender i ledighed et til to år efter uddannelsen på Georg Stage. Det sker til trods for, at knapt halvdelen af de unge ikke har anden uddannelse end i bedste fald en afgangsprøve fra folkeskolen, når de kommer ombord på skibet.
- Vi mener i al ubeskedenhed, at det er lykkedes os at knække koden til, hvordan man kan få de unge, som ikke fik sig en ungdomsuddannelse op på hesten igen, siger Georg Stages direktør Asser Amdisen.
Kamp om pladserne
63 elever, som sejler afsted i den her uge, skulle egentlig være rejst på togt i foråret, men det satte coronakrisen en stopper for. 60 af dem valgte at tage imod tilbuddet om at komme med på efterårstogtet i stedet. Derfor var der kun tre pladser tilbage til de 255 unge, som havde søgt om at komme med på togtet.
- At få en uddannelse er livsdefinerende for den unge, og for samfundet er der millioner at spare hver gang en ung går fra passiv forsørgelse til arbejde eller uddannelse, siger Asser Amdisen.
Skoleskibet Georg Stage skal under dette togt både forbi Christians Ø og Skagen.