Familie, ekskone og venner: Alle genkender brand-tiltalt på overvågning

Ved retten i Hjørring begyndte de første vidner at indtage vidneskranken i sagen om 33 påsatte brande omkring Fjerritslev.

Kort efter politiet i efteråret 2016 offentligjorde billeder af den mand, man mistænkte for 33 påsatte brande i Fjerritslev-området foretog Nordjyllands Politi kort efter en anholdelse. 

Dagens afhøringer af vidner i retten i Hjørring havde også overvågningsbillederne i fokus. Alle vidner, der blev kaldt op i vidneskranken, var enten sikre, eller mente, det godt kunne ligne den tiltalte mand. 

Et af de tunge vidnesbyrd kom fra kæresten til den tiltaltes bedste ven. Hun forklarer, at hun ville køre den tiltalte hjem, efter den tiltalte og hans ven havde drukket. På vejen beder den tiltalte dog om at blive sat af. Det er samme dag, som der bliver stukket ild på et skur ved Fjerritslev Skole. 

På overvågningsbillederne fra skolen, mener vidnet, at den tiltalte havde det samme tøj på som manden på overvågningsbillederne. Hun forklarer også, at den tiltalte i sin beruselse virkede "væmmelig og ubehagelig". I retten fortæller hun, at hun tror, han gik der fra og op og satte ild på skolen. 

Ekskone: Der var nok andre der ringede

Den tiltaltes ekskone, der har to børn med tiltalte, blev også afhørt som vidne. Da hun først så overvågningsbillederne tænkte hun, at det lignede den tiltalte - hendes eksmand og far til hendes børn - rigtig meget. Hun valgte dog ikke at kontakte politiet, fordi hun var sikker på, at det var der nok andre, der skulle gøre. Der måtte være andre, der også kunne se, at det var den tiltalte på billederne.

Ekskonen lægger vægt på den vraltende gang, som manden på overvågningsbillederne har. Flere vidner nævner den vraltende gang som en gang, der passer på den tiltalte mand. 

Søster genkender tiltalt på ét af to billeder

Da den tiltaltes søster placerer sig i vidneskranken bliver der igen afspillet overvågningsbilleder. Hun mener, at det kan være hendes bror på det ene sæt af billeder. Det er et klip, hvor manden på billederne har ryggen halt mod overvågningskameret. 

På det andet klip, der afspilles i retten, men hun dog ikke, at der er tale om hendes bror. 

Flere andre vidner blandt andet tiltaltes svoger, bankmand og ansatte i den lokale børnehave mente, at de kun genkende den tiltalte på overvågningsbillederne. Du kan læse hele TV2 Nords livedækning fra retssagen ved at klikke på artiklen herunder. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland