Beredskabsstyrelsen sætter nu imprægnering af tøj til danske brandmænd på pause. Det sker efter, at Jyllands-Posten har gjort myndighederne opmærksomme på risikoen for giftige stoffer i dragterne.
- Det er bekymrende. Men vi har haft det på fornemmelsen i lang tid, lyder det fra Keld Rasmussen, der er formand for Brandfolkenes Organisation.
Reaktionen kommer efter Jyllands-Postens nyhed om, at Beredskabsstyrelsen sætter imprægnering af danske brandmænds tøj på pause.
Det øjeblikkelige stop sker, fordi Beredskabsstyrelsen er blevet forholdt et amerikansk studie, der dokumenter giftige fluorstoffer i imprægneringen af brandmandstøj. Flourstoffer, der også har været brugt i brandskum - og som er mistænkt for at give hormonforstyrrelser og kræft.
HVAD ER FLOURSTOFFER?
- PFOS er fluorholdige forbindelser, der typisk er blevet brugt til imprægnering og andre specielle anvendelser, hvor der ønskes en vand- og/eller fedtafvisende effekt.
- PFOS-forbindelserne er uønskede, fordi de er svært nedbrydelige i naturen (er persistente), ophobes i fødekæden (er bioakkumulerende), er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande.
- Brandslukningsudstyr indeholdt tidligere høje koncentrationer af PFOS, der er en af de mange forskellige stoffer i PFAS-gruppen.
- En forhøjet koncentration af PFOS kan give forhøjet kolesterol- og levertal.
- Det anses for at øge risikoen for at udvikle visse former for kræft.
- PFOS er særlig skadeligt for fostre og børn, da det kan forringe effekten af børnevaccinationer, nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.
- PFOS ophober sig i kroppen, og der findes ingen behandlingsmuligheder. Stoffet bliver udskilt fra kroppen med tiden. Halveringstiden for PFOS i mennesker anses for at være 5,4 år.
- Det er forbudt at importere eller sælge PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS.
Kilde: Miljøstyrelsen/TV2
Brandformand undrer sig
Beredskabsstyrelsen har tilsyneladende ikke haft viden om det potentielt sundhedsskadelige brandmandstøj.
Styrelsen oplyser til Jyllands-Posten, at produkterne "kan indeholde PFAS-forbindelser", og styrelsen har derfor i samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse sat sig for "at afklare, hvilke produkter der fremadrettet bør anvendes. Mens processen står på, er genimprægnering midlertidigt sat på pause".
Hos Brandfolkenes Organisation sætter man spørgsmålstegn ved, at Danmark ikke har kendt til den amerikanske forskning.
- Det undrer mig, at Beredskabsstyrelsen som øverste myndighed ikke har undersøgt det her tidligere, siger formand Keld Rasmussen.
TV2 Nord har mandag forsøgt at få en kommentar fra Beredskabsstyrelsen, der henviser til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som ikke er vendt tilbage.
Hvorfor i al verden har man ikke testet tøjet tidligere?
Nyheden om brandtøjet kommer i kølvandet på sagen om giftig brandskum, hvor de danske myndigheder er begyndt at undersøge omfanget af forurening med flourstoffet PFOS blandt mennesker og miljø.
Det har ført til, at 300 brandmænd nu skal testes for stoffet i blodet, og om det kan have gjort dem syge. Ligeledes er brandøvelsespladser i hele landet udpeget til nærmere undersøgelse.
Kræver klarhed
Førhen var det brandfolk selv, der imprægnerede dragterne - herefter gik man over til tøj med to og tre lag, som producenten havde imprægneret, fortæller Keld Rasmussen fra Brandfolkenes Organisation.
Det samme fortæller Peter Ottosen, der er tidligere brandmand i Nordjylland. Ligesom Keld Rasmussen er han heller ikke overrasket over de nye oplysninger om brandtøjet.
- Det kommer ikke bag på mig, men man bliver selvfølgelig bekymret, lyder det fra den tidligere brandmand, der er faglig sekretær i FOA Aalborg, som organiserer de fuldtidsansatte brandmænd.
Peter Ottosen håber dog, at dragten det meste af tiden har beskyttet mod, at de giftige stoffer fra imprægneringen er trængt igennem til huden.
- Men vi ved det ikke, og derfor skal det undersøges, siger han.
Han og Keld Rasmussen peger på, at uvisheden skaber bekymring hos nuværende og tidligere brandmænd.
Historien viser desværre, at brandmænd gennem tiden har brugt flere ting, som aldrig skulle have været brugt.
- Vi skal finde ud af, om det har givet os sygdomme, siger Keld Rasmussen, og henviser til, at man har viden om, at brandfolk i forvejen er særligt udsatte for visse kræfttyper, blandt andet prostatakræft og kræft i bugspytkirtlen.
At imprægneringen er sat på pause, og brandtøjet nu ser ud til at blive undersøgt nærmere, mener både Keld Rasmussen og Peter Ottosen er et skridt på vejen.
PFAS i branddragter
Det amerikanske studier viser, at både gammelt og nyt brandmandstøj indeholder flour-stoffer (PFAS).
Jyllands-Posten har spurgt den danske producent Viking, om de anvender PFAS. De bekræfter, at det anvendes, når tøjet imprægneres - for at leve op til EU-krav.
Disse krav er dog ikke gældende i USA, hvor Viking laver PFAS-fri branddragter.
Kilde: Jyllands-Posten
- Vi skal have vendt hver en sten i den her sag. Det eskalerer, og vi har kun set toppen af isbjerget, siger formanden for Brandfolkenes Organisation.
