Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk mand er kendt skyldig i at ville dræbe ved masseskyderier

Efter seks retsmøder ved retten i Aalborg har de tre dommere og syv nævninge nu vurderet, at den 27-årige nordjyde er skyldig i at planlægge et eller flere masseskyderier.

Dommerne og nævningene i retssagen mod en 27-årig nordjysk mand har netop afsagt skyldskendelsen.

Det var ikke bare i en fantasi, at en 27-årige nordjyde planlagde et eller flere masseskyderier i Østjylland.

Det har retten i Aalborg torsdag slået fast, hvor den 27-årige mand fra Himmerland nu er kendt skyldig i forsøg på manddrab.

Et enigt nævningeting har fundet den 27-årige nordjyde skyldig i alle tre forhold, han er tiltalt for. Det er udover forsøg på manddrab også overtrædelse af våbenloven.

Under de fleste retsmøder har den 27-årige båret et par lyse cowboybukser og en sort hættetrøje. Det havde han også på under skyldskendelsen, hvor han forholdt sig roligt da skyldskendelsen blev afsagt.

Se TV2 Nords reporter, Jesper Christiansen, fortælle om dommen:

I kendelsen kom det frem, at retten har stemplet den 27-åriges forklaring om, at det hele var en fantasi, som utroværdig. Retten lagde også til grund, at den tiltaltes ønske om at dræbe og fuldende V-day (vengeance day, red.). fortsatte efter august 2018, som ellers er der, den 27-årige har forklaret, at hans planer blev droppet.

- Retten finder det godtgjort, at tiltalte ikke på noget tidspunkt droppede sine planer for V-day, og fortsatte sine forberedelseshandlinger frem til anholdelsen, sagde retsformanden under oplæsningen af skyldskendelsen.

Derudover havde retten nogle få begrænsninger i forhold til at kende den 27-årige skyldig i forsøg på manddrab, nemlig at den 27-årige kun havde planer om at udføre masseskyderier i Østjylland og ikke i Nordjylland.

Det sker efter fem foregående retsmøder, hvor flere vidner afgivet deres forklaring, og hvor den 27-årige nordjyde ved to retsmøder i streg blev afhørt af både anklager Kim Kristensen og forsvarer Ulrik Andreas Henriksen.

Har nægtet sig skyldig gennem hele sagen

Den 27-årige nordjyske mand har gennem hele retssagen forklaret, at masseskyderierne var en fantasi, og at han droppede tankerne om at udføre et masseskyderi i august 2018, hvor det gik op for ham, at det hele blot var en fantasi, som han havde gjort livlig oppe i sit hoved.

Undervejs i retssagen har der været fremlagt flere uddrag fra den 27-åriges manifest på over 150 sider, som han skrev på fra 2015 og frem til 2018. Undervejs i de mere end 150 sider beskriver den 27-årige sin planlægning, af det han kalder hævnens dag eller V-day.

- Mit mål her i livet er at slå så mange mennesker ihjel som muligt, inden jeg dør, skrev den 27-årige blandt andet i sit manifest.

Senere kom det frem i retten, at den 27-årige havde sat en konkret dato for, hvornår V-day, dagen for massakren, skulle finde sted. Den 27-årige skrev meget nøje om, at det ikke skulle være i foråret og heller ikke omkring jul, fordi det ville kollidere med begivenheder i hans familie. I stedet skulle masseskyderiet ske mellem den 20. og 23. august 2018, skrev den 27-årige i sit manifest.

- Jeg havde sat en dato, men jeg havde ikke noget motivation til at gøre det, da datoen kom, sagde den 27-årige i retten.

Manifestet har den 27-årige skrevet alene, forklarede han ved det første retsmøde, hvor han også forklarede, at manifestet var en del af hans fantasi om at udføre et masseskyderi. Senere har han forklaret, at han har haft flere fantasier gennem sin liv. Fra han var 11 år til han blev 18 havde han en fantasi om at lave et bankrøveri og senere en fantasi om at være bodybuilder på steroider.

- Jeg bliver hyperfascineret af et emne, og så skal jeg lære alt om det, så jeg kan læse om det i ugevis og månedsvis. Det er en fantasi, men ikke noget jeg tager ud i handling, forklarede den 27-årige nordjyde i retten.

- Jeg havde ikke behov for at gøre det i virkeligheden, fordi jeg havde udført det i hovedet så mange gange, sagde den 27-årige også i retten.

Den 27-åriges forsvarer lagde i sin afsluttende procedure også stor vægt på, at nordjyden har haft usympatiske fantasier, men at han aldrig har haft viljen til at skade andre.

To rekognosceringsture

Af uddrag fra manifestet kom det også frem, at den 27-årige af to omgange har været på rekognosceringstur i Aarhus. Første gang var i april 2018, hvor den tiltalte blandt andet var inde på Aarhus Statsgymnasium, i maj 2018 var den tiltalte igen på rekognosceringstur i Aarhus, denne gang var han inde på Aarhus Universitet, og flere gange har han også været inde på SOSU Østjylland i Aarhus.

- Snart vil jeg begynde at besøge de skoler, jeg har som mål på V-day, jeg bliver nødt til at gå ind på skolerne og se hvor mange der er i klasseværelserne, skrev den 27-årige blandt andet i sit manifest.

På rekognosceringsturene gik den 27-årige nordjyde rundt på skolerne og forestillede sig, hvordan det ville være at skyde på skolerne, men det første besøg i april 2018 gav samtidig den 27-årig et virkelighedschok, og han følte ubehag, når han kom ind på skolerne, forklarede han i retten. Alligevel tog han igen til Aarhus i maj samme år.

- Det er tre år, hvor jeg har været opslugt at det emne, det har fyldt hele mit liv. Jeg skulle se, om den samme ubehagelig følelse var der, sagde den 27-årige i retten.

Aflæsninger fra den 27-åriges computer har også vist, at han i en periode frem til marts 2019 via Google Maps søgte på 50 forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner. Han havde blandt andet også lavet søgninger på rutevejledninger fra en skole til en anden, og han forklarede i retten, at det ikke spillede en rolle, hvilken skole angrebet skulle foregå på, de skulle bare ligge tæt på hinanden, fordi han dengang i 2018 fantaserede om at skyde på to måske tre skoler, forklarede han i retten, hvor han også lagde vægt på, at skoler i Nordjylland ikke har været en del af hans planlægning, men at skyderiet i hans fantasi skulle foregå i Østjylland.

Taktisk beklædning, våben og ammunition

Under ransagninger på den 27-åriges bopæl har Nordjylland Politi fundet flere ting, som de mener skulle bruges under den 27-åriges planlagte masseskyderi. Det tæller blandt andet to pistoler, over 850 patroner og flere magasiner, men de ting havde den 27-årige tilladelse til at opbevare, fordi han gennem sit medlemskab af en nordjysk skytteforening havde opnået våbentilladelse og havde haft det i så lang tid, at han måtte have våbnene med hjem og opbevare dem i et våbenskab. En af pistolerne, en Glock 9mm pistol, som er den 27-åriges yndlingsvåben, havde han dog i en skuffe ved siden af sin seng.

- Jeg tog mig friheden og havde den i skuffen, jeg mente ikke, at det gjorde nogen skade, forklarede den 27-årige i retten.

I et højskab fandt politiet flere genstande, som de mener den 27-årige skulle bruge til sit angreb. Det var blandt andet dusinvis af magasiner, en stor Bowie kniv og det anklager Kim Kristensen under retssagen har kaldt fuld taktisk beklædning.

- Det (den taktiske beklædning, red.) var en del af fantasien, og så gav det en følelse af spænding, da jeg købte det, men det er ikke noget, jeg har brugt, forklarede den 27-årige i retten.

Senere i retssagen viste anklageren skræmprint taget fra den 27-åriges computer, hvor han få dage inden sin anholdelse var inde på Darknet. Det er dele af internettet, som ikke kan tilgås via en almindelig browser, hvor man kan købe alt fra stoffer til våben. Det var blandet våben den 27-årige kiggede på inde på Darknet, hvor han også kiggede en halv- eller helautomatik AR-15 riffel, hvor der på et tidspunkt dukkede en betalingsanmodning på op den 27-åriges skræm.

- Jeg mente bare at jeg trykkede, som hvis man er inde at kigge på et par bukser for at få nogle flere informationer, siger den tiltalte i retten, hvor han også forklarer, at han bare er interesseret i våben og derfor klikkede på riflen.

Flere gange har den 27-årige nægtet, at han havde en intention om at købe AR-15 riflen.

Fortsætter med at snakke om V-day i videodagbøger

Efter planerne og fantasien om at udføre et masseskyderi skulle være droppet, optager den 27-årige fra 2019 flere videodagbøger. Her snakker han flere gange om V-day blandt andet så sent som i januar 2020.

- Prøver at slappe mere af og slippe tankerne om V-day. Der skal bruges flere kræfter på det. Når jeg bliver vred, har jeg bare lyst til at skyde en eller anden, siger den 27-årige i videoen fra januar 2020.

Videodagbøgerne fortsætter også i marts 2020, hvor den 27-årige er begyndt at snakke meget om selvmord. Han beskriver i videoerne, at han har overvejet at begå selvmord, og hvis han finder ud at, at han ikke kan det, så er det fordi, at han ikke har opnået det, han ville.

- Så må jeg, uanset om jeg har lyst eller ej, begå et masseskyderi, selv hvis det bare er fire fem stykker. Det må være det, universet siger til mig, fortæller den 27-årige i videoen fra marts 2020, som blev afspillet i retten.

GÅR DU MED SELVMORDSTANKER?

  • Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.
  • Telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
  • Netrådgivning alle ugens dage på www.skrivdet.dk
  • Chatrådgivning for at se åbningstider og for at chatte, gå ind på www.livslinien.dk

I nogle videoer senere fortæller den 27-årige, at masseskyderi er noget pjat. I retten forklarede han, at han på det her tidspunkt er klar over, at det hele er en fantasi, men han stadig er i gang med en udfasningsperiode.

Incel-miljøet

Grunden til at politiet overhovedet blev opmærksom på den 27-årige er nordjyde, er på baggrund af hans færden på nogle fora på internettet. Den 27-årige har forklaret i retten, at han i en periode så sig selv som værende incel, og at han i den periode var meget aktiv på incel-fora, hvor han skrev næsten 6.000 opslag indenfor en kort årrække. Han forklarede også i retten, at han tit overdrev i de opslag han skrev på incel-fora, fordi det gav mere opmærksomhed.

Hvad er incels?

Incel af en sammentrækning af ordene ”involuntary celibate”, som på dansk kan oversættes til ufrivilligt cølibat. Incels er typisk unge mænd, som ser sig selv ude af stand til nogensinde at komme i nærheden af muligheden for at opnå en romantisk eller seksuel relation, og de ser sig selv defineret i kraft af det her ufrivillige cølibat. De unge mænd føler, at de er blevet nægtet adgang til ungdomsmiljøet med fester, venner og sex, derfor undergår de en proces, hvor de i stedet for at have ondt af sig selv flytter deres tanker og følelser til at være vrede på andre.

Incels opdeler verden i Chads og Stacys – og så er der incels. Chad er den flotte, smarte fyr, og Stacy den flotte, smarte kvinde, som Chad let kan score og have sex med, hvis han har lyst. Incels er det modsatte af Chad. De ser sig som så grimme og genetisk utilstrækkelige, at ingen Stacys vil have sex med dem.

Det var særligt de opslag i den 27-årige lavede i incel-fora, der fik flere interneteksperter til at spærre øjnene op. En af dem er Christian Skettrup fra Digitalt ansvar, der anmeldte den 27-årige på baggrund af opslag i et incel-fora, hvor den 27-årige skriver om danske studenter.

- "Så er den eneste løsning at lave en ER" – som er en reference til Elliot Rodger, forklarer Christian Skettrup.

Skoleskyderi i incel-miljøets navn

Antipatien mod resten af verden har i nogle tilfælde ført til, at nogle incels har udført grusomme handlinger i incel-miljøets navn.

Første gang incel-miljøet trak negative overskrifter var i 2014, hvor den selvudnævnte incel Elliot Rodger dræbte seks personer og sårede yderligere 14 ved University of California. Han havde forinden lavet en form for manifest i en lang video, som han lagde på YouTube, hvor han fortalte om sine motiver til angrebet. Han ville straffe de kvinder, som han både begærede og foragtede, og de seksuelt aktive mænd, som han misundte.

I december 2012 skød og dræbte Adam Lanza 26 mennesker, hvoraf 20 var børn på en skole i USA. Han har ikke erklæret sig som værende incel, men han bliver ofte hyldet i incel-fora på nettet. Hans motiv var modsat Elliot Roger ikke at straffe kvinder, der ikke ville have sex med ham, men derimod at gøre så meget skade som muligt.

- En typisk ting for mange incels og for mange incel relaterede angreb er, at de på et tidspunkt ophæver den personlige relation, det handler ikke om, hvem han kendte, eller hvem han oplevede, der gjorde ham ondt, det bliver et angreb på samfundet som hele, og det betyder typisk, at de har kigget på, hvor kan jeg gøre mest skade, hvor kan jeg skabe mest ulykkelighed for at hævne den ulykkelighed, de selv synes, de har oplevet, siger Christian Mogensen.

Det er sådanne grusomme handlinger, der gør, at incel-miljøet, og den 27-åriges aktivitet i det, kan spille en afgørende rolle i retssagen mod ham.

Christian Skettrup fortalte i retten om mange af de opslag på incel-fora, som gjorde, at han til sidst anmeldte den 27-årige. Det var blandt andet opslag om massemorderen Adam Lanza og kommentarer til opslag om Breiviks ofre.

- Det er en person, der er radikaliseret, har ondt i sjælen og potentielt har skydevåben, hvis den person går rundt frit, så er der grund til at frygte for vores liv i virkeligheden, forklarede Christian Skettrup i retten.


Ny afgift vil smadre danske kystbyer, lyder det

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Hirtshals fejrer lørdag sit 100 års jubilæum.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny CO₂-afgift på fiskeriet får nu flere af landets borgmestre til at lange ud efter regeringen. De frygter tab af arbejdspladser i kystområderne.

i kommer til at betale prisen.

Så kontant er udmeldingen fra en række borgmestre i flere nord- og vestjyske kommuner, efter fiskeriet har meldt ud, at knap halvdelen af erhvervet som følge af den nye CO₂-afgift vil lukke og slukke frem mod 2025.

CO₂-afgiften blev vedtaget i 2022 som et led i den grønne skattereform vedtaget af regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF.

Målet er at reducere Danmarks udledning af CO₂ med yderligere 4,3 millioner ton frem mod 2030. Det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

Beregninger fra Danmarks Fiskeriforening viser, at 45 procent af de danske fiskefartøjer med den nye afgift fremover ikke vil være rentable, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. 

Det her vil ramme os hårdt.

Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V)

Men det er ikke kun fiskeriet, som vil blive ramt. For med fiskeriet følger en lang række andre erhverv, som er afhængige af, at der hver dag kommer fisk ind til havnen.

Det er særligt områder i Nord- og Vestjylland, der kommer til at blive ramt, hvis der sker nedgang i fiskeriet.

Nylige tal fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) viser, at op mod 1600 jobs er i fare i områder, hvor der i forvejen er færre jobmuligheder og hvor netop fiskeriet har stor lokal betydning.

Fiskerne må gå tiggergang i banken

I Hjørring Kommune er borgmester Søren Smalbro (V) slet ikke i tvivl om, at CO₂-afgiften vil få store og meget negative konsekvenser – ikke kun for fiskeriet.

Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommuners Netværk, som er en sammenslutning af kommuner i Nordjylland, som er stærkt afhængige af fiskeriet.

- Afgiften får lige nøjagtig den virkning, som man ikke ønskede, at den skulle have. Den kommer til at ramme kystsamfundene hårdt og rammer lige ned i den ømme plet, som vi i forvejen har med mangel på beskæftigelse, siger Søren Smalbro.

Han betegner det som en negativ spiral, hvor en CO₂-afgift får den fuldstændig modsatrettede effekt i forhold til det, der var tiltænkt.

Og han forstår ikke, at man insisterer på at indføre en afgift, når der er så mange løse ender og stadig ingen aftale om, hvorvidt fiskerne kan blive refunderet for nogle af deres ekstra udgifter eller ej.

- Vi ruinerer et erhverv, hvor fiskerne ikke ved, om de er købt eller solgt. Lige nu er de i bankerne og forsøger at forhandle kredit. Men det er jo svært, når de ikke kan få svar på, om politikerne vil give dem en hjælpende hånd gennem den grønne omstilling, påpeger Søren Smalbro.

Ifølge ham giver afgiften ikke nogen mening, når der ikke er et alternativ. Det halter nemlig med produktionen af det grønne brændstof, efter at flere af regeringens store klimaprojekter er faldet.

Og han forklarer, at når fiskerne ikke længere kan fiske, så rammer det alt andet omkring dem som ringe i vandet.

Kommuner er hårdt pressede i forvejen

I forvejen er mange af kommunerne i netværket ramt af tab af arbejdspladser, og udsigten til nedgang i fiskeriet gør det ikke nemmere at tiltrække tilflyttere. Heller ikke når både landbruget og industrien også får pålagt CO₂-afgift fra årsskiftet.

Det har også fået Landdistrikternes Fællesråd op af stolen, og foreningen meldte for nyligt ud, at den frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser.

Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, fordi konkurrenceevnen ifølge Fællesrådet vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

- Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, lød udmeldingen fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da regeringen i november kom med aftalen om den grønne trepart.

Og her rammer man netop hovedet på sømmet, lyder det fra borgmesteren i Thisted Kommune

- Det her vil ramme os hårdt. Både i forhold til lokalsamfundet, bosætningen i området, forarbejdningsvirksomhederne og beskæftigelsen helt generelt. Når man insisterer på at booste den grønne omstilling så hurtigt uden at tage højde for omkostningerne, så vil det få en meget negativ effekt, påpeger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V).

Det har tidligere været fremme, at der i den grønne skattereform er også er afsat 350 millioner kroner til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Men indtil videre er regeringen og aftalepartierne ikke kommet med en udmelding om, hvorvidt millionerne kommer nu, hvordan de eventuelt kan udbetales og hvem der kan komme i betragtning.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til TV 2, hvori han skriver, at han lytter til og forstår fiskernes frustrationer.

Derudover understreger Jacob Jensen, at han vil arbejde for, at der sker en udvikling og ikke en afvikling af dansk fiskeri.


Nordjyske borgmestre raser over CO2-afgift på fiskeri

Foto: Daniel Mikkelsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De appellerer til handling fra regeringens side, der skal sikre, at fiskerierhvervet ikke bliver truet på sin eksistens.

Ved årsskiftet træder en ny afgift i kraft.

Det kommer nemlig til at koste lidt mere end to kroner ekstra per liter at tanke sin fiskekutter med diesel. Det er en såkaldt CO2-afgift.

Problemet er bare, at fiskeriforeningen forudser, at cirka 45 procent af landets mellemstore kuttere bliver ulønsomme. Og det får nu seks nordjyske borgmestre til at gå i kamp for det erhverv, der er så vigtigt for så mange heroppe i Nordjylland. I et åbent brev opfordrer de regeringen til at udskyde afgiften.

- Vi vil på det kraftigste opfordre til, at CO2-afgiften udskydes, afbalanceres i en tæt dialog mellem statslige myndigheder, erhverv og kommuner – og ikke blot hastes igennem for at kunne demonstrere en national handlekraft, lyder det blandt andet i brevet.

De mener, det er risikabelt for Danmark at gå enegang med en CO2-afgift på fiskeriet, som kan ende med at lukke erhvervet lokalt i Danmark.

Fiskeriet er et afgørende erhverv

PÅ TV2 Nord har vi dækket sagen. En fisker har udtalt, at han overvejer at tanke sin kutter og sælge sine fisk i Sverige, og på havnen i Hirtshals frygter en lokal virksomhed for sin fremtid. For det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv.

Tonen i det åbne brev er ikke til at tage fejl af. Den er hård.

- De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift, står der blandt andet.

Brevet er underskrevet af Søren Smalbro (V), borgmester i Hjørring Kommune, Karsten Thomsen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune, Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester i Thisted Kommune, Tobias Johansen (V), borgmester i Læsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune og Anne-Mette Ulstrup (DF), viceborgmester i Jammerbugt Kommune. Sammen udgør de Nordjysk Fiskerikommunenetværk.

Se hele brevet her

Åbent brev til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen

De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift pr. 1. januar 2025.

Afgiften må uden tvivl udskydes, afbalanceres og indfases i et tempo, som giver mening – dels ift. at finde den bedste løsning ift. klima og miljø, og dels ift. at behandle erhvervet med respekt og realisme.

Vi er ganske enkelt nødt til at indfase afgiften i et tempo, som står mål med tilgængelighed og lønsomhed ved andre relevante drivmidler – om det så måtte være biobrændstof, batteriteknologi eller andet.

Teknologien er ikke p.t. tilpasset, og i praksis vil vi med en særskilt dansk CO2-afgift presse fiskeriet i 2 mulige retninger – enten lukker en del af erhvervet ned, eller også flyttes en del af fiskeriet til udenlandske havne.

Og dermed kender vi alle udmærket resultatet – vi ender som samfund med at importere fiskeprodukter fra lande og havne, som på ingen måde bekymrer sig om hverken miljø eller klima.

Dermed har vi fat i kernen af et gammelkendt problem i dansk enegang på klimaområdet: Danmark ender med at være så meget på forkant, at vi blot skubber danske arbejdspladser og industriproduktion til andre lande.

Vi må på det skarpeste appellere til, at eksempelvis en CO2-afgift ikke indføres af Danmark alene – det må være en sag for hele EU. Vi kan ikke på den ene side have et fiskerierhverv, som er gennemreguleret i EU for blandt andet at tilsigte lige og fair konkurrencevilkår, og så samtidig indfase en afgift kun for dansk fiskeri, som vil gøre præcis det modsatte – at efterlade vores erhverv i en total ulige konkurrence.

Nuvel, den danske stat udtrykker at ville kompensere fiskerne gennem de første 5 år af afgiftsperioden; men når vi samtidig har grund til at tro, at der end ikke er styr på denne kompensationsordning, blandt andet af skattetekniske årsager, ja så er vi på ingen måde trygge ved den kommende ordnings introduktion i al hast.

Vi må gøre alt for, at Danmark ikke går enegang, men i stedet indfaser en afgift i samarbejde med alle øvrige EU-lande – alt andet er helt absurd. Danmark må ikke gå enegang på et så stærkt konkurrencepræget marked.

Husk endvidere på, at lige præcis fiskerierhvervet er af afgørende betydning for lokale og kommunale økonomier i de danske – og ikke mindst de nord- og vestjyske – landdistrikter. Her er det samtidig nærmest umuligt at erstatte fiskerierhvervet med andre produktions- eller videnserhverv.

Det er selvsagt kritisk, ikke mindst i lyset af, at stort set alle havnene har investeret massivt i moderne og udbygget infrastruktur, som i høj grad er tilpasset netop fiskeriet. I tilgift skaber en arbejdsplads til havs adskillige jobs i havnene og i de mange industri- og transportvirksomheder, som læner sig tæt opad fiskeriet.

Hele denne fiskeriklynge kan vi ikke, som borgmestre i det vestlige og nordlige Jylland, tillade bliver smadret. Fiskeriet er pr. definition yderst mobilt, når det handler om køb af brændstof og anløb af fremmede havne, og konsekvensen af den kommende afgift skubber naturligvis erhvervet væk fra Danmark.

Så enkelt er det!

Nyere fartøjer, billigere og mere tilgængelige biobrændstof- og batteriteknologier, bedre og mere energibesparende redskaber kombineret med en ret massiv nedgang i fiskeriet gennem mange år trækker alt sammen i retning af et mere bæredygtigt fiskeri – men særligt de førstnævnte indsatser kan ikke indføres over natten.

Det vil tage år, og det vil kræve forstående banker og kreditorer ift. fiskerierhvervet, som i forvejen har begrænset adgang til risikovillig kapital.

Endelig er vi ganske enkelt også skuffede over at se, at de selvsamme kommuner, som indiskutabelt bidrager allermest til Danmarks grønne omstilling via vindmøller og solceller, nu skal lide den tort også at betale for omstillingen med en nedgang i det for os afgørende fiskerierhverv.

Det kan ganske enkelt ikke passe, at vi betaler for den grønne omstilling på ALLE fronter, mens store dele af det øvrige Danmark kan læne sig komfortabelt tilbage. Vi kan ikke acceptere at blive straffet for vores indsats ved også at skulle afvikle det, som er afgørende for vores økonomiske sammenhængskraft, nemlig de arbejdspladser og den store værdi, som er knyttet til vores primære erhverv og produktionsvirksomheder.

Regnestykket er endda endnu sværere at godkende, når vi kan forudsige, at produktion og jobs i stedet blot rykker til udenlandske havne. Det er ikke klog grøn omstilling!

Vi vil på det kraftigste opfordre til, at CO2-afgiften udskydes, afbalanceres i en tæt dialog mellem statslige myndigheder, erhverv og kommuner – og ikke blot hastes igennem for at kunne demonstrere en national handlekraft.

Med venlig hilsen
Nordjysk Fiskerikommunenetværk

Søren Smalbro, Borgmester Hjørring Kommune & Formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk
Karsten Thomsen, Borgmester Frederikshavn Kommune
Niels Jørgen Pedersen, Borgmester Thisted Kommune
Tobias Johansen, Borgmester Læsø Kommune
Hans Ejner Bertelsen, Borgmester Morsø Kommune
Anne-Mette Ulstrup, Viceborgmester Jammerbugt Kommune


Galt eller genialt? Salon Sanne 'sparer' på strømmen

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nyheden om den rekorddyre elpris har fået Sanne Sørensen til at lave lidt sjov med kunderne.

Herover kan du se et billede af en frisør, hvor det ligner hun har taget alle midler i brug for at spare på strømmen; hun har taget pandelampe på og blæser ind i en slukket føntørre med sin mund, mens en kunde sidder i frisørstolen.

Er den mon god nok? Er hun virkelig så vild efter at spare?

Nej. Godt nok er hun nordjyde og bevidst om priser, men det er altså bare for sjov. For hvis der er noget Sanne Sørensen kan lide, er det et godt grin i salonen.

- Ja, det er da en joke, griner Sanne Sørensen ind i telefonen.

- Vi skal da have lidt grin, også når det er lidt træls. Det skal ikke være så kedeligt det hele, siger hun til TV2 Nord denne torsdag eftermiddag, hvor elpriserne sætter ny Danmarksrekord.

Kunderne er med på lidt fis og ballade

De tilbagevendende høje elpriser har nemlig været et emne, der har været oppe at vende flere gange i salonen. Og da hendes datter her til morgen sad i stolen, blev de enige om, at det skulle der altså laves lidt fis med.

- Jeg har fået mange fine tilbagemeldinger fra folk, der synes, det er sjovt.

Men selvom det er gak og løjer, tænker hun da over, at prisen i dag er høj. For hun har en variabel elpris, og derfor er det netop denne eftermiddag, at strømmen er ekstra dyr.

- I salonen kan jeg jo ikke spare. Der skal tændes føntørrere og varmere til kunderne - men det er da nok ikke lige nu, jeg sætter en tøjvask over, siger hun med et stort grin og kommer med en anekdote fra salonen tidligere i dag:

- Jeg havde en herre i salonen, der gav mig og en anden kvindelig kunde et godt grin. For han mente ikke, jeg skulle bruge en masse el på at føntørre hendes hår helt tørt. Så mit opslag på Facebook har givet anledning til fis og ballade, og sådan kan jeg godt lide at have det her i salonen, siger hun.

Og hun er ikke den eneste, der laver lidt fis med dagens varme emne. Også ved Hanstholm Madbar laver de lidt sjov med elpriserne.


Store forskelle: Her topper og flopper Nordjylland

Foto: Boligsiden

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Salgspriserne i Nordjylland har taget et hop, men i 2024 var det - i hvert fald værdiforøgelsesmæssigt - bedre at eje en lejlighed end et hus.

Der er dårligt nyt til dem, der overvejer at træde ind på boligmarkedet. Priserne på både ejerlejligheder, villaer og rækkehuse er nemlig steget.

Region Nordjyllands ejerlejligheder står på landsplan for den største stigning på 12,6 procent, hvilket er stik imod udviklingen i huspriserne, hvor stigningen er lavest i netop Nordjylland, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Fra november 2023 til november 2024 er den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse steget med fem procent. Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris ligger på 17.671 kroner pr. kvadratmeter.

Nordjysk fordobling

Mens man i Region Hovedstaden kan juble over den største stigning på 6,2 procent, er der ikke grund til at juble helt så meget i Nordjylland, hvor priserne kun er steget 2,8 procent - den laveste stigning af alle regioner.

- 2024 har været et år uden de helt store kriser som corona, energikrise eller økonomisk krise, som har påvirket markedet de seneste år. Samtidig er renterne faldet, og det har skubbet til den udvikling, der har været i gang siden februar 2023, hvor huspriserne ramte et lavpunkt og begyndte at bevæge sig op igen, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

I Nordjylland er det nok ejerlejlighedsejerne, der er mest tilfredse med udviklingen. Salgsprisen er nemlig på landsplan steget med 6,2 procent, men i Region Nordjylland er prisen steget med hele 12,6 procent.


Nordjyde i anderledes rolle: Nomineret til en Golden Globe

Foto: TV2

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.

Dan Jakobsen er for mange kendt for sine roller som nisse i diverse julefilm, eller som Danmarks mindste mand.

Den lille mand har dog påtaget sig en anden mindre rolle i filmen 'The Girl With The Needle' (Pigen med nålen, red.).

- Jeg var faktisk i tvivl, om jeg ville sige ja til rollen, fordi jeg skulle nogle ting i filmen. Men efter snakke med andre og mange overvejelser, valgte jeg at sige ja, og det er jeg glad for, forklarer Dan Jakobsen.

- Man skal jo huske, at det er en rolle, man tager på sig, og at det ikke er personen, tilføjer han.

Rart med et mix

Filmen er inspireret af historien om danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overbye, der i 1921 blev dømt for mord på ni spædbørn.

Den handler om den unge fabriksarbejder Karoline, som kæmper for at overleve i København efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun kvinden Dagmar, der driver et undergrundsadoptionsbureau. Her hjælper Dagmar mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.

- Jeg kan godt lide at lave sådan noget, og jeg kunne godt tænke mig at lave lidt mere af den slags - altså noget anderledes, forklarer Dan Jakobsen.

- Jeg kan også godt lide at spille nisse, men det er rart med et mix, så jeg kan blive bedre selv og udvikle mig gennem forskellige muligheder og roller, tilføjer han.

Dan Jakobsen fortæller dog, at han ikke nødvendigvis gider leve af det, men at han gerne vil lave flere film, som også er anderledes.

Hvad er Golden Globe?

Golden Globe Awards er en årlig prisuddeling, der afholdes af Hollywood Foreign Press Association (HFPA) for at hylde vigtige film- og tv-produktioner og skuespillere. De første Golden Globe-priser blev uddelt i 1943, og siden da har prisuddelingen været en af de mest prestigefyldte i verden.

Golden Globe Awards uddeles i forskellige kategorier som bedste film, bedste tv-serie, bedste skuespiller og skuespillerinde. Der er også separate kategorier for komedier og musicals samt for forskellige genrer som drama, komedie og animation.

En jury bestående af medlemmer af Hollywood Foreign Press Association vælger vinderne af Golden Globe Awards. Medlemmerne af HFPA er journalister, der rapporterer om den amerikanske filmindustri til udenlandske publikationer.

Kilde: Dfi.dk

Ydmyg nordjyde om stor pris

Filmen har allerede vundet flere forskellige priser, og nu er den også nomineret til en såkaldt 'Golden Globe' i kategorien Bedste Ikke-engelsksprogede Film.

- Det er meget fornemt, men nu har jeg ikke verdens største rolle, så takken skal sendes videre til dem med større roller end mig, og dem omkring filmen. Men det er da et godt udstillingsvindue for mig, filmen og dansk film, lyder det fra den ydmyge nordjyde.

Selv opdagede Dan Jakobsen først nomineringen, da andre omkring filmen begyndte at dele opslag omkring det på sociale medier. Han tænker, det nok bliver samme måde, han finder ud af, om filmen vinder.

- Hvis jeg husker det, følger jeg med, men jeg ved slet ikke, om man kan se det live. Hvis man kan, må jeg se, om det lige passer, ellers holder jeg øje med det efterfølgende. Jeg skal nok finde ud af det, tænker jeg, griner Dan Jakobsen.

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.