Tre nordjyske medlemmer af beskæftigelsesudvalget debatterede i dag ved Folketingets åbning. Foto: Tino Pedersen / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et nyt folketingsår sat i gang: Nordjyske politikere klar til at kæmpe for deres mærkesager

TV2 Nord havde tirsdag i forbindelse med Folketingets åbning samlet de nordjyske politikere i små paneler for at diskutere aktuelle emner set med nordjyske briller.

Gangene på Christiansborg er i dag fyldt godt op med politikere, mediefolk og kongelige. De er alle med til at markere, at et nyt folketingsår er begyndt, og dermed er det også tid til at tale om nogle af de vigtige politiske emner. 

For nordjyderne er noget af det vigtigste beskæftigelse. Det viser en undersøgelse, der er foretaget af Epinion. Beskæftigelse er det tredje vigtigste politiske emne for nordjyderne. 

Mangel på arbejdskraft

I Nordjylland er der folk, der mangler et arbejde, men der er også steder, der skriger på arbejdskraft. TV2 Nord spurgte tre nordjyske politikere, hvad løsningen er på det problem. Tre politikere, der alle er medlem af beskæftigelsesudvalget. 

- Først og fremmest skal man finde ud af, hvad det er for nogle jobs, de har. Man skal sørge for at melde ind til A-kassen - og til jobcentret, hvad de mangler af arbejdskraft. Og så skal vi sørge for, at de mange unge - ufaglærte og faglærte - at de bliver opkvalificeret, siger Dansk Folkeparti folketingsmedlem Bent Bøgsted, der er medlem af Beskæftigelsesudvalget. 

- Hvis ikke de har de kompetencer, der skal til, skal vi give dem 110 procent, så de uddanner sig til det, som arbejdsgiverne gerne vil have. Og så skal arbejdsgiverne heller ikke være kræsne. De skal tage seniorerne og fleksjobberne, siger Socialdemokratiets folketingsmedlem Bjarne Lausten, der er formand i udvalget. 

Den løsning er Anne Honoré Østergard delvist enig i. Hun er næstformand i Beskæftigelsesudvalget og folketingsmedlem for Venstre. 

- Det er klart, at vi skal have hjulpet de unge - og måske bruge pisk-gulerods-metoden, hvor vi hjælper folk over i de stillinger, vi har, siger Anne Honoré Østergaard og understreger, at hun og Venstre efterlyser initiativer fra regeringen. 

Her kan du se hele debatten med de tre medlemmer af beskæftigelsesudvalget: 

TV2 Nord talte med tre medlemmer af beskæftigelsesudvalget og forholdt dem til nuværende problemstillinger.

Den nye landbrugsaftale

Den nye grønne landsbrugsaftale blev også diskuteret ved Folketingets åbning i dag. Her er det Venstres Torsten Schack Pedersen, SF's Lisbeth Bech-Nielsen og Konservatives Per Larsen. 

De tre politikere er enige om, det har kunnet betale sig for deres partier at gå med i den nye grønne landbrugsaftale, selv de ikke har fået deres ønsker opfyldt fuldt ud.

- Det er vigtigt, at landbruget bidrager til CO2-reduktionen, men det er også vigtigt, det sker på en måde, der sikrer, vi ikke flytter danske arbejdspladser til udlandet. Derfor har det været vigtigt for os, at der er tilført nationale midler til omstillingen. Så kan vi for eksempel udtage et større areal lavbundsarealer, end regeringen havde lagt op til, lyder det  fra Thorsten Schack Pedersen (V).

- Det betyder noget, at aftalen er så bred, for det gør den mere langtidsholdbar. Vi er gået med, selv om den ikke går så langt, som vi gerne havde set. For aftalen er et kæmpe skridt fremad, lyder det fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

- Den aftaletekst, regeringen havde lagt op til, ville have kostet 15.000 arbejdspladser, og det har vi fået reduceret til nul. Vi synes det er en rigtig god aftale, der sikrer, vi både kan reducere CO2-udslippet, samtidig med, vi skaber udvikling i det nordjyske landbrug, lyder det fra Per Larsen (K)

Tredje Limfjordsforbindelse

Den tredje Limfjordsforbindelse blev også drøftet af de nordjyske politikere i forbindelse med Folketingets. Der er i Folketinget truffet beslutning om, der skal etableres en Limfjordsforbindelse over Egholm, og det er et arbejde, man forventer at gå i gang i 2025.

Men forbindelsen skiller stadig vandene mellem Susanne Zimmer fra Frie Grønne og Preben Bak Henriksen fra Venstre.

Det er jo et spørgsmål om Nordjyllands udvikling, lyder det fra Preben Bang Henriksen. 

- Hvis vi ikke gør noget, så synes jeg vi har et godt eksempel ovre i England på, hvad der sker. Så kan de store transporter ikke komme frem, de holder i kør og så videre. Så sakker vi altså bagud erhvervsmæssigt i Nordjylland, siger han.

Vil ikke opgive kampen

Susanne Zimmer opgiver ikke kampen imod forbindelsen over Egholm.

- Anlægsloven er jo ikke vedtaget, hvor man også kan give sin mening til kende, siger hun.

Susanne Zimmer er for eksempel meget forundret over, ministeren og Vejdirektoratet vil grave, selv om der er risiko for, der bliver udskilt asbest, når man begynder at grave.

- Det giver mig lyst til at kæmpe endnu mere. Der er nogle borgere, der er bekymrede, og der er mange andre måder at løse de trafikproblemer, der er, lyder det fra repræsentanten for Frie Grørnne.

Se debatten mellem Preben Bang Henriksen og Susanne Zimmer:

Minksagen

Ved Folketingets åbning blev den stadig aktuelle minksag også diskuteret. I denne omgang var det Socialdemokratiets folketingsmedlem Orla Hav og Venstres Karsten Lauritzen, der debatterede sagen. 

Karsten Lauritzen er formand for granskningsudvalget, der har nedsat en kommission, der skal undersøge beslutningen om at slå alle mink ned nærmere.

- Jeg synes, det var en overforsigttig belutning. Men vi skal undersøge, ikke om det var den rigtige beslutning, men om det i det hele taget var lovligt at aflive et helt erhverv med et pennestrøg på et pressemøde, siger han.

- Vi var nødt til at handle

Orla Hav vil ikke her og nu forholde sig til, om der er noget at komme efter i den forbindelse, men men synes, det er en god idé at få det undersøgt, om det er sket på et ordentligt grundlag.

 - Jeg hørrer til dem, der synes, vi var nødt til at at handle på de sundhedsmæssige udsagn, vi fik. Men det er klart, man skal handle ud fra et lovmæssigt grundlag, så det synes jeg er godt at få undersøgt, siger han.

  Se samtalen med Karsten Lauritzen og Orla Hav her:


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen