Målet er at reducere med knap 8 millioner ton CO2, men aftalen sikrer reelt kun en reduktion på 1,9 millioner ton.
Mandag aften indgik en bred politisk aftale om en grøn omstilling af det danske landbrug.
Det skete efter timelange forhandlinger i Finansministeriet med finansminister Nicolai Wammen (S) og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) for bordenden.
Med aftalen bliver der blandt andet fastsat bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af CO2 på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.
Ifølge Nicolai Wammen er der tale om en meget ambitiøs landbrugsaftale.
- I aften kan vi præsentere en historisk aftale for dansk landbrug, men også for vores klimaindsats. Et meget stort politisk flertal på tværs af partier er blevet enige om en aftale. Den gør det muligt for os at når vores målsætninger for klimaet, samtidig med, at vi holder hånden under landbruget, siger han mandag aften.
Konkret er aftalen indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, de radikale, Enhedslisten, de konservative, Nye Borgerlige, LA og Kristendemokraterne.
CO2-reduktion på 7,4 millioner ton
Regeringen præsenterede sit udspil til landbrugsaftalen allerede tilbage i april 2021. Her var udgangspunktet, at landbruget skal have reduceret CO2-udledningen med 7,1 millioner tons, når vi rammer 2030.
I den endelig aftale fremgår det, at aftalepartierne har en fælles ambition om at nå CO2-reduktioner på 7,4 millioner ton i 2030.
Aftalen byder dog kun på initiativer, der sikrer en reduktion på 1,9 millioner ton.
Derudover skal der tilføres 3,8 milliarder kroner fra staten til den grønne omstilling.
Helt afgørende med en bred aftale
Ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren har det været et stort ønske for både rød og blå blok at indgå en bred aftale.
Det giver nemlig en sikkerhed for erhvervslivet, at det er en stabil aftale, som består, selvom regeringsmagten skulle skifte i fremtiden.
På tværs af partierne er der mandag aften glæde over, at den brede aftale blev til virkelighed.
Fra Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, lyder det:
- Det har været hårde forhandlinger, og det har taget lang tid. Men det har været det hele værd at vente på, siger han.
Hos landmændene i Landbrug & Fødevarer er der glæde over, at det lykkedes at lande en bred aftale om landbrugets grønne omstilling.
- Det er rent ud sagt en kæmpe lettelse, at der er indgået en bred aftale. Vi har arbejdet benhårdt for ikke at blive kastebold mellem rød og blå blok i årene, der kommer. Det er lykkedes, og det er jeg glad for, siger formand Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.
Her kan du danne dig et overblik over nogle af aftalens vigtigste punkter:
AFTALEN
Bindende reduktionsmål
Med aftalen bliver der fastsat bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens CO2-udledning på 55-65 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990.
Aftalen indeholder CO2-reduktioner på 1,9 millioner ton – men den indeholder samtidig ambitioner om en reduktion på i alt 7,4 millioner ton.
Husdyr skal udlede mindre Co2
Aftalen skal blandt andet mindske udledning af drivhusgasser fra landbrugsdyr.
Der skal blandt andet stilles krav til hyppigere udslusning af gylle fra svinestalde. Og samtidig skal der indføres et generelt reduktionskrav for kvæg.
Er det ikke muligt at fastsætte generelle krav, skal der besluttes andre metoder for at nå målet.
Jorder skal udtages til skov og vådområder
En anden central del af aftalen er, at landmændene får bedre mulighed for at udtage lavbundsjord og randarealer af produktionen og i stedet omlægge dem til CO2-absorberende vådområder.
Der afsættes derfor midler til, at 22.000 hektar af denne type opdyrket land tages ud af landbruget. Dermed er der med tidligere aftaler afsat midler til, at i alt 88.500 hektar tages ud af drift.
Samtidig afsættes 613 millioner kroner til privat skovrejsning.
Udledning af kvælstoffer til vandmiljøer skal mindskes
Aftalen indeholder også tiltag, som skal reducere landbrugets udledning af kvælstof til kystvande og fjorde med cirka 10.800 ton.
Det er målet at gennemføre reduktionen af frivillighedens vej - eksempelvis med tilskud.
Er det ikke muligt at nå målet af den vej, skal det ske ved regulering fra myndighederne. I så fald vil der følge en kompensation med reguleringen.
Grønne teknologier skal udvikles
Inden for et år skal der udvikles en plan for, hvordan nye, grønne teknologier, der er under udvikling, kan realiseres.
Blandt andet afsættes penge til raffinering af biologisk materiale, hvor eksempelvis gylle og andre restprodukter fra landbruget kan omdannes til brændstof til fly.
Konkret nedsættes der 575 millioner til udvikling af nye teknologier og værktøjer, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget.
Pengene skal blandt andet gå til udvikling af håndtering af gylle og gødning eller nye fodertilsætningsstoffer.
Plantebaserede fødevarer og mere økologi
Derudover skal der med aftalen udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Samtidig etableres Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som med 75 millioner kroner årligt skal støtte eksempelvis udvikling af nye sorter, eksport, uddannelse og vidensformidling.
Mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer.