En epoke sluttede, da Ulla Astman - virtuelt på grund af corona - tirsdag for allersidste gang bød velkommen til regionsrådsmøde.
Det gjorde hun fra sit kontor. Men inden havde hun taget turen ned til regionsrådssalen og hentet klokken, så hendes sidste møde som formand i hvert fald på dét punkt kunne ligne de mange foregående, corona eller ej.
Se video fra Ulla Astmans sidste regionsrådsmøde som formand her:
For 14 år siden, i december 2007, stod hun for første gang ved pulten i det store mødelokale i Regionshuset i Aalborg Øst og ringede et regionsrådsmøde i gang.
Med udsigt til de 40 andre folkevalgte medlemmer og portrætter af fortidens amtsborgmestre og med lidt bævende stemme, da hun takkede for valget til formand.
Kort tid forinden havde stemmeslugeren Orla Hav, som 86.432 nordjyder havde stemt personligt på og gjort til landsdelens første regionsrådsformand, ladet sig vælge til Folketinget - og overladt posten til Ulla Astman.
Markant opbakning ved to valg
Hende havde 1585 vælgere sat kryds ved. Siden, efter at hun var blevet formand, forøgede hun opbakningen markant og fik både i 2013 og 2017 over 48.000 personlige stemmer.
16. november i år faldt hendes stemmetal imidlertid markant - til 31.717. Og ud på de små timer den følgende nat måtte hun konstatere, at mandaterne lige akkurat ikke rakte til endnu en periode med hende i formandsstolen.
Ulla Astman lod hurtigt forstå, at hun ikke igen vil være sit partis spidskandidat, at hun ikke genopstiller til regionsrådet i 2025, og at hun nu går på jagt efter et civilt job.
Vi kommer næppe til at høre en hel masse til hende i de kommende år; hun har helt bevidst fravalgt at få sæde i det centrale udvalg i regionsrådet, forretningsudvalget, og nøjes med at være menigt medlem af sundhedsudvalget og udvalget for uddannelse, arbejdsmiljø og rekruttering.
Har ingen kronprinsesse
Med en 51-årig spidskandidat i god fysisk form var der ikke før valget noget skrigende behov for en kronprins eller kronprinsesse, og en sådan har regionsrådets største parti da heller ikke. Den hidtidige gruppeformand, Mogens Nørgaard, bliver partiets næstformand i det nye regionsråd, men den 64-årige socialdemokrat er ikke fremtidens frontfigur.
Kan Socialdemokratiet - ligesom Venstre gjorde denne gang og tidligere har gjort - have en spidskandidat til regionsrådsvalget, der ikke på valgdagen sidder i regionsrådet? Det vil i socialdemokratisk selvforståelse være en nyskabelse
Skal hun eller han findes blandt de øvrige socialdemokratiske medlemmer af regionsrådet (hvad der er lang tradition for i Socialdemokratiet), har de endnu til gode at vise, hvad de kan. Det gælder eksempelvis den nyvalgte læge Søren Valgreen Knudsen, som fik næstflest personlige stemmer blandt S-kandidaterne.
Andre erfarne socialdemokrater, der i denne periode har markeret sig på udvalgsformands-poster og måske kunne have spillet en fremtrædende rolle i den ny gruppe, er til gengæld i denne sammenhæng ude af billedet, fordi de ikke opnåede genvalg.
Kan S kopiere V?
Men kan Socialdemokratiet - ligesom Venstre gjorde denne gang og tidligere har gjort - have en spidskandidat til regionsrådsvalget, der ikke på valgdagen sidder i regionsrådet? Det vil i socialdemokratisk selvforståelse være en nyskabelse. Fordi der i partiet er tradition for, at spidskandidat er noget, man arbejder sig op til.
Men hvis Venstre kan, hvorfor kan de så ikke? (Og hvis Socialdemokratiet kan gøre det til overborgmesterposten i København, hvorfor så ikke til et regionsråd?)
I Venstres tilfælde valgte man en i anden sammenhæng kendt politiker som spidskandidat. Dén slags har Socialdemokratiet masser af. I kommunerne. Og i Folketinget.
Også på et andet punkt skeler socialdemokraterne i den evaluering af valget, som er gået i gang, mod Venstre (og andre borgerlige partier). For de blå partier opstillede denne gang en lang række kandidater, som også enten sidder i eller også opstillede til andre politiske organer.
I mange tilfælde er der tale om kandidater med en højere kendtheds-faktor end mange af regionsrådets mangeårige medlemmer - og uanset om de pågældende opnåede valg eller ej til regionsrådet, var de med til at trække stemmer og dermed vippe flertallet.
Af det kommende regionsråds 41 medlemmer har syv sideløbende andre politiske hverv. Alle hører hjemme i blå blok.
Genåbnet diskussionen om dobbeltmandater
I Socialdemokratiet har man imidlertid - som i flere andre partier - i partiets love forbud mod dobbeltmandater. Men påfører man derved, kan man spørge, sig et selvforskyldt handicap på valgdagen? Lader man de blå partier få en fordel, som i yderste konsekvens kan afgøre udfaldet af valget?
Ulla Astmans fald har genåbnet diskussionen i Socialdemokratiet om dobbeltmandater, i første omgang dog alene bag lukkede døre.
Har før kunnet regne med radikal støtte
Nordjysk regionspolitik har haft en socialdemokrat i front siden 1978. I de foregående otte år, fra 1970 til 1978, havde det daværende amtsråd en Venstre-amtsborgmester. Hun var valgt på blandt andre radikale stemmer.
I 1978 skiftede Det Radikale Venstre imidlertid side, sikrede Jens M. Nielsen (S) amtsborgmesterposten og har lige siden uafbrudt og trofast peget på en socialdemokrat.
Det er derfor bemærkelsesværdigt, at det enlige radikale medlem af det kommende regionsråd valgte at tilslutte sig konstituerings-aftalen, der gør Venstres Mads Duedahl til regionsrådsformand.
Er der tale om andet end en enlig svale, kan dét gøre det sværere for Socialdemokratiet at generobre posten som regionsrådsformand. Uanset hvem man opstiller som ny spidskandidat.
