- Jeg ville ønske jeg vidste, hvad vi skulle gøre: Omstridt og stærkt specialiseret opholdssted får kritik igen

Trods gentagen kritik overrasker det alligevel - og betyder heller ikke umiddelbart ændringer.

- Jeg forventer naturligvis, at regionspolitikerne straks forholder sig til den kritik og finder ud af, hvordan man kan opkvalificere fagligheden ved ledelsen.

Så krads og kontant lyder det fra en af landets fremmeste eksperter på området, lektor og forsker i socialret, Eva Nauer.

Kritikken hagler nemlig nok engang ned over Nordjyllands mest specilaiserede institution, Sødisbakke ved Mariager. Det gælder både Socialtilsynet, men også bekymrede forældre, der taler på vegne af deres udviklingshæmmede voksne børn, der er stærkt behandlingskrævende, kan være udadreagerende og ofte uden sprog.

- Hun bliver utryg og smadrer sit hoved ind i væggen eller kaster sig på gulvet, har Marianne Heilskov forklaret om sin 28-årige datter Sofies, der lever en ressourcekrævende tilværelse.

Og det er bostedets ressroucer, der byder på stærkt skiftende, ofte uuddannet og manglende personale, der er blandt de mest opsigtsvækkende kritikpunkter.

Derfor stemmer Eva Nauer i. Det gør formand for psykiatriudvalget i Region Nordjylland, Vibeke Gamst (K), og dermed den øverste beføjelsesinstans for Sødisbakke, dog ikke.

- Socialtilsynet har varslet påbud. Men de påbud er frafaldet nu efter en dialog om de mangler, der er påpeget og de er kommet til livs, siger hun til TV2 Nord.

Se hele interviewet længere nede.

Hun understreger det drejer sig om to specifikke steder, Skovbo og Kuben, mens hun siger, at de har haft en ”god dialog” med de pårørende gennem flere år.

Uden altså at det er blevet bedre, mener de pårørende.

På kant med loven

Kritikken er nemlig både frisk, ny og samtidig en gentagelse af det pårørende i flere år har råbt op om.

- Vi gør, det vi gør hver gang. Vi er glade for at få det påpeget, for det er meningen med det sociale tilsyn. De skal hjælpe os, lyder svaret fra Vibeke Gamst.

Den køber ekspert Eva Nauer dog ikke.

- Regionen har ansvaret for at tilbuddet har den kvalitet, man kan forvente af den. Og hvis ikke de kan garantere det, så må de lade være med at udbyde de her pladser, siger Eva Nauer.

Seneste opgørelse fra Skovbo og Kuben viser, at ni ud af ti fastansættelser er med ufaglært personale. Og det er et problem, siger Eva Nauer.

Et problem på kant med loven.

- Hvis der kommer nye folk hele tiden, så kan man ikke yde den pædagogiske indsats, der skal til for at udvikle deres kompetencer, som serviceloven foreskriver, siger hun.

- Region Nordjylland er nødt til at forstå, at det er et tungt ansvar, der hviler på deres skuldre. Jo flere, der er i huset, jo mere tid er der til den enkelte, og jo mere tid er der til at skabe relationer.

Selvom det er opskriften, så garanterer Region Nordjylland og psykiatriudvalgsformanden ikke umiddelbart hverken pårørende eller deres børn, at ingredienser bliver tilbudt.

Men hvad er det så I vil gøre anderledes nu efter en årrække med hård kritik?

- Jeg ville ønske, jeg kunne svare dig på det, svarer Vibeke Gamst.

- Der har fra den samme kreds af pårørende været rettet en kritik mod de to afdelinger. Jeg er faktisk overrasket over den henvendelse. Jeg troede, vi var nået til en god forståelse.

sø3
Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland