Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk opråb til staten – hjælp os med uventet ekstraregning til sygehus

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Den store ekstraregning, som Region Nordjylland får i forbindelse med supersygehuset, skal ifølge formanden betales med hjælp fra staten.

1.370.000.000 kroner.

Det er det beløb, som supersygehuset lige nu har overskredet budgettet med. Det gør også Mads Duedahl (V), der er regionsrådsformand, nervøs for regionens fremtidige budget.

- Får vi ikke hjælp her, så vil de næste 4-5 år være fuldstændig fyldt i forhold til at skulle bruge alle pengene på byggeriet i Aalborg Øst, siger han og fortsætter:

- Det vil have stor betydning for, at vi ikke har flere penge at bruge på sundhed i Nordjylland, og det vil jeg være meget bekymret over.

Meget værre end først antaget

Da Mads Duedahl tiltrådte som regionsrådsformand ville han til bunds i, hvor galt det stod til med byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital.

Ifølge formanden er der ikke en enkelt forklaring på, hvorfor det står så skidt til, men han havde alligevel ikke forventet, det stod så galt til, som det gør.

- Nu har vi så rapporten i dag, og det viser sig, at det står langt værre til, end jeg nogensinde havde turde tro, det ville gøre, siger han.

Staten må hjælpe

Spørger man regionsrådsformanden om, hvor hjælpen skal komme fra er han ikke i tvivl – det er staten og sundhedsministeriet, der må træde til.

Mads Duedahl peger blandt andet på sygehuset i Hillerød, som fik hjælp efter bunden var slået ud af budgettet.

- Jeg har det bare sådan, at det, der gælder for nordsjællænderne, må også gælde for nordjyderne. Så jeg har en klar forventning om, at Christiansborg hjælper os med det her, siger han.

Se hele interviewet med Mads Duedahl:

Den rigtige løsning

Nordjyske Peder Hvelplund, som er sundhedsordfører i Enhedslisten og medlem af sundhedsudvalget i Folketinget, er enig med Mads Duedahl i, at man må kigge mod Christiansborg.

- Jeg ved ikke, om det er realistisk, men jeg synes, det er den rigtige løsning, siger han og tilføjer:

- Hvis regionen skal afdrage det, betyder det, at handlingsbudgettet for de næste adskillige år vil være fuldstændig båndlagte af at skulle dække det underskud.

Det er sådan set de muligheder, der er

Per Larsen, sundhedsordfører, Konservative

Peder Hvelplund peger også på et sygehuseksempel – supersygehuset i Skejby, hvor man også gik ind og hjalp med en låneramme.

- Jeg synes ikke kun, det gælder i Nordjylland, det er noget, vi kan se på alle supersygehusebyggerierne - der er budgetoverskridelser, siger han.

Peder Hvelplund mener, at det er den rigtige løsning at få hjælp fra staten, som man har set andre steder. Foto: TV 2

Ikke andre muligheder

Per Larsen fra Konservative sidder både i sundhedsudvalget på Christiansborg og i regionsrådet i Nordjylland.

Han ser heller ikke andre muligheder end at staten går ind og hjælper Region Nordjylland økonomisk med byggeriet.

- Det er sådan set de muligheder, der er, og der vil jeg selvfølgelig plædere for, at vi skal have så mange direkte midler som overhovedet muligt, så vi ikke kommer til at slæbe rundt med en kæmpestor gæld, siger Per Larsen.

Ifølge ham er der heller ikke nogen på tværs af rød og blå blok, der er interesseret i, at man ikke har de samme sundhedstilbud i hele landet. Men det er ikke en let løsning alligevel.

- Det er klart, når det er så stort et beløb, så er det jo ikke let lige at få lavet en løsning, men jeg forestiller mig noget med, at staten overtager nogle af forpligtelserne med kontante beløb, og at vi kan få et langfristet lån med en meget lav rente, siger Per Larsen.

- Man skal sikre, at sundhedstilbuddene er ens, og at man har de samme muligheder, siger Per Larsen.

Må videre

Regionsrådsformanden er dog klar over, at byggeriet er ”dybt problematisk”, men han forsøger alligevel at kigge fremad.

Nu har man ifølge Mads Duedahl i det mindste klarhed om, hvor skidt det står til med byggeriet.

- Vi har et fundament at stå på, vi ved, hvor mange penge der mangler, og vi kender tidsoverskridelsen, men vi har også en plan for, hvordan vi sikrer fremdrift, så selvom det er en rigtig træls dag, så har vi nu også en vished for, hvor galt det er og en plan for at komme videre, siger han.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.