Thisted Kommune iværksætter sundhedsberedskabsplan

Spredningen af coronavirus får Thisted Kommune til at aktivere beredskab, der skal koordinere coronaindsatser.

Myndighedernes opfordring til at tage spredningen af coronavirus meget alvorligt, har tirsdag eftermiddag fået Thisted Kommune til at aktivere sin sundhedsberedskabsplan.

Det er kommunens - og dermed sundhedsberedskabsledelsens - opgave at sikre en koordineret indsats og informationer overfor både borgere og medarbejdere, samt overfor gæster, pårørende med videre, som har deres gang ved eksempelvis ældrecentre eller bofællesskaber under et sundhedsberedskab.

- COVID-19 er noget, som er på alles læber og som allerede påvirker rigtigt mange af vores medarbejdere, borgere og pårørende i hverdagen. Derfor har vi valgt at aktivere vores sundhedsberedskabsplan i dag, for både at være på forkant og for at give en sikker styring med indsatsen, fortæller Tue von Påhlman, social- og sundhedsdirektør og formand for sundhedsberedskabsledelsen.

Han uddyber:

- Situationen med coronavirus i Danmark udvikler sig dag for dag, og det kalder på sikker styring. Det ønsker vi at give både borgere og medarbejdere. Det er samtidigt et udtryk for, at vi tager situationen alvorlig og vil udvise rettidig omhu over for både borgere og medarbejdere, præcis som Sundhedsstyrelsen og statsministeren har opfordret til.

I Thisted Kommune er der indtil videre kun kendskab til ganske få (under fem) tilfælde, hvor man har valgt at sætte personer i karantæne - tre personer har frivilligt valgt at blive hjemme af sikkerhedshensyn efter at have rejst i risikoområderne, mens en fjerde er blevet anbefalet det af praktiserende læge.

Der er ikke konstateret smitte med coronavirus af nogle af de fire. Antallet af tilfælde kan naturligvis ændre sig over de kommende uger.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland