Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Corona-eksperter modtager hadefulde beskeder og trusler

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup, er en af dem, der har modtaget hadefulde beskeder under coronakrisen.

Flere forskere, der har deltaget i debatten om coronavirus, har modtaget ubehagelige og truende mails, og nogle er endt hos politiet.

I slutningen af oktober modtog professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup en mail fra en person, der havde set ham i tv. Mails har han seneste 10 måneder fået massevis af – men den her var alligevel anderledes. Ifølge ham var det en reel trussel:

- Vi glemmer dig ikke, når regningen skal gøres op. Så får alle, hvad de har fortjent, stod der blandt andet.

Mailen var velformuleret. Og tonen kontant og hård.

- Mailen virker meget velovervejet, og derfor kan man få det indtryk, at det er en person, som i hvert fald har evnerne til at gennemføre et eller andet, hvis han ønsker det. Og det er selvfølgelig det, der gør mig urolig, siger Allan Randrup Thomsen.

Pædofile falske jøde

Allan Randrup Thomsen er langt fra den eneste, der har oplevet at få hadefulde beskeder eller ubehagelige mails. TV 2 har været i kontakt med ti af de mest anvendte og citerede coronavirus-forskere i Danmark, og alle har oplevet det. Samtidig har en række af dem modtaget, hvad de opfatter som regulære trusler.

- Jeg har oplevet alt lige fra det helt absurde med dem, der taler om 5G-fare og så videre til meget nedladende bemærkninger om, at jeg er en pædofil falsk jøde - til folk, der decideret har haft en eller anden form for trussel, siger Allan Randrup Thomsen.

Han meldte henvendelsen om en regning, der skulle gøres op, til politiet som en trussel. Det er han ikke den eneste, der har gjort.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forsvarede mandag på Facebook eksperternes ytringsfrihed:

 

Professor overvejer sin ytringsfrihed

- Du kan ved fortsat landsskadelig virke snart finde dig selv efterlyst for medvirken til høj- og landsforræderi.

Sådan lød det i en mail til Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet. Han meldte truslen til politiet og husker stadig den følelse, den efterlod hos ham:

- Det giver alligevel et gib i en, når sådan nogle mails tikker ind. Det er ubehageligt, og det sætter tankerne i gang, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen har fået flere ubehagelige mails, hvor han bliver kaldt "nar" eller beskyldes for terrorisme, men det er de henvendelser, der indeholder trusler, der er de værste.

Vi taber alle sammen på det. Samfundet taber på det.

Thomas Ploug, professor i kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet

- Når jeg får sådan nogle mails, så lukker jeg ned. Så går jeg lige en dag eller to og tænker over, hvad er det egentlig jeg har gang i her. Skal jeg overhovedet bruge min tid på det her, siger han.

Samme følelse kender professor i infektionssygdomme ved Region Hovedstaden, Jens Lundgren, der også flere gange har modtaget beskeder, som han oplever som værende truende. Han sender dem videre til sin arbejdsgiver, der vurderer, hvorvidt de ønsker et politimæssigt efterspil.

Har trukket sig helt fra den offentlige debat

Meldingen blandt de forskere, som TV 2 har været i kontakt med er, at de fleste foreløbig fortsat stiller op til interviews.

Blandt de mange mails og beskeder på de sociale medier er nemlig også rosende beskeder og henvendelser fra folk, der ønsker forskernes hjælp til at forstå, den aktuelle situation som coronavirussen har bragt danskerne i.

Men for én forsker, har de ubehagelige og truende beskeder overskygget de andre. Det er blevet for meget.

Forskeren fortæller, at vedkommende nu i en periode har trukket sig fra den offentlige debat på grund af de truende henvendelser. Af samme årsag ønsker den pågældende ikke sit navn frem her.

Ekspert: Problem at forskere ikke tør stille op

Hvis forskere bliver truet for at ytre sig i debatten, kan det udgøre en stor risiko for samfundet.

Særligt i en situation, hvor både politikere og borgere er afhængige af eksperternes vurderinger på komplicerede områder - såsom den bedst mulige håndtering af pandemien.

Det mener Thomas Ploug, der er professor i kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet.

- Eksperterne hjælper både borgere og politikere med at træffe de rigtige valg, siger han og fortsætter:

- Vi taber alle sammen på det (truslerne, red.). Samfundet taber på det.

Du kan ved fortsat landsskadelig virke snart finde dig selv efterlyst for medvirken til høj- og landsforræderi.

Trusselsmail til Jan Pravsgaard Christensen

Forklaringen på trusselsmailene skal findes i, at eksperterne generelt set udtaler sig om emner som nedlukning, restriktioner og andet, der indskærper befolkningens hverdag.

Og det er forhold, der påvirker os alle, lyder det fra Thomas Ploug.

- Nogle går måske med en frygt for deres arbejde og indkomst og evne til at fortsætte den hverdag, de har. Alle er meget berørte. Netop de her ting påvirker os rigtig meget og får folk til tasterne for at skrive grove og krænkende udsagn.

Uafhængige eksperter er vigtige

Både Jens Lundgren, Allan Randrup Thomsen og Jan Pravsgaard stiller fortsat op til interviews. De tre professorer føler sig alle forpligtede til at stille til rådighed for offentligheden.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at udover at myndighederne fortæller, hvad der skal ske, at befolkningen også oplever uafhængige eksperters udlægning af, hvad der sker, siger Jens Lundgren.

Han tilføjer, at der heldigvis også ofte tikker rosende mails ind i hans indbakke.

Jan Pravsgaard har haft tidspunkter, umiddelbart efter han har modtaget ubehagelige beskeder, hvor han har trukket sig et par dage. Men han vender altid tilbage til den samme konklusion: At han har pligt til at bruge sin ytringsfrihed.

- Jeg mener, at jeg kan bidrage i den her debat og informere folk, så jeg plejer jo at vende tilbage og svare på spørgsmål fra journalisterne, men det er da noget, der giver stof til eftertanke, siger han.

Der er ikke rejst tiltale i nogen af de sager om trusler, som TV 2 er bekendt med, men det kan ifølge Rigsadvokaten være en skærpende omstændighed, hvis personer, der deltager i den offentlige debat, udsættes for trusler.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Her kan du læse højdepunkterne fra fredagens trav.

Birger Jørgensen snuppede et par sejre i dag ved sit visit i Aalborg, men de unge nordjyske kuske viste også gode takter.

Dagen begyndte med en overraskende sejr til Per Astorp, der vandt for første gang siden 2018 med Galdur. I andet løb slog Birger Jørgensen til for første gang, da han sejrede med Dontgetinmyway.

- I dag har vi fået et bedre spor, end vi har haft rigtig længe. Så det var klart, at med den starthurtighed han har, så fik vi udnyttet det. I sidste sving trak han vel sådan set også fornuftigt fra. Han er lidt besværlig, men lad os se efter nogle starter, om det bliver godt eller skidt, lød det fra Birger Jørgensen efter den sikre sejr.

I tredje løb vandt Morten Friis med Iena Downs, men så begyndte de nordjyske kuske at komme først. Først Mads Henriksen, som fik sin første sejr efter sit skifte fra Flemming Jensens stald til Marc Bæk Nielsens. Kometen fra 2023 var da også godt tilfreds efter sejren med Girl Happy E P.

- Der var et godt tempo, og der blev en fin rejse op igennem feltet. Der er jo store forventninger til hende, men når det hele går op i en højere enhed, så kommer der også en sejr, lød det fra Mads Henriksen.

I femte løb, tog Birger Jørgensen sin anden sejr inden de nordjyske kuske Nicklas Korfitsen, Kasper K. Andersen og Jacob Christiansen hapsede tre sejre. Kun afbrudt af Martin Andreassen.

Du kan se alle løbene her


Skal du til Aalborg? Frakørsel er spærret hele weekenden

Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny stibro over motorvejen er ved at blive etableret. Det er en bro, som skal forbinde de to campusområder ved Tech College i Aalborg - og det får konsekvenser for trafikanterne denne weekend.

Monteringen af den nye bro betyder nemlig, at til- og frakørslen fra motorvejen ved Aalborg N er spærret frem til mandag morgen klokken 05.00.

Dertil kommer det, at tilkørslen ved Rørdalsvej og frakørslen ved Øster Uttrup Vej er spærret, da man skal montere de første dele af trædækket hen over weekenden.

- Det er en spektakulær operation at montere de to store betonbuer til den nye stibro, som desværre betyder, at vi også generer trafikanterne, mens broen skal sættes op, siger Lotte Braad Sander, projektleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.

Sådan så det ud, da den gamle bro blev fjernet.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Palle Birk Nielsen har levet efter rådet lige siden.

Palle Birk Nielsen var kort inden sin mors død på besøg hos hende.

Hun var meget syg med kræft i hjernen, men hun havde et klart øjeblik.

Og her gav hun sønnen et råd, der satte sig fast.

- Nu går du hjem og tager et langt bad og finder ud af, hvad du vil, og så giver du den fuld gas, sagde hun.

Se Drømmen om Le Mans herunder - artiklen fortsætter under videoen:

Jeg har en udløbsdato

52-årige Palle Birk Nielsen er til daglig underviser på Aalborg Handelsgymnasium, og han har i bogstavelig forstand levet efter sin mors råd lige siden.

For udover jobbet som underviser, er han for få år siden begyndt at køre gokart.

Og det er ikke bare en hobby.

Asger Radsted og Palle Birk Nielsen drømmer om at køre Le Mans om fem år.

Han har fundet ud af, hvad han vil, og det er at køre det legendariske racerløb Le Mans om fem år.

Og han giver den fuld gas for at nå målet, ligesom moren opfordrede ham til.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg har en udløbsdato. Så jeg vil gerne leve mit liv fuldt ud, siger Palle Birk Nielsen.

Le Mans

Le Mans er et 24-timers racerløb i den franske by Le Mans.

Løbet er blevet afholdt siden 1923.

Der findes tre klasser i Le Mans, hvor der både er professionelle kørere og amatører.

Den mest succesfulde kører i Le Mans nogensinde er danske Tom Kristensen, der har vundet løbet ni gange

Træner dagligt

Palle Birk Nielsen knokler for at stille op til 24-timers-løbet sammen med sin noget yngre makker - den 20-årige gokartkører Asger Radsted.

Og han gør, hvad han kan, for at alderen ikke sætter en stopper for drømmen.

- Jeg ved godt, at fysikken kommer til at spille ind, jo ældre, jeg bliver, men jeg har trænet hele mit liv og gør det stadig dagligt, så jeg sørger for at holde mig i fysisk rigtig god form, fortæller Palle Birk Nielsen.

Palle Birk Nielsen har smidt 25 kilo muskelmasse og væske for at blive hurtigere på banen. Foto: (Privatfoto)

Udover at træne og holde sig i god form arbejder Palle og Asger på nuværende tidspunkt på at skaffe sponsorer, da de forventer, at det vil koste dem 25-30 millioner kroner at realisere deres drøm.

Se 'Drømmen om Le Mans' længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I aften skal de altså ikke komme rendende. Mændene.

Nej, fordi fredag aften var en "kun adgang for kvinder" aften i Volstrup Golfcenter.

En aften forbeholdt kvinder, der kan lide at svinge køllen. Dem er der immervæk nogle stykker af. Faktisk hele 6.767 kvinder i Nordjylland.

16 af dem samledes fredag aften til en golfturnering.

- Jeg tror egentlig, at folk bliver tiltrukket af, at der kun er kvinder, siger Lene Ugilt Hansen.

Arrangementet er da også en succes i Volstrup Golfcenter, hvor arrangementet afholdes hver måned.

Men selvom at tæt på 7.000 nordjyske kvinder spiller golf, er antallet for mænd væsentlig højere. I Nordjylland er hele 18.254 mænd vilde med køllesporten.


Foto: Thomas Hansen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

84 personer blev blitzet på knap fem timer.

Dan Smith Christensen har knoklet løs i det orange tøj langs landevejene i 20 år. Han er anlægsstruktør og har siden november sidste år arbejdet på at etablere en busholdeplads ved Fjellerad.

Undervejs har han oplevet, hvordan talrige bilister er kommet buldrende med al for høj fart på Hadsund Landevej.

- Det er skræmmende. Det jord eller sand, eller hvad der nu lige har været ude på vejen, det har vi jo fået i ansigtet, når folk er kørt forbi, siger Dan Smith Christensen.

Under arbejdet er fartgrænsen sat ned fra 80 til 50 kilometer i timen. Ifølge anlægsstruktøren ser mange bilister imidlertid stort på det, hvilket tal fra Nordjyllands Politi bakker op.

For politiet var mandag ude at afholde en fartkontrol på strækningen, der ikke er mere end et par hundrede meter lang. På knap fem timer blev 84 personer blitzet, fordi de havde trådt for hårdt på speederen. 10 af disse fik et klip i kørekortet, mens 13 endte med en betinget frakendelse af førerretten.

De mange lovovertrædelser forbavser Jess Falberg, der er leder af Trafiksektionen i Nordjyllands Politi.

-  Det er jo alt, alt for mange sager langs en vej, hvor folk skal gå og passe deres arbejde helt ud til vejen. Jeg tror, at den, der kørte hurtigst, kørte 90 kilometer i timen. Det er jo meget tæt på vanvidskørsel, siger han.

Se indslaget herover.

Kommer med opfordring

Dan Smith Christensen fortæller, at det sommetider kan være utrygt, og han oplever, at de fartglade bilister skaber farlige situationer.

Det er heller ikke første gang, at politiets kontrol viser, at bilisterne kører for stærkt. I december havde politiet også bødehæftet fremme. Her blev 70 personer taget i at køre for stærkt på selvsamme strækning, mens syv personer fik en betinget frakendelse af kørekortet.

Ifølge Jes Falberg er det langt fra alle steder, der er problemer med fartoverskridelser langs vejarbejde. Han opfordrer det arbejdende folk til at kontakte politiet, hvis de er utrygge. For så har politiet nemlig mulighed for at komme ud og lave en kontrol.

Arbejdet på Hadsund Landevej er ved at være løst for Dan Smith Christensen. Han håber dog fortsat, at de fartglade bilister ændrer adfærd.

- Sæt hastigheden ned, når der er vejarbejde. Følg skiltningen. Alt andet er for dumt, siger han.

I april 2014 blev loven om dobbelt bødetakst indført. Dermed blev det dobbelt så dyrt at køre for stærkt ved vejarbejde.