2022 har været et ekstraordinært dyrt år.

Faktisk er danskernes formuer skrumpet med så meget, at det svarer til, at hver eneste dansker er blevet cirka 300.000 kroner fattigere siden nytår.

Det viser en ny og foreløbig beregning, som Arbejdernes Landsbank har lavet for TV 2.

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, fordi flere dele af regnestykket kun går til og med tredje kvartal, og dermed ikke inkluderer oktober, november og december.

Men alligevel tøver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, ikke med at kalde det "temmelig slemt".

- Det er fuldstændig vanvittige og svimlende beløb, at danskernes formuer er skrumpet med foreløbigt i 2022. Uanset hvad bliver det et enormt svært år, siger han.

Mange får "et gok i nødden"

Beregningen består af en håndfuld mindre dele såsom danskernes indskud i bankerne, værdien af vores boliger, investeringer og pensioner.

Det er særligt de to sidste, der har lidt store tab i 2022.

Da danskernes pension i høj grad er bundet op på aktiemarkedet, er der ikke som sådan noget ekstraordinært i, at begge kategorier bliver ramt samtidig – men det er til gengæld ualmindeligt, at aktiemarkederne dykker så meget, som det har været tilfældet det seneste år.

Med få handelsdage tilbage, ser både det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, og det største amerikanske aktieindeks, S&P500, således ud til at falde med 12-20 procent i hele 2022.

Her er det vigtigt at sige, at Arbejdernes Landsbanks beregninger for aktier og pensioner kun går til og med tredje kvartal. Siden er de danske aktiekurser således kravlet lidt op igen, hvilket betyder, at tabene givetvis vil være mindre.

Omvendt er det amerikanske aktiemarked, som udgør en central del i manges aktie- og pensionsportefølje, stadig langt nede.

Men samlet set har 2022 stadig været et slemt år. Ifølge den uafhængige investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen har danskernes pensionsopsparinger nemlig i gennemsnit tabt 10 procent i værdi.

- Mange danskere skal forberede sig på, at deres opsparinger har fået et gok i nødden. Vi skal faktisk tilbage til finanskrisen for at finde tilsvarende fald, siger han til TV 2.

Boligprisernes fald har taget fart

Mens beregningerne for flere af kategorierne kun går til efteråret, har Arbejdernes Landsbank udregnet værdien af danskernes boligformue ud fra de seneste tal, der går til og med november.

Også her er der større tab at spore, fordi boligpriserne er faldet over det meste af landet.

I Region Hovedstaden er lejligheds- og huspriserne eksempelvis faldet cirka 6 procent siden sidste december. På landsplan er huspriserne røget ned med 4-5 procent siden sidste år.

Selvom huspriserne først toppede i løbet af sommeren, er faldet siden dog taget til i fart i løbet af efteråret. Det fortæller Mira Lie Nielsen, der er chefanalytiker og boligøkonom ved Nykredit.

- Året startede jo ud rigtig godt, og salget var både i januar, februar og marts rigtig flot, men så kom der de her store rentestigninger, og så begyndte vi at se skiftet fra prisstigninger og mange handler til en stor nedgang, siger hun til TV 2.

Rentestigningerne har nemlig gjort det dyrere at låne penge til et nyt hjem. Det får priserne til at falde, og dermed trækkes værdien af danskernes boligformue ned.

Inflationen bliver afgørende, men usikkerheden er stor

Udover dykket i danskernes formue, rækker pengene også betydeligt kortere nu end for et år siden.

Det indgår ikke direkte i beregningen fra Arbejdernes Landsbank, men med en inflation på 8,9 procent, er danskernes købekraft faldet.

Samtidig har mange centralbanker over hele verden hævet renterne i et forsøg på at få inflationen under kontrol.

Det rammer danskere, der har lånt til deres hus, båd, bolig eller andet, fordi en større del af deres penge skal gå til at betale renter på lånene.

Alligevel er der ifølge Jeppe Juul Borre håb forude.

- Når vi ser ind i 2023, er det sikkert, at usikkerheden er stor. Det bliver altafgørende, om man reelt set har fået styr på den her inflation, siger han.

Kommer prisstigningerne under kontrol, vil centralbankerne nemlig heller ikke se sig tvunget til at hæve renterne i lige så højt tempo. Og faktisk er rentestigningerne allerede begyndt at bremse en smule op i USA.

Men om det kommer til at fortsætte, må fremtiden vise.