Mulig svindel i Forsvaret: Nu står whistleblowers tidligere arbejdsgiver frem

Søndergaard El har aldrig haft mistanke om, at varerne skulle være gået til privatpersoner i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Sagen om mulig svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse tog fart i sidste uge, da whistlebloweren Karsten Hamborg Ravnsgaard stod frem og fortalte om mistænkelige transaktioner på sin tidligere arbejdsplads.

Det har indtil nu ikke været fremme, hvilket firma der var tale om, men i en pressemeddelelse forklarer elfirmaet Søndergaard El fra Holstebro, at det er dem.

Karsten Hamborg Ravnsgaard var ansat som økonomiansvarlig i Søndergaard El, som har leveret håndværksydelser for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Men ifølge ham betalte Forsvaret i flere tilfælde mere end den reelle pris.

De penge blev ifølge Karsten Hamborg Ravnsgaard sat ind på en skyggekonto hos Søndergaard El, hvorfra han frygtede, at medarbejdere i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse købte varer til eget private forbrug. Eksempelvis pizzaovne, designerlamper og dyr vin.

 
 
Foto: Jeppe Hostrup

Bekræfter køb af pizzaovn

I pressemeddelelsen bekræfter Søndergaard El, at Forsvaret har haft penge til gode hos virksomheden, og at der er blevet købt lamper, pizzaovn og andre hvidevarer, men Søndergaard El afviser at være indblandet i at levere varer til private personer i Forsvaret.

- Varerne er altid enten leveret ved Forsvaret eller afhentet af Forsvarets folk på vores firmaadresse. Søndergaard El har aldrig haft mistanke om at enkelte personer skulle have beholdt nogle af disse varer personligt. Søndergaard El har aldrig fået personlige gaver eller andet af forsvaret. Søndergaard El har aldrig fået nogen ekstra gevinst ud af samarbejdet med forsvaret, står der i pressemeddelelsen.

Her slår Søndergaard El samtidig fast, at "folk fra Forsvaret" og Søndergaard El løbende og "nøje" har kontrolleret Forsvarets tilgodehavende. I april var det på 600.000 kroner, mens det i dag er 17.100 kroner, står der i pressemeddelelsen.

 


Svindel i Forsvaret

20_percent

play Undersøgelse anbefaler fyring af direktør i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

061219 Forsvarsministeriets ejendomsstyrelse

play Minister vil nedlægge 120 stillinger i Hjørring for at rydde op efter svindelsag

1212_karsten_og_minister.jpg

Karsten Lauritzen opfordrer efter svindelafsløringer: - Gå til statsministeren

061219 Forsvarsministeriets ejendomsstyrelse

Fjernede chefer i mulig svindelsag fik bonus: - Det er dybt kritisabelt

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland