Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ni ud af ti borgmestre: Frivillige bør overtage dele af kommunens arbejde

Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

I en rundspørge har ni ud af ti borgmestre svaret TV 2, at de er åbne for at lade borgerne overtage kommunale opgaver enten delvist eller helt.

I flere kommuner har lokale borgere valgt at stifte støtteforeninger for at styrke forskellige områder, hvor der ifølge borgerne mangler eksempelvis tilstrækkelig finansiering fra kommunens side.

Det er tidligere blevet beskrevet af TV 2, hvordan flere folkeskoler fik økonomisk opbakning af støtteforeninger skabt af forældreinitiativer.

Men i samme vending blev der også rettet kritik mod foreningerne, der af nogen anklages for at skabe ulighed. Blandt andet Skoleforeningens formand har kritiseret tiltaget.

Alligevel viser en rundringning, foretaget af TV 2 og TV 2-regionerne til 65 borgmestre landet over, at 56 ud af 65 kommuner ser det som en mulighed at lade flere kommunale opgaver overgå til frivillige borgere i fremtiden.

Ældreplejen har brug for støtten

Nogle af forslagene fra kommunerne lyder blandt andet på, at frivillige borgere kunne hjælpe med at passe de lokale ældre ved at lave forskellige aktiviteter med dem.

Ældre Sagen laver i forvejen aktiviteter for landets ældre og ser derfor meget positivt på dén idé, da frivillige er den enestående drivkraft i organisationens tiltag.

Omkring 20.000 mennesker har meldt sig på banen for at hjælpe med at gøre Ældre Sagens arbejde, og direktør Bjarne Hastrup håber, at organisationen kan øge samarbejdet med kommunerne.

- Næste år vil vi satse på at få flere frivillige i høj grad ved at samarbejde med kommunerne. Dét er en prioritet for os, at der bliver skabt mere fornuftige aktiviteter på plejehjemmene, så de ældre ikke bliver ensomme foran fjernsynet.

Sådan svarer de nordjyske borgmestre på spørgsmålet om frivilligt arbejde og begrænsninger:

Aalborg Kommune, borgmester Thomas Kastrup-Larsen (Socialdemokratiet):

Fra tid til anden kan der være forældre, der hjælper med at bygge en legeplads eller lignende.

Han ser begræninger primært med hensyn til sikkerhed, når det handler om for eksempel legepladser. Det skal jo være i orden, så man undgår ulykker, lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.

 

Brønderslev Kommune, borgmester Mikael Klitgaard (Venstre):

Projekt Samspil med borgerne – skolesamarbejde med lokal bank betød, at skolen fik multibane, som kommunen ikke havde råd til samt et udeklasseværelse. Han mener, man bør lave regler om, så skoler må modtage sponsorater under 100.000 kroner uden at bede kommunen om lov til at modtage pengene.

 

Frederikshavn Kommune, borgmester Birgit S. Hansen (Socialdemokratiet):

Det er en balance for som skatteborger, kan man godt forvente, at kommunen ordner tingene, men man er mere end velkommen til at hjæle til selv. Det er skønt med frivillige kræfter. For eksempel Kulturcenter Kappelborg i Skagen, hvor kommunen kun havde råd til borde og bænke, så lokale søgte penge til at lave skaterbane og legeplads. Det er ok at kigge i regelbogen, mener Birgit S. Hansen og understreger, at der jo kan være regler for for eksempel fauna, kystsikring og natur.

 

Hjørring Kommune, borgmester Arne Boelt (Socialdemokratiet):

Kommunen har lavet ordning med oplandsbyer, hvor kommunen stiller plæneklipper og benzin til rådighed. Så skal borgerne sørge for, at græsset bliver klippet. Det er de såkaldte grå mænd i Bjergby eller Horne, borgmesteren refererer til. Og i Hjørring er der ifølge borgmesteren kommet klager fra Hjørring Malerlaug over, at servicefolkene på skolerne i kommunen maler for meget.

 

Jammerbugt Kommune, borgmester Mogens Gade (Venstre):

I særdeleshed projektet "Liv i By og Skole". Kommunen giver en håndsrækning og holder liv i mindre skoler i de små byer. Til gengæld forventes det, at borgerne gør en indsats. Ikke klar kontrakt i forhold til konkrete opgaver, men skal medvirke til at styrke udvikling og bosætning.

Folk på efterløn eller andre ydelser må nærmest ikke røre en finger i forhold til at gøre en frivillig indsats. Det kan stå i vejen.

 

Læsø Kommune, borgmester Karsten Nielsen (Dansk Folkeparti):

Vi ser meget på områder, hvor vi kan inddrage frivillige, da kommunen generelt mangler penge. For eksempel er der et aktivt netværk omkring Læsø Plejehjem, som betyder, at de frivillige tilbyder sociale aktiviteter, udflugter og tager borgere med til fastlandet, hvis de skal have nye briller eller lignende, lyder det fra borgmesteren.

 

Mariagerfjord kommune, borgmester Mogens Jespersen (Venstre):

Pasning af ældre, ikke decideret pleje, men aktiviteter og lignende. Forældre hjælper med forskellige ting på skole, eller pensionerede lærere kan fungere som lærerhjælp i klasser med brug for ekstra støtte. Nogle faggrupper kan frygte, at frivillige tager ders job, men det er ikke meningen med det, fastslår borgmesteren.

 

Morsø Kommune, borgmester Hans Ejner Bertelsen (Venstre):

Vi ville ikke kunne have det Mors, vi har i dag, uden det korps af frivillige, vi har. Når jeg kommer rundt til forskellige ting på øen, er der næsten altid frivillige involveret, lylder det fra borgmesteren.

 

Rebild Kommune, borgmester Leon Sebbelin (Radikale Venstre):

Det skal ikke være permanente løsninger med frivillige, men borgerinitiativer kan hjælpe med at løse mange ting. Det kan være sociale initiativer på plejecentre eller forældrehjælp til at bygge legepladser. Borgmesteren understreger, at man skal passe på med sikkerheden og faggrænser, når man taler om hjælp fra frivillige. 

 

Vesterhimmerlands Kommune, borgmester Per Bach Laursen (Venstre):

Det er ubeskrivelige kompetencer, som det er svært at betale sig fra hos de frivillige. Det kan være sociale opgaver på plejecentre eller forældreengagement på skoler og i institutioner.

Der kan være faggrænser, som man ikke må overtræde - og hvor meget man som frivillig må hjælpe til på et plejecenter, understreger borgmesteren.

 

Rundspørgen er foretaget af TV2 i samarbejde med TV2 Regionerne.Thisted har ikke svaret.

Frygt for mangel på faglighed

Borgmester i Solrød kommune Niels Hörup nævner eksempler som at male børnehaverne, renovere legepladserne og rydde op i lokalområdet som mulige steder, han forestiller sig frivillige hænder delvist overtager.

Men det vil skævvride ikke kun arbejdsmarkedet i forhold til, hvilke faglige krav, forskelligt arbejde har, men også sikkerheden på blandt andet netop legepladserne, mener 3F. De kalder borgmestrenes udmelding for et skråplan og retter især kritik mod tanken om at lade frivillige stå for reparation af kommunens ejendom.

- Når der tales om at vedligeholde legepladser, så har vi altså et ansvar for, at de her legepladser er forsvarligt opført. Det kræver faglig viden, siger gruppeformand for 3Fs offentlige gruppe, Lydia Callesen.

Hun frygter, at resultatet ved at overlade vedligeholdelsen af eksempelvis legepladserne er, at de rutinemæssige sikkerhedstjek vil blive overset, hvis ikke fagfolk er ansvarlige for det.

Kommunens opgaver skal ikke spares væk

Når kommunerne ønsker at løse deres opgaver bedre, er det naturligt, at borgmestrene ser en fordel i, at borgerne bidrager, siger professor ved Syddansk Universitet Bjarne Ibsen, der i årevis har forsket i frivillige i civilsamfundet.

Men Lydia Callesen frygter, at en større udlicitering af kommunale opgaver i sidste ende vil resultere i spareplaner på de områder, borgerne hjælper til med.

Borgerne engagerer sig kun i de ting, der giver mening for dem. Og det her udgør kun en meget lille del af kommunale opgaveløsninger.

Bjarne Ibsen, professor, Syddansk Universitet

- Det har vi set med affaldsindsamling, hvor man har sparet på skovoprydning, efter flere frivillige trådte til. Det har kostet folks arbejde, siger Lydia Callesen.

Bjarne Ibsen ser dog ikke noget tegn på, at danskernes lyst til at lave frivilligt arbejde skulle være stigende.

- Borgerne engagerer sig kun i de ting, der giver mening for dem. Og det her udgør kun en meget lille del af kommunale opgaveløsninger. Det vil også sige, at forestillingen om at have en stor skare af frivillige, der løser kommunens opgave, den slet ikke holder.

Ifølge ham ønsker de frivillige slet ikke at overtage kommunale opgaver, men hjælper de steder, hvor de har lyst til at bakke op om konkrete elementer i deres eget lokalsamfund, som eksempelvis børnehave og skole.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.