Når borgerne i fire nordjyske kommuner afleverer tomme spraydåser, batterier, malingrester og andet farligt affald, bliver det sorteret og behandlet på Modtagecenter Vendsyssel.

Der er i alt seks medarbejdere på genbrugsstationen, mens der sidder hele 11 kommunalpolitikere i bestyrelsen. Og selvom der i år kun bliver holdt tre bestyrelsesmøder, inkasserer Jette Kirkeby (S), som er byrådsmedlem i Hjørring Kommune, 74.242 kroner om året for at være formand for bestyrelsen.

- Ja, det er da en god løn, hvis man regner det sådan ud, siger Jette Kirkeby, som har været formand for bestyrelsen i fire år, til TV2.

- Men vi har jo også det politiske ansvar for behandlingen af farligt affald, siger Jette Kirkeby, der dog ikke kan huske eksempler på politiske sager, der er blevet behandlet i bestyrelsen. 

Jette Kirkeby er en af de politikere, der har fået sig en bestyrelsespost alene af den grund, at hun er politiker. Og hun er langt fra den eneste.

For foruden deres hverv som kommunalpolitikere sidder en del politikere også på flere andre lukrative poster, populært kaldet "kommunale ben". Bestyrelsesposterne er typisk i kommunale forsyningsselskaber; altså selskaber, der leverer vand, varme, renovation og lignende til kommunens borgere, og i de fleste tilfælde er det kommunalbestyrelsen, der udpeger politikerne til at sidde i bestyrelsen.

For nogle er bestyrelsesposterne en ganske god indtægtskilde, for de danske kommunalpolitikere tjener nemlig flere penge på posterne end nogensinde før.

Bestyrelsesløn steget med 20 procent

Fra 2007 til 2015 er politikernes gennemsnitlige bestyrelsesløn steget med 20 procent til 35.000 kroner årligt. Det viser tal, som tænketanken Cepos står bag.

Og mens de fleste kender bestyrelsesarbejde, som noget der foregår frivilligt nede i badmintonklubben, har det for kommunalpolitikerne en helt anden betydning. 

- Det handler ikke om, om man er kvalificeret til at sidde i bestyrelserne. Det handler om, hvad man kan forhandle sig frem til, og i sidste ende er det et spørgsmål om at tjene penge for den enkelte politiker, siger professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

Ifølge Cepos har der heller ikke tidligere været så mange kommunalbestyrelsesmedlemmer med betalte bestyrelsesposter, som der er i dag. De nyeste tal fra tænketanken viser, at der i 2015 fandtes 1049 af de såkaldte "kommunale ben" i Danmark.

Cepos: Svært at holde armslængde 

I en ny analyse fra Cepos peger tænketanken på, at det er problematisk, at politikerne udvælges til bestyrelsesposterne ud fra politiske hensyn og aftaler indgået på valgnatten og ikke ud fra kvalifikationer, fordi man derved kan risikere, at selskaberne ikke bliver drevet på bedst mulige måde. 

Kommunalpolitikernes bestyrelsesposter gør det også sværere at holde en armslængde mellem drift, indkøb og regulering, lyder det fra Martin Ågerup, direktør i Cepos. 

- Der sker en sammenblanding, fordi man har en situation, hvor en kommune både ejer et selskab, er kunde hos et selskab og også regulerer et selskab. Det er en ordentlig sammenblanding af forskellige kasketter, siger Martin Ågerup.

Vil have vurderet egen løn

På genbrugsstationen i Hjørring har bestyrelsen vedtaget, at man i fremtiden vil være færre medlemmer, så bestyrelsen bliver reduceret fra 11 til syv politisk udpegede medlemmer. Men lønnen til bestyrelsesformanden er indtil videre uændret.

Efter TV2's henvendelse oplyser Jette Kirkeby dog, at hun selv mener, at hendes løn er for høj.

- Jeg har en aftale med borgmesteren om, at han vil tage initiativ til at starte en dialog med de andre ejerkommuner om at kigge på de her aflønninger for måske at få tilpasset dem, eller i hvert fald lave en vurdering af, om vi får den rigtige betaling, siger Jette Kirkeby.