Mere end 10.000 tons døde mink ser ud til at blive gravet op fra deres massegrave i Karup og Holstebro.

Det har fødevareminister Rasmus Prehn (S) indvilget i fredag eftermiddag.

Men hvad skal der så ske med de millioner af mink? TV 2 har her samlet tre bud:

1. Grav dem op og brænd dem

Først ville et flertal i Folketinget uden om regeringen have gravet de mange millioner mink op, da partierne frygter for de miljømæssige konsekvenser af massegravene.

Fredag eftermiddag har fødevareministeren valgt at støtte kravet om opgravningen.

- Ønsket om at få minkene væk og brændt har jeg haft fra dag ét, hvor jeg hørte om det, lød det fra Rasmus Prehn tidligere på dagen.

Miljøminister Lea Wermelin (S) erkendte på et samråd fredag, at en nedgravning aldrig har været myndighedernes førstevalg, men at det har været en nødvendighed, da forbrændingsanlæggene ikke har haft kapacitet til at tage imod de mange døde mink.

Mange minkavlere har haft brug for at få krisehjælp:

På samrådet redegjorde miljøministeren for de forskellige muligheder for forbrænding, der er:

Enten bliver nogle af minkene forbrændt ved et anlæg, som er særligt godkendt til at tage imod mindre mængder af "klinisk risikoaffald", som minkene er kategoriseret som.

Den slags godkendelser har flere danske anlæg.

Men da de døde mink er risikoaffald, kan de ikke forbrændes på et almindeligt forbrændingsanlæg uden godkendelse.

- Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har også undersøgt, om minkene kan forbrændes på et almindeligt forbrændingsanlæg og indføres med almindeligt affald. Det vil være i strid med miljøgodkendelsen og er dermed ikke muligt, lød det fra Lea Wermelin.

Charlotte Scheutz, der er professor ved DTU Miljø, forklarer til TV 2, at det er svært at vurdere, om det overhovedet er muligt at forbrænde de døde dyr længere:

- Det er ikke til at sige, for det kommer an på, hvor meget forrådnelse og væskeansamling, der er i de døde mink. Og det kan vi først se, når vi får dem op af jorden, siger hun.

2. Opbevar mink i sikre beholdere

Ifølge Miljøstyrelsen indeholder de to massegrave i Jylland tilsammen lidt mere end 10.000 tons døde mink. Efterhånden som forrådnelsesprocessen sætter ind, omdannes de døde dyr til fosfor og kvælstof til fare for miljøet.

Oppositionspartiet Venstre har derfor foreslået at deponere de mange mink i gyllebeholdere.

Miljøministeren oplyste på dagens samråd, at både Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen i samarbejde med politiet har afsøgt muligheden for en såkaldt "mellemopbevaring" i containere, på skibe eller pramme eller i gyllebeholdere, men:

- Det har myndighederne valgt ikke at gå videre med i første omgang blandt andet på grund af den hurtige forrådnelsesproces set i forhold til den lange godkendelsesproces, siger miljøministeren.

Charlotte Scheutz forklarer, at der skal ske en yderligere efterbehandling af de døde mink, hvis denne opbevaring bliver løsningen. En gyllebeholder er ikke den endelige destination.

- En mulig løsning herfra kunne være at bioforgasse de halvnedbrudte mink, siger hun.

Dermed kan de døde mink ende med at blive biogas, som blandt andet kan sendes til vores kraftvarmeværker eller laves om til el.

3. Grav dem ned i et sikkert depot

En tredje mulighed er at overflytte de døde mink til et såkaldt affaldsdeponi. Det er, hvad vi i folkemunde kalder en losseplads.

Her kan man lave særlige udgravninger, som kan opbevare minkene uden risiko for udsivning til vores drikkevand eller andre miljømæssige risici.

- Her kan forholdene for nedgravningen kontrolleres, da man opsætter en bund- og sidemembran under nedgravningen, som holder på de væsker, der ophober sig under forrådnelsen. Det er her også muligt at opsamle den gas, som bliver udledt fra minkene, siger Charlotte Scheutz.

Professoren understreger, at alle tre løsninger, forbrænding, deponering eller kontrolleret nedgravning, er bedre for miljøet, end den løsning, regeringen på nuværende tidspunkt har valgt.

- Udslippet i disse massegrave kan ikke kontrolleres. At minkene er gravet ned i naturen er et potentielt problem, vi ikke kender omfanget af. I en årrække bliver vi nødt til at holde øje med, om der udvikler sig miljømæssige problemer, siger Charlotte Scheutz.

Rasmus Prehn har indkaldt hele Folketinget til en teknisk gennemgang af de mulige løsninger på mandag.

På baggrund af fredagens udvikling i sagen er både Lea Wermelin og Rasmus Prehn blevet indkaldt til endnu et samråd i næste uge.